Historik
Sollysets gavnlige effekt var allerede tidligt kendt, især ved psoriasis. Først op i 1940’erne kunne de gamle buelyslamper erstattes af de moderne lysrør, som i 1950’erne og 1960’erne blev brugt som de såkaldte Westinghous lamper, til blandt andet psoriasis. Ulempen ved disse lamper var, at de indeholdt en meget kortbølget ultraviolet stråling (UVC), som allerede ved lave doser, fik huden til at rødme og derfor begrænsede den øgede dosering, som der krævedes for at de noget mere langbølgede UVB-stråler skulle kunne være virksomme. I 1970’erne lavede man en ny generation lysbehandlingslamper til medicinsk behandling, særligt tilpasset til at kunne give ren kortbølget UVB-lysbehandling, eller langbølget (UVA) ultraviolet stråling. Muligheden for at behandle hudsygdomme blev derved væsentligt større.
Hvad er UVA og UVB?
Ultraviolet lys findes i langbølget UV-stråling (UVA), som ligger på grænsen til synligt lys og i kortbølget UV-strålning (UVB). UVA-lys passerer uhindret gennem et normalt vinduesglas, mens UVB-lys holdes ude. Både UVA og UVB er naturligt forekommende, eftersom de indgår i solstrålerne. De endnu kortere UVC-stråler filtreres derimod fra i atmosfæren og når ikke jordens overflade.
Ren UVB-stråling forårsager den hudrødme med efterfølgende brunpigmentering, som vi normalt får efter solbadning. UVA kan i meget store doser også give en varig brunpigmentering, hvilket udnyttes i de UVA-solarier, som findes i byen eller til hjemmebrug. Solarier indeholder UVA og meget lidt UVB.
Hvorfor hjælper UVB-lysbehandling ved f.eks. psoriasis?
Man ved nu, at bølgelængdeområdet omkring 310 nm inden for UVB-regionen har en lægende effekt ved psoriasis. UVB normaliserer og forhindrer for hastig celledeling i de syge hudforandringer. UVB-lysbehandling har også en direkte effekt på visse celletyper, som forekommer i huden og blodet, hvilket påvirker kroppens immunologiske kontrolmekanismer. Også dette synes at have betydning for helbredelsesprocessen.
Medicinsk lysbehandling
Lysbehandling af hudsygdomme er blevet brugt på alle større hudklinikker siden 1940’erne/ 1950’erne. Lysbehandling gives i dag som enten UVB-lysbehandling eller som UVA-behandling sammen med piller, kendt som psoralen (PUVA-metoden). Ved visse eksemformer anvendes en mildere behandling, hvor man kombinerer UVA- og UVB-lysbehandling, en såkaldt UVAB-behandling. UVB-lysbehandling gives normalt 3 gange om ugen, og PUVA-metoden 2-3 gange om ugen. Medicinsk lysbehandling findes normalt kun på særlige hudklinikker.
Er UVA- og UVB-lysbehandling farlig?
Moderne lysbehandlingsapparater giver en kontrolleret mængde UVA og UVB fri for anden skadelig stråling. UVA- og UVB-lysbehandling gives med præcist afmålte doser, som øges gradvis. Der er derfor en meget større risiko for at komme til at overdosere naturlig solstråling og derved blive forbrændt. Medicinsk lysbehandling er alså slet ikke farligere end at sole sig, snarere tværtimod, eftersom kontrol og dosering sker under opsyn af sygeplersker og læger. Man bør vide, at overdreven solbadning gennem mange år kan føre til at huden ældes før tid, at man kan få flere rynker, og at der efter 15-20 år på den måde kan opstå celleforandringer, hvilket blandt andet efter yderligere 5-10 år kan resultere i hudtumorer. Sådanne forstadier ses let af din hudlæge og kan i så fald behandles. Andre risici eller påvirkning af de indre organer findes ikke. UVB-lysbehandling kan efter behov også gives til gravide kvinder, men da med en vis risiko for, at der dannes brune pletter i ansigtet. Derimod findes der visse medicinske sygdomstilstande, hvor lysbehandling ikke bør gives. Visse typer medicin bør undgås sammen med sol og lysbehandling. Diskuter din medicin med din behandlende læge. Beskyttelsesbriller skal anvendes. Man må aldrig kigge ind i solen eller UV-lysbehandlingslamperne. At lukke øjnene er et alternativ til at bruge briller. Det er klogt at beskytte underlivet mod unødig UV-stråling ved at beholde undertøjet på.