Pletskaldethed (Alopecia)

Pletskaldethed (alopecia) er en relativt almindelig hudlidelse, som forekommer i alle aldre. 80 % af alle tilfælde sker i 5-40-års alderen. Sygdommen kendetegnes ved et hårtab med forholdsvis store, bare pletter i hovedbunden. De bare pletter varierer i størrelse og kan være fra få til flere centimer i diameter. Om der opstår en eller flere bare pletter, når man lider af pletskaldethed, er forskelligt. I nogle tilfælde kan pletskaldethed også betyde at man taber hår fra øjenbrynene, øjenvipperne eller andre steder på kroppen. Huden er på de udsatte steder ofte blød og glat og uden tegn på hverken rødme eller irritation. 

Årsag 

Den direkte årsag til pletskaldethed er ukendt. Sygdommen anses for at være en autoimmun sygdom, hvilket betyder at immunsystemet angriber kroppens egne molekyler. I dette tilfælde er det hårsækkene der angribes, disse lader alle hårstrå falde og går i hvile inden de begynder at danne nye hårstrå. Hårstråenes hvileperiode kan vare op til 6-12 måneder og i nogle tilfælde endnu længere. Personer der lider af pletskaldethed er ellers ofte sunde og raske, og derfor er en nærmere undersøgelse sjældent nødvendig. Personer med pletskaldethed har ofte slægtninge med samme lidelse. 

Stress regnes for at være medvirkende til at udløse sygdommen. Andre psykologiske sygdomme kan også være årsag eller bidrage til, at sygdommen udvikler sig. 

Forløb

I de fleste tilfælde begynder håret at vokse ud igen efter 6-12 måneder. I enkelte tilfælde tager det længere tid. Det er dog umuligt at forudsige hvordan de enkelte tilfælde udvikler sig. Har man først oplevet pletskaldethed en gang i livet, er der risiko for tilbagefald senere i livet.

I sjældne tilfælde kan der blive ved med at opstå nye pletter. Personer med tendens til atopiske sygdomme, som f.eks. astma, høfeber og børneeksem, kan i nogle tilfælde udvikle et kraftigere og mere omfattende hårtab – især før pubertetsalderen. 

Behandling

Hvis man lider af pletskaldethed, kan det være en trøst at huske på at hårsækkene ikke er skadet for livet, men at de hviler og derfor ikke er aktive. Desværre findes der ingen effektive metoder til at få hårsækkene ud af denne hvileperiode og få dem til at danne nye hårstrå. Igennem mange år har man afprøvet vitamin- og mineralkure, forskellige former for medicin og speciel shampoo som behandling for pletskaldethed. Desværre alt sammen uden nogen virkning. Det er heller ikke dokumenteret, at laserbehandling skulle have nogen effekt. Kortison fremmer hårvæksten, hvilket har en virkning når man lokalbehandler pletterne med lægemidler, som indeholder kortison. Resultatet varierer dog rigtig meget. 

I andre lande har man opnået et godt resultat ved, at man med kemiske stoffer har fremkaldt eksem på de bare pletter. Metoden er desværre ikke holdbar og er derfor ikke taget i brug herhjemme til at behandle pletskaldethed. Det er vigtigt ikke at give falske forhåbninger om sygdommens forløb og behandlingsmuligheder til patienter med en, i forvejen stor byrde i form af pletskaldethed.