Det skønnes, at der i Sverige er cirka 300.000 personer med psoriasis. Det gør det til en af de mest almindelige folkesygdomme. Der findes ingen helbredende behandling, og man kender ikke årsagerne til psoriasis fuldt ud. Man ved dog, at immunforsvaret reagerer forkert med overdrevet produktion af hudceller, betændelse og skader i hudbarrieren. Sygdommen er arvelig, og den smitter ikke. Psoriasis kan ramme hud, led og selvværd.
Psoriasis – en kompleks sygdom
Psoriasis er en kronisk, systemisk sygdom, der kan have mange forskellige symptomer. Sygdommen rammer cirka to til fire procent af befolkningen i de nordiske lande og kan have flere udløsende faktorer. Genetik, stress, infektioner og rygning er nogle af dem.
Tidligere blev psoriasis kun betragtet som en hudsygdom, men nu ved man, at psoriasissymptomerne kan variere særdeles meget fra person til person. De symptomer, man som regel forbinder med psoriasis, er hududslæt (de såkaldte plaques) på dele af eller hele kroppen samt psoriasis i hovedbund eller på negle samt hånd- og fodsåler, og i nogle tilfælde er der også ledproblemer. Ofte har man et eller flere af disse symptomer, og sværhedsgraden af dem varierer ganske meget fra person til person. Nyere data tyder på, at kløe er det mest almindelige og mest generende symptom.
En del mennesker bliver slet ikke eller kun let ramt på livskvaliteten, mens andre føler stor psykisk belastning eller begrænsninger i dagligdagen på grund af deres symptomer. Det er normalt med samsygelighed, og derfor bør man være opmærksom på symptomer, der kan være tegn på anden sygdom, for eksempel hjerte-kar-sygdom, mave-tarm-sygdom, type 2-diabetes og inflammatoriske øjensygdomme. Det er derfor ekstra vigtigt at have styr på sit blodtryk og sin vægt og ikke ryge.
Symptomer på psoriasis
Psoriasis kan indebære perioder med flere symptomer og mere udslæt og perioder med få eller ingen gener. Det kan være svært at diagnosticere psoriasis ved det første besøg hos lægen. Det afhænger af, hvor alvorlige symptomer du har.
Almindelige symptomer på psoriasis
- Huden kan skalle af
- Kløe
- Forskellige slags rødme
- Hård hud
- Vedvarende tør hud og tør hovedbund
- Ledsymptomer
Gennem opfølgning og ved omhyggeligt at notere forandringer i hud og negle, tage blodprøver og skabe en åben dialog får lægen mulighed for at stille diagnosen – også selvom det sommetider er svært at skelne mellem for eksempel eksem og psoriasis.
Hvis du har psoriasis og får problemer med leddene i hænder, fødder, håndled, ankler og ryg, kan du være ramt af psoriasisgigt. Nogle af de almindelige symptomer vil så være stivhed, smerter, ømhed i muskler og senefæster, hævede led og ondt i ryggen. Tidlig diagnose og behandling er vigtigt.
Hvordan mærker jeg selv, om jeg har fået psoriasis?
Du kender bedst selv din hud – hvis du opdager forandringer i huden, får kløe, eller huden skaller af, eller dine negle forandres, kan det være tegn på psoriasis. Sygdommen kan ikke altid ses. Man kan have psoriasis i hovedbunden, og nogle får kun lidt udslæt. Andre får mere tydeligt udslæt over store områder af huden i kortere eller længere perioder. Symptomerne kan også være meget forskellige hos den samme person i forskellige faser af livet.
Det kan være svært at skelne mellem eksem og psoriasis, så tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvilken diagnose du har eller har fået.
Diagnosticering af psoriasis
Der findes ingen enkel test i dag. Diagnosen psoriasis baseres på typen af hududslæt og det sted på kroppen, det sidder. Lægen kan skrabe lidt på udslættet for at løsne skællene, og viser der sig så en lys, rødlig overflade, er det sandsynligvis psoriasis. Sommetider kan man også se små punktformede blødninger. Lægen tager ind imellem en hudprøve for at sikre, at diagnosen er korrekt.
Psoriasis – årsag
Der er lige stor risiko for at blive ramt, uanset om du er mand eller kvinde. Det er endnu ikke helt klarlagt, hvad der forårsager psoriasis og udløser sygdommen. Man ved dog, at arvelighed spiller en stor rolle, og at visse lægemidler, hudskader, infektioner og psykisk stress kan trigge sygdommen til at bryde ud. Der er hele tiden forskning i gang, som skal finde den grundlæggende årsag.
Da årsagen til psoriasis ikke kendes helt, er der i dag ingen måde at forebygge på eller forudse, hvilke personer der vil blive ramt. Man ved dog, at det er godt at undgå alkohol og tobak, hvis man har fået psoriasis. Nogle generelle råd, der gives i forbindelse med psoriasis, er at leve sundt og motionere og spise en sund kost.
Behandling af psoriasis
Der er ingen behandling, der kan helbrede psoriasis eller psoriasisgigt. Der findes dog gode muligheder for at tilpasse behandlingen individuelt i dag, hvilket bidrager til at lindre symptomerne betydeligt og giver bedre forudsætninger for et godt liv.
I lang tid blev psoriasis anset for blot at være en hudsygdom, og af samme grund har man længe benyttet udvortes behandlinger i form af for eksempel cremer, salver, bade og lysterapi. Disse alternativer kan være effektive for nogle patienter, men kan også opleves som værende tidskrævende og besværlige. Der findes også flere ældre typer systemiske behandlinger, der alle virker på et eller flere af sygdommens symptomer. Der er dog en del patienter, der ikke opnår tilstrækkelig virkning, eller som får problemer med bivirkninger. Det betyder, at de er nødt til at vælge andre behandlinger.
Der er sket meget de seneste år på behandlingsfronten. Mange patienter er hjulpet af de mere moderne behandlinger, der nu er tilgængelige. En af disse er en PDE4-hæmmer – en tabletbehandling, der har vist en effekt på mange af de symptomer, der rammer patienterne. Biologiske behandlinger, for eksempel TNF-hæmmere eller interleukinhæmmere, i form af injektioner eller infusioner kan også være effektive alternativer, hvis man ikke har opnået tilstrækkelig effekt af tidligere systemisk behandling.
Det er vigtigt, at man får den rigtige behandling, når nu sygdommen ikke kan helbredes. Psoriasis er noget, man må lære at leve med, og behandlingen skal udformes og optimeres for hver enkelt patient. Med den rigtige behandling kan de fleste patienter leve helt normalt uden at skulle belastes nævneværdigt af deres sygdom. Kontakt din læge for at få hjælp til korrekt behandling af din psoriasis.
Find ud af, om din behandling er optimal
En god måde at vurdere din sygdom på er at dokumentere dine symptomer hele tiden, så du kan få en god dialog med læge og sygeplejerske ved hver konsultation.
Overvej nedenstående punkter, hvis du på trods af behandling stadig har symptomer eller begrænses i din dagligdag:
- Bivirkninger
- Manglende effekt
- Behandlingsmetoden passer måske ikke til din livsstil
Besvar spørgsmålene i nedenstående test for at finde ud af, om din behandling er optimal
Et liv med psoriasis – tag kontrol over din sygdom
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i 2014 vedtaget en resolution, der fastslår, at psoriasis er en alvorlig, ikke-smitsom sygdom. Sådanne resolutioner findes for flere andre kroniske sygdomme, for eksempel diabetes. I resolutionen har WHO fastslået, at patienter med psoriasis lider unødigt på grund af forkert eller for sen diagnose, utilstrækkelige behandlingsmuligheder, manglende adgang til behandling eller social stigmatisering. WHO skriver også, at fremtidens psoriasisbehandling bør baseres på den enkelte patient og dennes behov.
Som patient har du stor mulighed for at påvirke din behandling. En studie har for eksempel vist, at patienter, der fortæller om deres forventninger til en bestemt behandling af en sygdom, har ti gange større chance for at få den pågældende behandling. Med undersøgelsen af patientindflydelsen er også patientens rolle i sundhedsvæsenet blevet styrket på flere måder, for eksempel at man i en vis grad har kunne påvirke valget af behandlingsmetode og retten til en ”second opinion”.
Har du psoriasis og får behandling af din sygdom, er det vigtigt at vide, at du har andre muligheder, hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med, hvordan din behandling virker. Det kan handle om alt fra manglende effekt til belastende bivirkninger, eller at din medicinering er tidskrævende eller kompliceret. Du har måske særlige præferencer hvad angår valget af creme, tabletter eller injektioner. Det er vigtigt, at du som patient giver udtryk for dine specifikke behov, når du vælger behandling, og at du klart kommunikerer til din læge eller sygeplejerske, hvordan din behandling fungerer.
-500x329.jpg){kind=small}