Antallet af tilfælde med nyrekræft har været dalende de seneste 20 år. På nuværende tidspunkt er der ca. 730 årligt som får diagnosen nyrekræft i Danmark. Der er flere mænd end kvinder der får sygdommen, og den bryder ofte ud i 70-årsalderen.
Omkring halvdelen af de ramte bliver raske igen. For dem der ikke bliver raske, er der idag så gode lægemidler til rådighed, at patienten kan leve flere år med sin sygdom. De nye kræftmediciner har andre og i mange tilfælde mildere bivirkninger end de gamle lægemidler.
Årsager til nyrekræft
Som med alle andre kræftformer, begynder nyrekræft ved celler som deler sig ukontrolleret. Når det drejer sig om nyrekræft er det ofte en kirtelcelle i nyrekanalen der begynder at dele sig uhæmmet. Efter en tid – måske flere år – har der dannet sig en tumor. Nyrekræft opstår ofte i den ene nyre, det er sjældent det går ud over begge nyrer.
Det vides ikke hvorfor kræft opstår i nyrerne, arvelighed kan forekomme, men det er sjældent. Derimod viser flere undersøgelser at rygning, overvægt og fedme øger risikoen for nyrekræft.
De fleste der får nyrekræft er overr 60 år og mænd rammes næsten dobbelt så ofte som kvinder. De ramte er ofte i 70 års alderen, men det rammer også andre aldersgrupper. Hvis et ungt menneske i 20-30-årsalderen rammes af nyrekræft, bør man undersøge arvemassen i tumorcellerne, for at se om eventuelle mutationer kan kræve særlig behandling.
Symptomer på nyrekræft
Ofte diagnositceres nyrekræft først når tumoren er blevet relativt stor, eller der er kommet spredning af metastaser. I mange tilfælde er der ingen symptomer, og sygdommen opdages først ved en røntgenundersøgelse for andre symptomer. Nogle symptomer kan dog være:
Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Kræft i urinblæren og kraftige urinvejsinfektioner kan også give blod i urinen.
Smerter i siden, hvor nyren er. Dette symptom forekommer ofte når tumoren i nyren er stor, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. nogle gange kan tumoren mærkes uden på kroppen.
Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.
Feber, for højt blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.
Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen, f.eks. lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. I så fald har kræften spredt sig og dannet metastaser.
Sådan stilles diagnosen
Inden lægen stiller diagnosen nyrekræft må patienten undersøges.
Ultralydsscanning, anvendes ofte ved forekomst af blod i urinen og er en enkel metode for patienten. Ved hjælp af ultralyd kan lægen se et billede på en skærm og se om der er tegn på noget unormalt. Ultralyden sendes ind mod nyren fra en sonde som lægen fører over patientens mave. Ved blod i urinen kan man også anvende et cystoskop for at se ind i urinblæren.
CT Scanning foretages også ved mistanke om nyrekræft.. Patienten ligger på en briks inde i en cirkelformet åbning i et apparat mens billederne tages. Ct scanning giver information om nyrens udseende og en eventuel tumors størrelse. Hvis nyrekræft opdages, bør man også undersøge lungerne for evt. metastaser.
Mr scanning er i de seneste år blevet anvendt som alternativ til ct scanning og fungerer på samme måde for patienten. Forskellen er at mr scanneren anvender radiobølger, hvor ct scanneren anvender røntgenstråler.
Forskellige stadier af nyrekræft
Nyrekræft findes i forskellige stadier, har forskellig prognose og kræver forskellige former for behandling.Klarcellet nyrekræft er den mest almindelige eeform, ca 80 procent. Andra former er papillær nyrekræft, cirka 10 procent, kromofob nyrekræft, cirka 5 procent, og andre typer, cirka 5 procent.
Det findes også en speciel form for nyrekræft som rammer børn. Det hedder Wilms tumor og der er ca.10-15 tilfælde hvert år.
For at fastsætte hvor udbredt en nyrekræft er, inddeles den i 4 forskellige stadier alt efter hvor stor den er og om den er spredt uden for nyren.
Stadium I – Tumoren er højst 7 cm og har ikke spredt sig uden for nyren.
Stadium II – Tumoren er større end 7 cm, men ikke spredt uden for nyre.
Stadium III – Tumoren er vokset igennem nyren til ydersiden, vokset over på binyren, ind i en vene eller til lymfekiertler.
Stadium IV – Kræften har spredt sig til lymfer eller andre organer.
