Tarmslyng. Hvad er det, hvordan diagnosticeres det

Inde i kroppen bevæger tarmene sig med nogle sammentrækkende bevægelser for at føre maden fremad, hvilket er vigtigt for at kroppen kan fungere. Det er når denne bevægelse holder op, at man er ramt af tarmslyng. Dette kan ske ret pludseligt, men tilstanden kan også ske gradvist over en kortere periode. Tarmslyng kan gå over af sig selv, men det er en alvorlig tilstand og kræver i de fleste tilfælde indlæggelse.

Hvorfor får man tarmslyng?

Der kan være flere årsager til at man kan blive ramt af dette, og nogle har lettere ved at blive ramt end andre. Det kan være en klump mad eller afføring, der har sat sig fast og blokerer, eller der kan være tale om, at der er en tumor i tarmen. Årsagen kan også være, at tarmen er vokset sammen efter en maveoperation, eller at den har vredet sig rundt af sig selv. At tarmbevægelserne holder op kan ske, hvis man for eksempel har haft meget ondt efter et galdestensanfald eller i forbindelse med en større ulykke. Hos børn er den mest almindelige årsag, at tarmen har rykket sig ind i den efterfølgende del af tarmsystemet. Dette kaldes invagination.

Symptomer på tarmslyng

Almindelige symptomer er en spændt og oppustet mave, forstoppelse hvor hverken afføring eller luft kan komme ud, ildebefindende og opkastninger. Opkastningerne kan nogle gange ligne afføring i farve og konsistens. De fleste der rammes, oplever også en stærk smerte i maven, hvilket skyldes at tarmen presser mod det, som sidder i vejen. Når tarmen ikke fungerer som den skal, forværres kroppens evne til at optage væske, og man risikerer at komme til at lide af alvorlig væskemangel.

Diagnose

For at kunne fastslå om det er tarmslyng der forårsager symptomerne, laves der i de fleste tilfælde en fysisk helbredsundersøgelse. Dette kommer senere til, sammen med symptombeskrivelserne og sygdomshistorien, at ligge til grund for en primær vurdering. Derefter plejer man at tage enten røntgen eller ct scanning, for at kunne bekræfte mistanken om tarmslyng. Hvis lægen mener, at der er noget der sidder fast og blokerer i tarmen, bliver man sommetider lagt i bedøvelse så en koloskopi kan blive udført. En koloskopi betyder at en tynd slange med et kamera føres ind for at se, om der er noget derinde der forhindrer tarmbevægelserne.

Behandling

Hvis årsagen til tarmslynget er en forstoppelse i tarmen, plejer man i første omgang at sætte et drop. Det gøres for at kompensere for det væsketab, der kan være opstået. Man kan også få en slange ned i mavesækken via næsen eller munden, hvilket hjælper med til at aflaste tarmen. Hvis det ikke drejer sig om et akut tilfælde, kan det være nok med medicin, som stimulerer tarmbevægelserne. I de tilfælde hvor tarmslynget skyldes noget andet, såsom en tumor, er en operation oftest nødvendig. Mange gange kan tarmslyng også gå over af sig selv, og nogle gange er undersøgelserne tilstrækkelige til, at tarmen kan komme i gang igen.

Øvrigt om tarmslyng

Hvis man har mistanke om, at man har fået denne lidelse, eller hvis nogen af ens nærmeste har nogle af de nævnte symptomer, er det yderst vigtigt straks at søge læge eller tage på skadestuen.