Indtast dit søgeord

 Foto: Shutterstock

Foto: Shutterstock

Træthed. Årsager.

Alle oplever engang imellem at være trætte. Oftest er det fordi du sover for lidt. Det gælder om at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile. Sygdom kan gøre dig træt.

Reklame:

Du kan også lide af træthed, hvis du er deprimeret eller ked af det. Nogle lægemidler kan også forårsage træthed. Hvis det har stået på i længere tid, er det vigtigt at søge læge så du kan finde årsagen til trætheden.

Hvorfor er man træt?

Søvnbehovet kan variere meget for forskellige mennesker. Små børn i skolealderen skal have 10 – 12 timers søvn, mens en voksen kan klare sig med 6 – 8 timers søvn for at kunne klare udfordringerne næste dag. Men som sagt er behovet for søvn meget individuelt.

Der kan være mange årsager til træthed

  • For lidt eller for urolig søvn.
  • Uro og stress kan påvirke dig, så du sover dårligt.
  • Nogle lægemidler kan medvirke til søvnbesvær.
  • Hvis du snorker eller holder pauser i vejrtrækningen – og f.eks. lider af søvnapnø, kan man være træt i hverdagen.
  • Hvis du lider af jernmangel – hvilket f.eks. kan skyldes menstruation eller andre årsager som forkert kost, tarmsygdomme, glutenallergi eller Crohns sygdom. Det kan også være mangel på folinsyre eller vitamin B12. Hvis du lider af jernmangel bør det altid undersøges af en læge, så man er sikker på der ikke er små sår i endetarmen på grund af polypper eller kræft.

Sygdomme som kan forårsage træthed

  • Infektioner – det er normalt at være træt, hvis du har en smitsom sygdom.
  • Kyssesyge, også kaldet mononukleose.
  • Lyme sygdom også kaldet borrelia – en sygdom som opstår ved flåtbid.
  • HIV
  • Depressioner
  • Kræft – hænger også sammen med appetitløshed og vægttab.
  • Lavt stofskifte giver ofte større søvnbehov.
  • Højt stofskifte kan også manifestere sig som træthed.
  • Diabetes – giver også andre symptomer. Du bliver tørstig og skal på toilettet oftere.

Symptomer på træthed

  • Når du er fysisk træt, kan kroppen ikke holde til lige så meget som den plejer.
  • Ved mental eller fysisk træthed orker du ikke altid at bearbejde nye indtryk og impulser.
  • Der er også træthed der indebære at du ikke orker at engagere dig, og kan komme til at virke ligeglad over for dine omgivelser.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er meget træt?

  • Hvis du lider af nogle dysfunktioner eller fysiske sygdomme, kan disse behandles.
  • Medicin kan eventuelt erstattes med andre lægemidler, der gør dig mindre træt. 
  • Søvnapnø kan behandles med snorkeskinne, næseklemme og maske, som giver dig en mindre besværet vejrtrækning.
  • Depression og angst kan behandles med lægemidler og samtaleterapi.
  • Du kan forandre din livsstil. 

Søg hjælp

Hvis din træthed ikke skyldes mangel på søvn og har varet mere end fire uger, bør du begynde at spekulere over om det ikke skyldes noget helt andet? Fortsætter trætheden skal du kontakte en læge – det er særlig vigtigt hvis du har følgende symptomer:

  • Du sveder meget om natten.
  • Blege slimhinder.
  • Blod i afføringen.
  • Hævede lymfeknuder.
  • Hvis du har tabt dig uden at være på slankekur.
  • Tilbagevendende feber.
  • Du har andre tegn på sygdom såsom hoste, smerter, hævelse eller øget tørst.
  • Hvis du snorker og har mistanke om, at der er pauser i vejrtrækningen, når du sover.
  • Du har mistanke om, at trætheden skyldes narkotika.
  • Hvis du er angst eller bekymret.

Alle disse punkter kan være alvorlige, men de kan også være lette at behandle, hvis du søger læge hurtigt.

Gode råd!

Det vigtigste du kan gøre for at afhjælpe træthed, er at leve sundt, spise rigtigt og få motion og søvn nok. Du skal finde en sund balance mellem aktivitet, job, søvn og anden hvile, så du føler dig godt tilpas hver dag. Dette er lettere, hvis du har en regelmæssig hverdag. Spis på regelmæssige tidspunkter og husk at få motion hver dag.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: