Sarkoidose (Schaumanns sygdom) symptomer og diagnosticering

Sygdomstilstanden rammer lige så mange mænd som kvinder, og den udvikles ofte i 20 – 50-års alderen. Selv om sakoidose er anstrengende for kroppen, går det oftest over af sig selv, og størsteparten af de ramte kommer af med alle deres symptomer uden varige men. Nogle kan dog rammes af nedsat lungefunktion, men det er mere undtagelsen end reglen. De der akut bliver syge, synes ofte at blive raske hurtigere, mens sygdomsforløbet for dem med mere diffuse og snigende symptomer kan trække mere i langdrag. Den mere akutte form kaldes Löfgrens syndrom, mens den langsommere og mere langvarige variant kaldes kronisk sarkodiose.

Hvorfor får man sarkodiose?

Der er i øjeblikket ingen kendt årsag til at man bliver ramt af denne sygdom. Der er teorier om at det skyldes forandringer i immunforsvaret, og at disse forandringer sker fordi kroppen reagerer på et fremmed stof i omgivelserne. Dette skaber en reaktion fra immunforsvaret, der vender sig imod sit eget væv. Når det sker, begynder immunforsvaret at angribe et eller flere af sine egne organer, dette kaldes autoimmunitet. Man antager også at sygdommen kan være arvelig. Sarkoidose smitter ikke.

Symptomer på sarkoidose

Ofte oplever man ingen symptomer overhovedet, og sygdommen opdages ved en almindelig røntgenundersøgelse. Hvis der er nogle symptomer kan de være meget forskellige og svære at identificere. Symptomerne kan være: Vejrtrækningsbesvær, ildebefindende, let feber, tør hoste, ondt i led samt hævede fodled og vægttab.

Der forekommer også ømme hudområder, og det er også set at nogle patienter har oplevet forandringer i udseendet af gamle ar og ardannelser. Ved akut sarkoidose (Löfgrens sygdom) kan et symptom som feber være mere håndgribeligt og let at opdage.

Diagnose af sarkoidose

Der kan stilles en diagnose ved hjælp af en lægeundersøgelse, hvor man får taget blodprøver. Har man hoste eller åndenød, kan det også blive aktuelt med en lungerøntgen, og den kan for eksempel vise om der er hævede lymfekirtler. Disse tiltag er som regel tilstrækkelige til at fastslå om man har akut sarkoidose, men hvis der mistanke om, at man har den kroniske variant, skal der flere undersøgelser til for at afgøre, hvilket organ der er blevet angrebet og om det er kronisk. En vævsprøve, en såkaldt biopsi, er den sikreste måde for en læge at afgøre om en patient lider af sarkoidose.

Behandling af sarkoidose

I mange tilfælde går sygdommen over af sig selv, og der er ikke brug for nogen behandling eller medicinske tiltag. Sygdomsforløbet holdes dog under nøje opsyn hele tiden, og skulle det forværres, kan der gives et kortisonpræparat. Der findes intet videnskabeligt bevis for at kortisonpræparatet hjælper mod selve sygdommen, men det kan bidrage til at lindre nogle af symptomerne. Nogle gange tager det omkring to år at blive sygdomsfri, og i nogle tilfælde kan det vare endnu længere tid inden alle symptomerne er forsvundet.

Øvrigt om sarkoidose

Da man ikke ved hvad sygdommen skyldes, kan man heller ikke forebygge den.