Vi regner med, at man skulle kunne forebygge rundt regnet 30 procent af alle former for kræft, siger Bengt Westemark, professor i tumorbiologi. Disse råd kan mindske din risiko for at dø af kræft. Men der er ingen hundrede procents garanti – enkelte får for eksempel lungekræft, selvom de aldrig har røget og ikke er blevet udsat for passiv rygning. Der er mange faktorer, der spiller ind. Vi har ikke endnu ikke al viden, men der forskes intensivt.
1. Hold op med at ryge – tænk, inden du begynder
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. 10-15 år efter man er stoppet, har man samme risiko for at få kræft, som de der aldrig har røget.
Passiv rygning over længere tid, indebærer samme sundhedsnedsættelse som for rygeren.
Den største og mest almindelige sammenhæng er mellem rygning og lungekræft. Men risikoen øges for andre former for kræft, såsom kræft i hals og mundhule, blære, nyre, mave, livmoder, livmoderhals og bugspytkirtel.
Har du brug for hjælp til at holde op med at ryge? Alle der ringer til Stoplinien, får individuelle råd af specialuddannede rygekonsulenter. Telefonlinjen er også åben for dem, der har brug for akut hjælp, når nikotintrangen sætter ind. Ring: 80 31 31 31 eller SMS ”rygestop” til 1231.
2. Sikker solbadning
Den bedste beskyttelse mod solen er tøj. Vær specielt omhyggeligt med at beskytte børn mod solfaktorer. Det er også vigtigt at undgå solen, når den er stærkest. Det vil sige, at mellem kl. 11 og 15 er det bedst at blive inden døre eller i skyggen.
Solcreme nedsætter risikoen for hudkræft. Brug vandafvisende solcreme med høj solfaktor (mere end 15), som beskytter mod både UVA og UVB. Det er vigtigt med et tykt lag, hvis det skal have nogen effekt. Gentag efter et par timer eller efter svømning.
3. Beskyt dig mod infektioner
HPV, human papillomavirus er en virus, der øger risikoen for kræft i livmoderhalsen. HPV er en seksuelt overført infektion, og risikoen for at blive smittet med HPV stiger med antallet af partnere. Kondomer beskytter, men den bedste beskyttelse er en vaccination, som mindsker risikoen for livmoderhalskræft med ca. 70 %.
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at piger i 5. og 6. klasse vil blive tilbudt HPV-vaccinen.
4. Få foretaget en celleprøve
Hvert år får ca. 400 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft, og mere end 3.000 danske kvinder får konstateret celleforandringer. I Danmark indkaldes samtlige kvinder mellem 23 og 50 år hvert 3. år, og kvinder over 50 indkaldes hvert 5. år.
Undersøgelsen er smertefri og foretages af den praktiserende læge.
Selv de kvinder, der er vaccineret mod HPV-virus, bør fortsætte med de gynækologiske celleprøver, de bliver indkaldt til.
5. Undersøg dine bryster og gå til mammografi.
Regionerne tilbyder alle kvinder mellem 50 og 69 år mammografiundersøgelse. Undersøgelsen finder sted enten på en røntgenafdeling eller i specialindrettede busser.
Sig ja. Jo tidligere man opdager svulsten og jo mindre svulsten er, des større er chancerne for at blive helbredt.
6. Bed om en PSA-test
PSA er en forkortelse af prostataspecifikt antigen, som produceres i kirtelceller i prostataen. PSA findes i høj koncentration i sæd, men også i blodet. Hvis PSA-tallet i blodet er højere end normalt, tyder det på sygdom i prostataen. Men det behøver ikke handle om kræft. Mindst hver tiende midaldrende mand har forhøjet PSA, på grund af godartet forstørrelse af prostataen.
