Tvangstanker (OCD) Hjælp.

Når man taler om et tvangssyndrom eller tvangstanker taler man om OCD. Det er en forkortelse for det engelske obsessive-compulsive-disorder.

Symptom eller udtryk for tvangstanker.

Tvangstanker og tvangssyndrom omfatter tanker, impulser og indre billeder, der alle opleves som påtrængende for den der er ramt. Det føles som om man ikke kan kontrollere dem med sin egen vilje, og patienten kan få følelser af ubehag, rædsler, skam og væmmelse. Når personer med tvangstanker udfører visse tvangsstyrede handlinger, letter de på det ubehag som opstår. De tvangsstyrede handlinger kan være usynlige mentale ritualer, men de kan også være fysiske og synlige handlinger. F.eks. kan det være tanker om at glemme at låse døren, slukke alle apparater hjemme eller “Hvad nu hvis jeg skubbede den person ud over afgrunden?” Fælles for alle tvangshandlinger er, at de ikke altid er synlige for udenforstående. Det at gentage ting eller ord til sig selv, eller at tælle i et bestemt mønster er ikke nødvendigvis noget, man lægger mærke til. Nogle tvangshandlinger er dog meget synlige f.eks. vask af hænder eller andre dele af kroppen adskillige gange, at man ikke må gå bestemte steder hen eller træde på stregerne på fliserne, at tjekke at alle døre er låst eller alt lys er slukket. 

Der er to perioder i ens liv, hvor OCD-symptomer ofte forekommer. For det første omkring 10-års alderen og for det andet, når man er et sted i 20-erne. Nogen børn udvikler det hurtigt og  når de får tvangstanker, gør de dette i mindst en time om dagen og ofte længere, hvor de gennemfører forskellige ritualer eller tanker. OCD er mere almindelig for drenge end for piger. Sygdommen kan nedarves, men ikke selve handlingen, kun tendensen til at få OCD og tvangstanker. 

Diagnose af tvangstanker. 

Lægen tager en samtale med patienten for at bestemme i hvilket omfang, tvangshandlinger er en del af deres liv. Ofte observerer lægen eller psykologen tvangshandlingerne selv, for at se hvordan de kommer til udtryk. For at patienten kan få en diagnose kræver det, at de forårsager ubehag og tager mere end en time om dagen at udføre, samt at de er forstyrrende for patientens hverdag. 

Behandling af tvangstanker.

Hvis du søger hjælp for tvangstanker og din adfærd, er der gode chancer for at få det bedre og få et godt liv med hjælp af adfærdsterapi og medicin. De kan kombineres eller teste dem hver for sig. Adfærdsterapien fungerer bedst på tvangshandlinger, men er ikke så effektivt mod tvangstanker. Terapien er baseret på to forskellige komponenter kaldet eksponering og respons. Det er helt normalt at behandlingen varer mellem 15 – 20 gange. Hvis man kombinerer denne behandling med medicin giver det en bedre effekt, og det er tit antidepressiv medicin der anvendes. Omkring halvdelen af dem, der er blevet medicineret bliver hjulpet, men desværre kan symptomerne vende tilbage, hvis man stopper med medicinen.