Stivkrampe er i dag meget ualmindeligt i Norden, idet langt de fleste bliver vaccineret flere gange, allerede fra barnsben. Er der gået over 10 år siden sidste stivkrampevaccination, anbefales det at man bliver vaccineret igen. Infektionen bryder normalt ud, 3 dage til 3 uger efter at man er blevet smittet. En stivkrampeinfektion kan være livsfarlig, men får man behandling i tide, bliver man oftest helbredt.
Hvorfor får man stivkrampe?
Infektionen forårsages af en bakterie, som hedder Clostridium tetani. Denne bakterie findes oftest i tarmen hos en del dyr, men den kan også findes i jorden. Stivkrampe spredes oftest via åbne sår, der ikke bliver rengjort ordentligt. Eventuelle årsager kan være dyrebid, eller at man skærer sig på et beskidt objekt. Bakterien danner et toksin i kroppen, der påvirker nervecellerne i rygmarven, hvilket forårsager kramper.
Symptomer
Typiske symptomer er krampelignende muskelsammentrækninger. Disse begynder oftest i ansigtet og halsen, hvorfra de spreder sig til hele kroppen. Kramperne kan fremprovokeres af ydre omstændigheder, så som lyd og berøring. Andre symptomer kan være hovedpine, stivhed i kæbe og nakke, svedeture, feber og besvær med at sluge.
Diagnose
Det er vigtigt at søge behandling omgående, hvis man mistænker at være smittet med tetanus. Er man blevet bidt af et dyr, eller på anden måde kommet til skade, bør man kontakte sin læge, hvor man vil få råd til at behandle såret. Alternativt kan man blive vaccineret endnu en gang, for at sikre sig at man er tilstrækkeligt beskyttet. For de der ikke er vaccineret, anbefales det at man bliver vaccineret, da sygdommen kan være livsfarlig og lede til bl.a. kvælning. Lægen vil kunne klarlægge, om der er tale om stivkrampe. Det er dog en yderst ualmindelig sygdom i Norden, og rapporterede sygdomstilfælde er enestående.
Behandling af stivkrampe
Lægehjælp bør søges omgående, hvis man har mistanke om at være smittet. Stilles diagnosen stivkrampe, bør behandlingen startes omgående, idet risikoen for kvælning er høj. Patienten bedøves og lægges i respirator indtil toksinet har forladt kroppen. Antibiotika anvendes også ved behandling af stivkrampe.
Øvrigt
Den bedste måde at beskytte sig selv mod stivkrampe, er at vaccinere sig. De der i dag rammes af sygdommen, er oftest dem der ikke er vaccinerede. Det er også vigtigt, at man får rengjort sår omgående og omhyggeligt, for at undgå smitte af stivkrampebakterien. Infektionen klassificeres som en samfundsfarlig sygdom. Netop derfor bør man kontakte lægen, hvis man udviser symptomer.
