Alle aldersgrupper kan rammes af rosen. Ellers helt raske mennesker kan også rammes. De, der har størst risiko for at få rosen, er ældre og folk med nedsat immunforsvar. Man risikerer at få rosen, hvis man har et ødem, kroniske bensår, har haft en blodprop eller er blevet opereret for f.eks. brystkræft. Det er vigtigt at behandle sygdommen, da den kan føre til blodforgiftning.
Hvorfor får man rosen?
Rosen er ganske vist smitsomt fra person til person, men det er faktisk oftest sådan, at man smitter sig selv med denne infektion. Vi er ofte bærere af streptokokker eller stafylokokker på huden og disse bakterier kan finde ind i huden og give rosen. Det er dog ikke altid tilfældet. Når man smitter sig selv med rosen, er det svært at sige hvor lang tid der går, før sygdommen bryder ud. Men symptomerne begynder ofte nogle dage efter, at man har pådraget sig den ydre skade i huden, der giver gunstige betingelser for bakterierne.
Symptomer:
Man bliver ofte hurtigt og uventet syg af rosen, og som regel er det første tegn en rødmende plet på huden, som hurtigt vokser, hæver, bliver øm og varm. I løbet af et par timer kan pletten sprede sig til flere kropsdele. Løst væv er særligt udsat og rødmen kan være særlig udtalt rundt om øjne, kinder og ører. Infektionen spreder sig hurtigt og kan medføre feber, kuldskærhed og vedholdende hovedpine. Man kan få det rigtig skidt og kaste op. Hvis man ikke bliver behandlet, forværres symptomerne,og i værste fald kan den ramte ende i en choklignende tilstand.
Diagnose:
Symptomerne er i det fleste tilfælde så tydelige, at en læge kan stille diagnosen med det blotte øje. Ved usikkerhed kan man lave en bakteriedyrkning. Der tages en prøve fra huden og hvis den efter 1-2 dage viser en tilvækst af streptokokker, behandler man omgående med antibiotika.
Behandling:
Hvis tilstanden er nogenlunde udholdelig, kan det være nok at behandle med antibiotika i tabletform. En sådan kur får hurtigt skik på infektionen og forhindrer dermed potentielt farlige følgesygdomme og komplikationer i at udvikle sig. Ved svære tilfælde kan det være nødvendigt at indlægge patienten, så man kan give antibiotika i drop.
Mere om sygdommen:
Hvis man mistænker at man har rosen, skal man straks kontakte lægen eller søge råd via andre af sundhedsvæsnets instanser. Man kan sagtens få rosen gentagne gange, og visse personer bliver lettere smittet end andre. For dem, der let rammes af rosen, er det yderst vigtigt at holde alle synlige revner og sprækker i huden rene. Navnlig tør hud og revner mellem tæerne fører ofte til rosen, da disse små huller i huden letter adgangen for bakterierne på et diskret sted.
Det anbefales, at man er omhyggeligt med at smøre huden ind for at undgå, at sprækker i huden opstår, da hudsprækker og små sår som regel er infektionens vej ind i kroppen.