Behandling af nyrekræft
Kirurgi er den behandling som oftest anvendes ved begrænset sygdom uden spredning. Maan fjerner enten hele nyren eller den del af nyren hvor tumoren sidder. Tumorens størrelse og placering er afgørende for valg af operation. Den friske nyre kan som regel dække kroppens behov. Hvis kræften er begrænset til nyren, og man får den bortopereret, er man rask om end der er risiko for tilbagefald.
I de tilfælde hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen er det meget alvorligt. Sygdommen ka da ikke kureres, men kan bremses med forskellige behandlinger. Den mest almindelige behandlingsform indebærer at tumoren og blodforsygningen til denne hindres med medicin, sygdommen kan derved stabiliseres.
Hvis der er tale om en enkelt metastase kan operation og strålebehandling af metastasen være en udvej.
Nye lægemidler ved spredning af nyrekræft
Indtil for nylig har der manglet behandlingsalternativ ved spredning af nyrekræft, da hverken cellegifte eller strålbehandling har haft god effekt. Men forskningen har i de seneste ti år frembragt nye effektive lægemidler:
VEGF-hæmmare. Den vigtigste for de nye lægemidler er signalproteinet VEGF-receptorn (selv om flere signalproteiner påvirkes). Medicinen kaldes nogle gange for VEGF-hæmmere da de på forskellig måde blokerer VEGF og modvirker dannelse af blodårer i metastaser. De findes både i tabletform og som drop. Tabletbehandling er blevet mere almindelig ved nyrekræft, da det med fordel kan klares hjemmefra af patienten selv. Oftest inledes behandlingen med et VEGF-blokerende lægemiddel, som derefter byttes ud med en anden VEGF-hæmmer da metastaserna efter en tid blir resistente mod lægemidlet.
mTOR-hæmmere. Disse lægemidler blokerer signalproteinet mTOR som er nødvendigt for kræftcellernes deling. Lægemidlet mod mTOR kan enten afprøves når metastaser konstateres, alternativt senere i sygdomsforløbet når metastaserna er blevet resistente mod VEGF-hæmmere. mTOR-hæmmere kan gives som drop eller tablet.
De nye lægemidler har mindre bivirkninger end de gamle, men kan give udtalt træthed, mundsmerter, besvær med tarme, hud og lunger. En meget almindelig bivirkning er højt blodtryk, som sædvanligvis tolkes som øget chance for lægemidlets effekt mod tumoren. Ved meget højt blodtryk kan blodtrykssænkende medicin gives. Det er meget individuelt hvordan medicinen virker på den enkelte patient. Nogle har ingen bivirkninger overhovedet, mens andre har en del.
Når sygdommen ikke kan bremses.
Det kan ske at sygdomsforløbet ikke kan bremses. Da findes der flere alternative lægemidler som kan lindre smerter og andet besvær. På dette stadie kan strålebehandling have god smertestillende effekt, især mod metastaser i skelettet. Det er en fordel at begynde med denne behandling tidligt, parallelt med kræftbehandllingen, for at minimere symptomer.
Alle kræfttilfælde er forskellige, så lægen og det øvrige personale må redegøre for patienten hvilke behandlinger der er og deres fordele og ulemper.For en person med uhelbredlig sygdom er en forlænget levetid ikke afgørende i valget af behandling. Størst betydning har balancen mellem effekt og bivirkninger. Nogle gange kan det være en ide at tage en pause, bytte lægemiddel eller afbryde behandlingen. Især hvis flere mediciner har været afprøvet uden effekt. I en sådan situation kan overgang til udelukkende symptomlindrende behandling forbedre livskvaliteten og lade den syge fokusere sin energi på noget der føles meningsfuldt.
Plejepersonalets opgave er at se til patientens hele livssituation og fysiske og psykiske såvel som sociale og eventuelt åndlige behov. Man skal heller ikke glemme at de pårørende har behov for støtte.
At leve med nyrekræft
Hvordan den enkeltes prognose er, afhænger af hvilket stadium kræften opdages i, hvilken kræfttype det er og den enkeltes velbefindende. Generelt kan man sige at ved små tumorer er prognosen god. Man skal dog huske at kræft kan spredes via blodet og danne metastaser.
Halvdelen af nyrekræft tilfælde helbredes, men man kan også leve længe med sygdommen med god medicinering, selv om man ikke kan helbredes.
Man kan sagtens have et godt og aktivt liv under behandllingen.
