Hvorfor opstår inkontinens
At opleve ufrivillig vandladning er for de fleste et stort problem. Det rammer hundredtusinder af kvinder og det er en almindelig følge af graviditet og fødsel. Kvinder der har astma, kronisk bronkitis og er rygere rammes oftere. Inkontinens påvirker ofte også mennesker med visse neurologiske lidelser, såsom demens, sklerose, Parkinsons sygdom og hjerneblødning. Hos mænd opstår det oftest i forbindelse med prostatalidelser.
Almindelige symptomer
At lide af inkontinens betyder som sagt at man har besvær ved at kontrollere sin vandladning, og det kan opdeles i følgende grupper:
- Stressinkontinens – den mest almindelige form hos kvinder. Man lækker urin, når man hoster, griner, nyser eller motioner.
- Urgeinkontinens – betyder pludselig tissetrang, og at man ikke kan holde sig. Er lige så udbredt blandt ældre mænd som ældre kvinder.
- Blandet inkontinens – Betyder, at problemet opstår, både når man anstrenger sig, og ved generel tissetrang.
- Overflow inkontinens – En konstant urinlækage. Mest almindelig hos mænd med prostatalidelser.
Behandling af ufrivillig vandladning hos kvinder
- Fysiske øvelser – bækkenbundsøvelser og knibeøvelser kan hjælpe. Motion er altid en god idé.
- Medicin – kan have god effekt på urge – og blandet inkontinens
- Kirurgi – kan være et alternativ hvis bækkenbundsøvelser ikke hjælper ved stressinkontinens
Søg læge
Man skal kontakte sin læge hvis man synes at urinlækage er generende, og hvis man også har:
- Vedvarende kraftig tissetrang
- blod i urinen
- svært ved at tømme blæren helt
- en neurologisk sygdom som sklerose eller en rygmarvsskade
Gode råd
- Regelmæssige knibeøvelser og bækkenbundstræning samt motion har god effekt på inkontinens.
- At gå jævnligt på toilet er også vigtigt. Desuden bør man slappe af og undgå stress.