Indtast dit søgeord

Nærsynethed (myopi) behandlingsmuligheder

Nærsynethed (myopi) behandlingsmuligheder

Nærsynethed (myopi) indebærer at man ikke kan se tydeligt på lang afstand. Det er en almindelig øjenfejl som oftest er arvelig. Nærsynethed opdages ofte i skolealderen og forværres op til 20-25-års alderen, hvor det oftest stabiliserer sig. Med stor fordel kan den der er nærsynet gennemgå en operation med laser, hvilket gør at øjet bedre kan bryde lyset og man slipper for at bruge briller eller kontaktlinser.

Reklame:

Hvorfor opstår nærsynethed?

Synsevnen for nærsynede øjne bliver sløret på længere afstand. Kort sagt indebærer nærsynethed, at øjet er for langt i forhold til linsens evne til at bryde lyset. Billedet vises dermed foran nethinden og opfattes som uskarpt. Følgen bliver en nedsættelse af skarpheden på lang afstand og et godt syn på kort afstand. Den der lider af nærsynethed, misser ofte med øjnene i forsøg på at stille skarpt på det de ser på længere afstand.

Behandling af nærsynethed

Der kan behandles med laser for at korrigere for nærsynethed  grundet bygningsfejl. Behandlingen udføres for at personen kan undgå at bruge briller eller kontaktlinser. Man skal være fyldt 20 år og have været stabil i sit syn i mindst to år for at kunne få behandlingen.

Under laserbehandlingen er du vågen, men inden behandlingen gives et beroligende middel samt lokalbedøvende dråber i øjet. Behandlingen er smertefri. Operationen går hurtigt. Bagefter kan øjet bedre bryde lyset, og man ser som en person med raske øjne.

Laserlys består af meget smalle og intensive lysstråler. Der findes forskellige metoder til at korrigere bygningsfejl der giver nærsynethed. De to mest almindelige er:

  • Lasek (også kaldet Elsa), der sker yderst på hornhinden
  • Lasik, en kombination af traditionel øjenkirurgi og laserbehandling på hornhinden
  • Ved alvorlig bygningsfejl er laser ikke velegnet. Hertil findes andre metoder, for eksempel linseoperationer.

Lasek Elsa

Lasek Elsa er en sikker behandlingsteknik, som sker yderst på hornhinden uden at skære med en kniv. Det yderste cellelag (epitelet) løsnes ved hjælp af mild alkohol og føres til siden. Derefter polerer laseren det specifikke synsfelt væk. Til sidst rulles det yderste cellelag tilbage på plads. Det lille ydre sår der skabes på hornhinden, heler selv ved hjælp af kroppens eget cellelager, som fungerer som en slags plaster. Dette sinker processen og kan give anledning til smerte efter behandlingen. Derefter sætter lægen en kontaktlinse i, der fungerer som et plaster og beskytter øjet i 2-3 dage.

Det gør ikke ondt under selve behandlingen, men øjet kan gøre ondt i nogle dage efter. Man bør blive hjemme de første fire dage, da synet er skiftende og lidt sløret. Efter 1-2 uger kan man køre bil.

Lasik

En øjenoperation mod snærsynethed med Lasik er en kombination af traditionel øjenkirurgi og laserbehandling på hornhinden. Der skæres et snit i hornhinden så der dannes et hul, som skubbes til siden. Derefter behandles begge øjne samtidig af praktiske årsager. Lasik kan kun anvendes på ret kraftige hornhinder, da behandlingen delvis udføres med en kniv.

Efter behandlingen heler øjet hurtigt, allerede dagen efter kan du se relativt godt, gå på arbejde og køre bil. Mange oplever dog en øget lysfølsomhed og en ubehagelig fornemmelse på hornhinden bagefter. Denne operation er mere skånsom.

Komplikationer

  • Den mest almindelige er, at der stadig er en øjenfejl
  • Et sløret syn kan opstå, men det plejer at forsvinde med tiden
  • Der kan opstå tørre øjne, og det skyldes en nedsat følelse i hornhinden. Det forsvinder efter cirka seks måneder og kan behandles med nogle dråber

Linseoperationer for nærsynethed

Når øjenfejlen er mere alvorlig, eller hvis tilstanden af hornhinden ikke tillader en laseroperation, bruges der ofte en linseoperation. Dette sker i øjets indre. Disse to er de mest udbredte:

  • Intraocular Contact Lens (ICL)
    Nærsynethed kan også behandles ved hjælp af en meget tynd kunstig ”ekstra linse”, som er lavet af kollagen eller silikone, og som placeres på øjet mellem regnbuehinden og ens egen linse.
  • Refractive Lens Exchange (RLE)
    Ved RLE tages ens egen linse ud, og man erstatter den med en kunstig plastiklinse. Operationen udføres i lokalbedøvelse og er helt smertefri. Det tager ti minutter at udføre selve indgrebet. Man opererer et øje ad gangen.
Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: