Uønsket hårvækst. Behandlingsmetoder

Kun i sjældne tilfælde skyldes det en hormonelt betinget tilstand. Reklamer påvirker hvad kvinder opfatter som normal hårvækst. Kvinder med en helt glat og hårløs hud, idealiseres og fremstilles som smukke og sunde.

Klinisk billede

Uønsket hårvækst kan opstå på overlæbe, underarme, bene, lår, mave og bryst – sommetider med meget grove og mørkte lange hår. Mandlige slægtninge har som regel også kraftig hårvækst, fx på overkrop, arme og ben. Det kaldes hypertrikos, når hårvæksten hos en kvinde bliver for kraftig på fx arme, ben, hage og overlæbe.

Ved den såkaldte hirsutisme har øget hårvækst et mere maskulint mønster og ses på fx lår, ryg bryst, hals og kinder.

Årsager 

Øget hårvækst er oftest arveligt, normalt og naturligt forekommende i det sydlige Europa og mange andre lande. Af arvelige årsager har huden i disse tilfælde en øget modtagelighed over for påvirkning af normalt forekommende mandlige hormoner (androgener). I sjældne tilfælde skyldes den øgede hårvækst en hormonel forstyrrelse i f.eks. binyrer eller æggestokke. Nogle ældre typer p-piller og andre hormonpræparater kan bidrage til den uønskede hårvækst. Dette kan dog modvirkes af andre nyere præparater.

En anden sjælden årsag kan være sygdommen polycystisk ovarie (PCO), hvor en hormonel lidelse fører til en mangelfuld funktion af æggestokkene, som viser sig ved blandt andet: uregelmæssig menstruation, fedme og hirsutisme. Andre medicinske betingelser f.eks. tumor i binyrerne mm. er en meget sjælden årsag.

Proces 

Uønsket hårvækst ses allerede i tyverne og er som regel stigende med alderen.

Behandling

Den øgede hårvækst er primært et kosmetisk problem, og der er intet sundhedsskadeligt ved det, bortset fra de tilfælde hvor årsagen er sygdomsmæssig. På apoteket er der forskellige hårfjerningsprodukter og produkter til at blege mørkt hår. Voksbehandling er en klassisk metode, som er lidt smertefuld de første gange og kan føre til irritation af hårsækkene (follikuliter), men det virker godt. Der er udviklet særlige elektriske barbermaskiner (ladyshavere) for kvinder. Tilstanden forværres ikke, som mange tror, ved plukning eller barbering af det uønskede hår. Dette er en enkel, effektiv og ofte den bedste måde at takle problemet på.

Kosmetologer kan også hjælpe på andre måder, f.eks. ved elektrolyse, hvor der sendes en svag elektrisk strøm gennem en tynd, fin nål og ødelægge hårsækken. Der er også nogle metoder med laser og IPL-lyslamper samt en særlig blinklyslampe (Epilight Photoderm), der kan anvendes. Disse metoder ser lovende ud, men et permanent resultat kan man ikke garantere.

Hvis der er en sygdomsmæssig årsag bag tilstanden, behandles den naturligvis først. Medicinsk behandling med lægemidler, der har en antiandrogenisk effekt (såsom cyproteronacetat) kan anvendes i nogle mere alvorlige tilfælde, men bør ikke gives under graviditet og amning. Patienter der spiser p-piller, kan ændre det til et mærke der er østrogendomineret, eller tage et lignende præparat med antiandrogen virkning (Diane). Diane indeholder cyproteronacetat og er et antiandrogent middel godkendt mod acne med Seborrhea. Det virker samtidig som p-piller, og kan kombineres med tilføjelsen af en højere dosis af cyproteronacetat for hirsutisme. Virkningen af disse medikamenter ses først omkring seks måneder efter behandling, men effekten stiger i takt med hvor længe det tages. Behandlingen er langvarig, og hvis den afsluttes kommer hårene igen. Bivirkninger, såsom blødning, brystspændinger, træthed, nedsat sexlyst mm forekommer, og evt. langsigtede risici ved brug af præparatet kendes ikke helt.