Indtast dit søgeord

I dag kan nyresten ofte behandles helt uden operation

I dag kan nyresten ofte behandles helt uden operation

Nyresten

Nyresten opstår når salte krystaliserer I nyrerne. Det kan være meget smertefuldt, især når stenene bliver store eller sidder fast. Mere end en tiendedel af den danske befolkning lider af nyresten, og hovedparten af disse er mænd. For de fleste er sygdommen også tilbagevendende. 

Reklame:

Små sten kommer normalt ud på den naturlige måde, men man har ofte brug for medicin til at lindre smerter. Det kan være nødvendigt at behandle med chockbølger eller samle de større sten op manuelt via urinrøret.

Nyresten, en gammel lidelse 

Nyresten har altid plaget mennesker, og er f.eks. fundet i egyptiske mumier fra 4800 år f.Kr. Nyrestenoperationer blev allerede udført i det antikke Grækenland. Dødeligheden var imidlertid meget høj, ikke mindst på grund af uhygiejniske ekstraktionsmetoder, der førte til infektioner. I dag behandles nyresten normalt uden operation. 

Årsag til nyresten 

Urinen indeholder stoffer der normalt forhindrer krystallisering, herunder magnesium, citrat og pyrophosphat. Mennesker der mangler nogen af disse stoffer, kan lettere udvikle nyresten. Utilstrækkeligt væskeindtag er en anden medvirkende faktor, såvel som overdreven indtagelse af visse fødevarer såsom animalsk protein, salt og raffineret sukker. Nyresten har en tendens til at sidde fast i passagen mellem nyrerne og blæren, hvor krystallerne kan forårsage både skader og smerter. 

Symptomer 

Det mest almindelige symptom er svære smerter eller stik i lænden / flanke og lyske. Smerten kommer oftest pludseligt og er mest almindelig i løbet af aftenen, natten og tidligt om morgenen. Ved meget stærke smerter kan svimmelhed, koldsved, kvalme og kramper forekomme – sommetider med åndedrætsbesvær til følge. Blod i urinen kan også være et tegn på nyresten. 

Diagnose 

En foreløbig diagnose kan ofte foretages på baggrund af patientens symptomer og sygdomshistorie. Man tager sædvanligvis også urin- og blodprøver. Diagnosen bekræftes ved urografi eller computertomografi (normalt kaldet en CT-skanning) og bliver som regel fulgt op med en ny undersøgelse inden for en måned for at se, om stenene er stadig er tilstede og skal løsnes. 

Behandling for nyresten 

Nyresten der er mindre end syv millimeter, kommer normalt ud af sig selv. Større sten kan knuses ved hjælp af non-invasive chokbølger, kendt som ESWL. Sidder stenene alt for langt nede, har de brug for at blive taget ud manuelt via urinrøret under generel bedøvelse. Stenene kan også forårsage betændelse i nyrebækkenet, som derefter kræver behandling med antibiotika. 

Selvhjælp 

Smerten kan behandles med prostaglandin hæmmende lægemidler som for eksempel Diclofenac. Hvis man bliver ved med at have uudholdelige smerter, kan en injektion af morfin eller kodein administreres af lægen. 

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: