Vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)/åreforkalkning i benene – årsag, symptomer og behandling

Arteriosklerose i benene omfatter vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens) og en mere alvorlig tilstand, der kaldes for kritisk iskæmi. Man regner med, at cirka 20 procent af alle over 60 år har arteriosklerose i benene, og eksperter har kaldt det for en skjult folkesygdom.

Hvorfor hedder det vindueskiggersyndrom?

Betegnelsen vindueskiggersyndrom kan for de fleste forekomme en smule mærkelig, men for den, der er ramt, er det ganske logisk. Bevægelse giver smerter, og det gør, at man stopper op, når man er ude at gå, som om man ser på vinduer. Deraf navnet vindueskiggersyndrom.

Da sygdommen i perioder medfører halten, et symptom, der rammer mange, hedder vindueskiggersyndrom claudicatio på latin. Claudicatio betyder netop halten på latin.

Årsagen til vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

Den grundlæggende årsag er en form for åreforkalkning i blodkarrene, som medfører, at der med årene opbygges såkaldt plak. Plakken danner en indsnævring i blodkarrene. Det betyder, at blodet ikke kan cirkulere, og at musklerne ikke får nogen ilt. Denne type åreforkalkning kaldes for perifer karsygdom, og når den sidder i arterierne, der forsyner benene med blod, opstår vindueskiggersyndromet.

Flere mænd end kvinder rammes, men jo højere alder, desto mere udjævnes dette forhold. Rygning er en hyppig årsag til vindueskiggersyndrom og åreforkalkning i benene.

Almindelige årsager til vindueskiggersyndrom

• Rygning
• Manglende fysisk aktivitet
• Arvelighed
• Diabetes
• Forhøjet blodtryk
• Forhøjet kolesteroltal

Symptomer på vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

Et typisk symptom på vindueskiggersyndrom er smerter i lægmusklerne. Smerterne opstår som regel ved simple bevægelser, for eksempel en gåtur, og ophører, når man standser op og står stille, for kun at vende tilbage, når man igen begynder at bevæge sig.

Det skyldes, at musklerne skal bruge mere ilt og øget blodforsyning til musklerne ved gåture og lignende, og hvis det behov ikke opfyldes, rammes man af smerter og følelsesløshed.

Almindelige symptomer på vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

• Smerter i lægmusklerne
• Smerter i lårene
• Smerter i ballerne
• Smerter i lænden
• Tilbagevendende træthed i benene
• Tilbagevendende følelsesløshed i benene

Det er forskelligt, hvor i kroppen man mærker symptomerne. Det afhænger af, hvor indsnævringerne sidder i arterierne. Som det ofte er tilfældet med symptomer, varierer det fra person til person, og mens nogle måske kun mærker en let følelsesløshed, kan andre have kraftige smerter.

Kritisk iskæmi – sygdom med åreforkalkning i benene

Som tidligere nævnt indgår vindueskiggersyndrom sammen med kritisk iskæmi i gruppen af sygdomme med åreforkalkning i benene. Ved kritisk iskæmi er blodforsyningen og iltmanglen værre.

Til forskel fra vindueskiggersyndrom har man ved kritisk iskæmi normalt også smerter i hvile. Hvis man har sygdommen, kan man også have problemer med at sove på grund af smerterne i benene. Der kan også være sår, som ikke heler, eller områder med koldbrand.

Behandling af vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

Det er ikke usædvanligt, at man har svært ved at beskrive symptomerne ved vindueskiggersyndrom. Mange affejer måske smerterne på gåturen som noget midlertidigt og aldersrelateret. Det betyder også, at man ikke får den hjælp og behandling, der er brug for. Hvis du kan genkende symptomerne, er det derfor vigtigt, at du kontakter din læge og beskriver de symptomer, du har, og i hvilken sammenhæng de optræder.

Man fokuserer på to behandlingsområder, når det gælder vindueskiggersyndrom, og det er dels at reducere risikofaktorerne, dels at behandle selve symptomerne. Ryger man, er et rygestop et absolut must, da det er en vigtig årsag til vindueskiggersyndrom. Hvis man har andre sygdomme, for eksempel diabetes og hjerte-kar-sygdom, starter man med at behandle disse med blodfortyndende og trombocythæmmende midler; en behandling, der også kan indvirke positivt på symptomerne på vindueskiggersyndrom.

Det andet behandlingsområde handler om at håndtere selve symptomerne. Det gør man blandt andet gennem træning i samråd med en fysioterapeut eller lignende. Bevægelse og motion er en vigtig del af både forebyggelsen og behandlingen af vindueskiggersyndrom, og hos nogle mindskes smerterne og følelsesløsheden i forbindelse med, at man begynder at gå lidt længere ture.

Hvis disse foranstaltninger ikke virker, er der også andre behandlinger, for eksempel medicin, som lindrer smerterne, eller en operation, der genopretter blodgennemstrømningen i blodkarrene, hvis andet ikke hjælper. Det er den behandling, der bruges til kritisk iskæmi, men er mindre udbredt ved vindueskiggersyndrom.

Et liv med vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

Du behøver ikke leve med smerterne, for der er hjælp at få. Vær tydelig over for dine nærmeste, når du fortæller, hvad du har problemer med, og tal med din læge om, hvilken behandling der fås. Du kan også selv træffe nogle forebyggende foranstaltninger.

Forebyggende foranstaltninger ved vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

• Hold op med at ryge! Det er en af de absolut vigtigste risikofaktorer, og selv efter behandling skal man holde fast i rygestoppet, da der ellers er stor risiko for, at symptomerne vender tilbage.
• Dyrk mere motion! Motion og bevægelse er vigtigt. Tal med din læge, hvis du har brug for gode råd, men hold ikke op med at bevæge dig.
• Spis godt og rigtigt! Grønsager, frugt og god mad forebygger de fleste forskellige sygdomme, som øger risikoen for at blive ramt af vindueskiggersyndrom.

Smerterne i benene ved anstrengelse er ikke farlige, men kan alligevel være tegn på, at dine muskler af en eller anden grund ikke får nok ilt og blodtilførsel.

Hvis du har smerter i hvile, er det et mere alvorligt symptom, og du bør da søge læge. Ingen behøver have smerter, hvis det kan undgås!