Hvis man efter PSA-testen får diagnosen prostatakræft, ville der i gennemsnit være gået fem til femten år, før kræften havde vist sig med symptomer på sygdommen. I denne periode ville manden have følt sig frisk.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man kan opdage en prostatakræft, som aldrig kommer til at give symptomer. I dag findes der ingen metoder, som adskiller dem, som får symptomer og dem, som bliver syge. Mere forskning på området ønskes.
7. Hold vægten
Der begynder at vise sig beviser for sammenhængen mellem overvægt/fedme og kræft. Det gælder for kræft i livmoder, nyre, bryst, spiserør, sandsynligvis også leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.
8. Vær påpasselig med alkohol.
Overforbrug øger risikoen for kræft i lever, spiserør, svælg, hals og bryst.
9. Vær fysisk aktiv
Et stillesiddende liv øger risikoen for kræft i tyk- og tyndtarm og livmoder- og brystkræft.
10. Undersøg, om der er risici i dit arbejdsmiljø
Der findes en række kemikalier, der udgør en øget kræftrisiko, og arbejdstilsynet har allerede lavet forskrifter for arbejde med kræftfremkaldende kemikalier.
Nyheder inden for kræftforskning
Blodprøver kan påvise de mest almindelige former for kræft.
Lungekræft, brystkræft og prostatakræft er de mest almindelige former for kræft i Danmark. I fremtiden er der mulighed for, at man ved hjælp af blodprøver, straks at konstatere om patienten har kræft. Dette kan blive muligt ved hjælp af professor Carl Borrebaeks og professor Thomas Laurells opdagelse af antistoffer og såkaldte biometrikker.
– Hvis mine kollegaer og jeg gennem års forskning kan hjælpe til tidligere at opdage kræft og direkte sætte den rette behandling ind, så har vi virkelig bidraget til en forbedring af kræftbehandlingen, siger Carl Borrebaeck, professor ved Institutionen for immunteknologi ved Lunds Universitet.
I fremtiden håber forskerne at kunne indsamle kræftceller fra patientens blod for at se, hvordan kræften har spredt sig og for hurtigt at kunne give svar på, om svulsten reagerede på behandlingen eller ej.
Magnyl kan beskytte mod kræft
Magnyl (ASA), som findes i almindelig smertestillende medicin som Kodymagnyl og Treo, gives til mange hjertekarsygdomme for at forhindre slagtilfælde og hjerteanfald. I de seneste år har flere studier vist, at det sandsynligvis også kan beskytte mod kræft. Dette gælder især tyktarms- og brystkræft, men muligvis også lunge- og prostatakræft og leukemi.
Den seneste undersøgelse (27 000 kvindelige sygeplejesker i USA) viste, at mere end 14 tabletter pr. uge halverede risikoen for tyktarmskræft. Lavere dosis gav også en vis beskyttelse.
Dog bør man ikke eksperimentere med denne type behandling på egen hånd, advarer læger. ASA kan også udgøre en risiko, især hvis du har en følsom mave. Der er også forskning, der viser en mulig forbindelse mellem langvarig brug af aspirin og kræft i bugspytkirtlen. Der er behov for mere forskning.
Nobelpris kan give kur mod kræft
I 2009 gik nobelprisen i medicin til amerikanske Elizabeth Blackburn, Carol Greider og Jack Szostak. De modtog prisen for at have løst mysteriet om, hvordan kromosomerne kan kopieres ved celledeling og beskyttes mod nedbrydning af de såkaldte telomer. En vigtig opdagelse for kræftforskningen.
Telomerer er en slags “kasket”, der beskytter enderne af kromosomer imod nedbrydning. Et særligt enzym, telomerase, er ansvarlig for dannelsen af disse “kasketter” ved hver celledeling.
Kræftceller har evnen til at dele sig uendeligt og har vist sig at have forhøjet telomeraseaktivitet. Det har givet et håb om at kunne behandle kræft ved at udrydde telomerase.
I dag er der sådanne undersøgelser, herunder kliniske undersøgelser, som evaluerer vacciner rettet mod celler med forhøjet telomeraseaktivitet.
