Migræne – symptomer, årsag og behandling

Migræne er mere udbredt blandt kvinder end mænd, men også børn kan få det. Der findes effektive lægemidler, som kan afbryde hovedpinen ved migræne.

Årsager til migræne

Næsten hver femte kvinde og hver tiende mand har migræne. Det optræder i alle aldre, men det første anfald kommer sjældent efter 50-års-alderen. Et migræneanfald kan udløses af mange forskellige ting. Stress og søvnmangel samt hormonelle ændringer hos kvinder i forbindelse med menstruation er kendte årsager. Det sker også, at visse typer fødevarer, for eksempel chokolade, citrusfrugter, rødvin og stærke oste, kan fremkalde et migræneanfald. Også kraftigt sollys, høje lyde og kraftig parfume er almindelige udløsende faktorer.

Man ved ikke præcis, hvad migræne skyldes, men genetik og faktorer i omgivelserne ser ud til at spille en rolle. Der er teorier om, at hjernestammen og trigeminusnerven er indblandet. At migræne skyldes udspilede blodkar er en gammel teori, som ikke længere er aktuel.

Almindelige symptomer på migræne

Ved migræne har man ofte en intens og jagende smerte ved det ene øje eller på siden af hovedet. Smerten forværres, når man bevæger hovedet.

Almindelige symptomer på migræne

• Du bliver overfølsom over for lugte, lys og lyd.
• Du får kvalme og kaster op.
• Du får hovedpine, der ofte er kraftig og intens, men som også kan være moderat og variere i styrke under et anfald.
• Smerten føles enten borende, dunkende eller pulserende.
• Smerten sidder i den ene side af hovedet eller ved det ene øje, men kan også være dobbeltsidig.
• Smerten forværres, når du bevæger hovedet eller foretager dig noget fysisk.
• Du kan føle dig træt og have svært ved at koncentrere dig.

Migræne er faktisk mere og andet end selve anfaldet og kan starte allerede inden hovedpinen kommer og også vare ved, selvom smerten er væk. Det er individuelt, hvordan man oplever et migræneanfald, og desuden er det forskelligt, hvor kraftige symptomer man har. Mange kan mærke det forinden, når de får et migræneanfald, og det kaldes så for ”forvarsler”.

Almindelige symptomer på forvarsler

• Kvalme.
• Ulyst.
• Ondt i maven.
• Spændinger i nakken.
• Hævede fødder og hænder.
• Træthed.
• Hyperaktivitet.

Migræne med aura

Migræne med aura blev tidligere kaldt for klassisk migræne og er mere sjælden end almindelig migræne. Denne type migræneanfald indledes med en slags forudanelse. Det mest almindelige er synsfænomener, blandt andet slørede, rystende synsindtryk, lyn, siksakmønster i dele af synsfeltet og dobbeltsyn. Også andre typer aurafænomener forekommer såsom følelsesløshed i den ene side af ansigtet eller på den ene halvdel af tungen.

Auraen forsvinder ofte inden for 10-30 minutter og følges så af selve migrænehovedpinen.

Migræne uden aura – almindelig migræne

Migræne uden aura kaldtes tidligere for almindelig migræne. Ved denne type migræneanfald kommer hovedpinen med det samme.

Man kan sommetider mærke, at et anfald er på vej, fordi man bliver unormalt irriteret, træt eller overaktiv. Der findes også kronisk migræne, som du kan læse mere om her.

Diagnosticering af migræne

For at lægen skal kunne stille diagnosen migræne, kræves det

• at man har tilbagevendende anfald af hovedpine, som varer mellem 4 og 72 timer
• at hovedpinen har mindst to af disse træk: Den er ensidig; den er pulserende; den er middelsvær til svær; eller den forværres af almindelige aktiviteter
• at man rammes af mindst et af følgende symptomer: kvalme, opkastning, overfølsomhed over for lyd eller overfølsomhed over for lys.

Behandling af migræne

Hvis man har migræne, er det vigtigt at tage medicinen hurtigst muligt for at få den bedste og hurtigste virkning. Som regel kan medicinen mildne anfaldet, hvis den tages på et tidligt tidspunkt. Ofte starter man med at behandle sig selv med almindelige smertestillende midler i håndkøb. De kan lindre smerterne. Hvis man har kvalme og kaster op, kan det have betydning for optagelsen af medicin i tabletform, og i så fald kan næsespray eller injektioner være bedre.

Ved sværere migræne kan der være behov for receptpligtig medicin. Sommetider er det nødvendigt at prøve forskellige typer, før man finder noget, der virker. Lægemidler med hurtig virkning er gode. De fås blandt andet i form af smeltetabletter, der smelter i munden, samt næsespray og injektioner. Hvis man har migræne flere gange om måneden, kan der være behov for forebyggende medicin. Sådan medicin skal tages hver dag, altså også selvom man ikke har hovedpine. Til kronisk migræne findes der andre effektive behandlinger.

I august 2020 blev verdens første digitale migræneklinik åbnet i Sverige, efter at tre migræneeksperter oplevede, at migrænepatienterne ikke fik den behandling, de havde brug for. I dag er det kun neurologer, som kan give den mest effektive medicinske behandling, og manglen på neurologer betyder, at migrænepatienterne ikke får den hjælp, de har behov for. Dette skaber unødigt sygefravær og unødvendig lidelse. Den nye digitale migræneklinik, der hedder Migränhjälpen.se, udreder, behandler og følger deres patienter via digitale dagbøger i lang tid for at kontrollere, at behandlingen virker.

Tag på akutmodtagelsen:

• ved pludselig og kraftig hovedpine
• ved hovedpine, kvalme og opkastninger
• ved hovedpine med dobbeltsyn og sløret syn

Nye behandlinger mod migræne

Hidtil er migræne for det meste blevet behandlet med en kombination af lægemidler. Almindelige hovedpinetabletter, epilepsimedicin, antidepressive midler – og triptaner (nogle fås i håndkøb på apoteket), som er de eneste lægemidler, der er udviklet specielt til migræne. Triptaner trækker blodkarrene sammen, og det kan give bivirkninger såsom en følelse af trykken hen over brystet. Triptaner kan være uegnede til personer med hjerte-kar-sygdom. I 2016 gav Det Europæiske Lægemiddelagenturs videnskabelige komité, CHMP, grønt lys til godkendelse af helt nye lægemidler. De nye lægemidler påvirker ikke blodkarrene negativt, men blokerer for signalstoffet CGRP (calcitonin gene-related peptide) i hjernen, der spiller en vigtig rolle i smertesignaleringen.

I de senere år er der kommet flere nye behandlinger til migræne frem. Hvis en læge har konstateret, at der ikke er andre tilgrundliggende sygdomme, kan man for eksempel nu for første gang få et godkendt, plantebaseret lægemiddel, der indeholder matrem, som kan tages forebyggende.

– Midler med matrem er harmløse, og man kan prøve at se, om det giver nogen virkning, fortæller neurolog Ulf Frejvall fra Skånes hovedpineklinik om den nye behandling til avisen Aftonbladet.

Gode råd ved migræne

Symptomerne mindskes normalt, hvis man lever et regelmæssigt liv, spiser og sover godt og motionerer regelmæssigt. Forsøg at undgå stress, og undgå mad og drikke, der udløser anfaldene. Afslapningsøvelser og akupunktur kan også hjælpe.

Når man får et migræneanfald, hjælper det at lægge sig og hvile sig på et mørkt og roligt sted. Hvis man falder i søvn, går anfaldet ofte hurtigere over. Ind imellem hjælper det at lægge et koldt håndklæde på tindingerne.