Slatterknæ, også kaldet Schlatters sygdom eller Mb Osgood-Schlatter, fik sit navn efter lægerne Carl B. Schlatter og Robert Osgood. Sygdommen indebærer, at knæene gør ondt og opleves som betændte. Schlatters sygdom er mere almindelig blandt drenge end piger, men først og fremmest er det idrætsudøvere, som får den. Det anses for at være ganske ufarligt og går oftest over af sig selv.
Årsager til sygdommen
Man mener, at det er sammentrækninger af de store muskler på forsiden af låret (quadriceps), som forårsager slatterknæ. Musklen sidder fast på knæet lige under knæskallen. Dette punkt kaldes tuberositas tibiae. Ved en overbelastning kan der komme betændelse i punktet, hvilket fører til smerte ved visse aktiviteter og ved tryk.
Symptomer
Hvis man har slatterknæ, er en hævet bule under knæet et normalt kendetegn. Sygdommen kommer oftest gradvist og begynder som regel med, at patienten klager over smerter i eller rundt om knæskallen, som også føles øm. Forskellige typer af idrætsaktiviteter kan gøre ondt, som for eksempel hop eller løb, men nogle gange gør det ondt bare at gå på trapper. Da idrætsaktiviteter giver en større belastning på knæskalssenen, forværres smerterne efterhånden. Det er dog ikke farligt at være aktiv, selv om det gør ondt.
Hvis man er voksen og oplever disse symptomer, kan det være knæskalssmerte (PFSS) eller hoppeknæ (Patellar tendinopati), som er diagnoserne.
Hvis smerterne i knæet opstår pludseligt uden tidligere symptomer, bør terapeuten være opmærksom på, om det drejer sig om en avulsionsfraktur, det vil sige et brud på knæet.
Behandling
Noget af det første man bør gøre for at lindre smerterne, er at holde op med de aktiviteter, der giver smerte. Det hjælper også at lave nogle øvelser. Der findes nogle særlige bind, som bruges til knæ. Disse bør man have på når man er fysisk aktiv, for at dæmpe smerten.
Der findes nogle forebyggende øvelser, man kan lave for at mindske symptomerne ved slatterknæ. For eksempel kan man bruge idrætstape om knæet før aktiviteter, for at strække senen og mindske udstrækningen af underbenet. Et andet eksempel er, at nedkøle det ramte område med is efter træning. Udstrækning af stive muskler, først og fremmest hoftebøjerne og forsiden af låret, har en god effekt på knæet.
Hvis intet af dette hjælper, og man stadig har meget ondt, kan en operation være nødvendig. I nogle tilfælde er der blevet dannet et lille stykke knogle på senen, som kan opereres væk. Det kan give et godt resultat.
De fleste der har denne lidelse, behøver aldrig at få nogen behandling, fordi det forsvinder af sig selv. Dog findes der andre sygdomme med lignende symptomer, som kan være alvorlige. Derfor er det bedst at få en rigtig diagnose af en idrætslæge eller en ortopæd, hvis man har mistanke om, at man har slatterknæ.
