Det er forskelligt, hvor mange gener, man har på grund af menstruationssmerter. Nogle oplever bare et let ubehag, måske et par gange om året, mens andre har tilbagevendende kraftige smerter, der påvirker hverdagen, og så kaldes det for dysmenorré. En del rammes også af endometriose, som er en kronisk inflammation, der ofte optræder i forbindelse med menstruation og menstruationssmerter.
Hvad skyldes menstruationssmerter?
Slimhinden i livmoderen bliver tykkere i forbindelse med ægløsningen hver måned. Slimhinden bliver tykkere, for at den kan modtage et befrugtet. Hvis der ikke er nogen befrugtning, skal livmoderen af med slimhinden. Livmoderen trækker sig så sammen og udstøder slimhinden, der kommer ud som blod – menstruation.
Livmoderen er en muskel, som er omgivet af mange nerver, og sammentrækningerne kan føre til både kramper og smerter og medføre menstruationssmerter og smerter i ryg, lyske og lår. Menstruationssmerter kan også skyldes andre ting, for eksempel endometriose, myomer eller betændelse i en æggeleder eller livmoderen.
Symptomer på menstruationssmerter
Menstruationssmerter kan give en både trykkende og murrende pine og kraftige smerter i underlivet. Nogle får kun lette menstruationssmerter, mens andre kan få virkelig ondt. Menstruationssmerterne kommer normalt nogle dage inden menstruationen og er som regel kraftigst på første og anden dag af menstruationen.
Symptomer på menstruationssmerter
- Smerter i underlivet.
- Smerter i ryggen og eller lænden.
- Smerter, der stråler ud i nederste del af ryggen, lysken og/eller lårene.
Smerterne kan videre give anledning til hovedpine, svimmelhed eller koldsved, eller at du føler, du skal besvime. Når menstruationen er startet, kan du også få kvalme og diarré. Det er forskelligt, hvor længe man har menstruationssmerter. Nogle har det en dag eller to, mens andre har ondt i hele menstruationsperioden. Der findes også kvinder, som slet ikke har nogen menstruationssmerter.
Har jeg alvorlige menstruationssmerter?
Alvorlige menstruationssmerter, dysmenorré, inddeles i primære og sekundære menstruationssmerter. De primære er normale hos unge kvinder og kan hænge sammen med de første menstruationer og være meget pinefulde. De sekundære starter ofte senere i livet, mellem 30- og 45-års-alderen, og kan skyldes forskellige helbredsmæssige tilstande.
Har jeg alvorlige menstruationssmerter – besvar spørgsmålene
- Jeg er træt – på grænsen til udmattet.
- Mine smerter kan være krampelignende, konstante eller begge dele på en gang.
- Mine smerter kan mærkes i maven, lændehvirvelsøjlen eller på indersiden af lårene.
- Jeg har andre symptomer i forbindelse med menstruationen, for eksempel hovedpine, diarré, kvalme og humørsvingninger.
Har du svaret ”ja” til et eller flere af disse udsagn, kan du lide af smertefulde menstruationer/dysmenorré. Kontakt din læge for at få en ordentlig undersøgelse og finde ud af, hvilke underliggende årsager der kan være. Selve menstruationssmerterne behandles dog nøjagtig som primære menstruationssmerter.
Forskellen på menstruationssmerter og endometriose
Mange, også sundhedspersonale, forveksler endometriose med svære menstruationssmerter, men endometriose er i stedet en kronisk betændelse, der opstår, når livmoderslimhinden sidder andre steder end i livmoderen. I stedet for at blive udstødt via skeden og blive til en blødning kan livmoderslimhinden blive udstødt i maven via æggelederne og æggestokkene. Det er noget, immunforsvaret normalt kan håndtere. Hos cirka hver tiende person i den fødedygtige alder kan immunforsvaret imidlertid ikke finde ud af at håndtere vævet, der bliver tilbage, og så opstår den kroniske betændelse – endometriose.
De mest almindelige symptomer på endometriose er netop svære menstruationssmerter; smerter, der ofte starter før menstruationen og bliver kraftigere i løbet af de første dage. Symptomer, der minder om en urinvejsinfektion, forekommer også. Menstruationsforstyrrelser, for eksempel kraftige blødninger, mellemblødninger, uregelmæssige blødninger og korte menstruationscyklusser (det vil sige, at man har menstruation oftere end én gang om måneden), er også tegn på endometriose. En del af dem, som har endometriose, har ingen symptomer, mens andre lever med svære smerter. Endometriose har tendens til at vende tilbage, og ved mistanke om endometriose (eller hvis man har symptomer af andre grunde) er det vigtigt at søge hjælp for at blive undersøgt og eventuelt behandlet. En ultralydsundersøgelse kan være tilstrækkeligt til at stille diagnosen med en efterfølgende kikkertoperation eller MR-undersøgelse til at bekræfte diagnosen. Læs mere om behandlingen af endometriose.
Sådan kan du selv lindre menstruationssmerterne
Hvis du ikke oplever, at dine menstruationssmerter er et stort problem, og du i øvrigt ikke er bekymret eller har gener såsom kvalme, behøver du som regel ikke søge hjælp på grund af menstruationssmerter. Du kan næsten altid selv gøre noget ved dine menstruationssmerter.
Smertestillende medicin Smertestillende medicin, der indeholder ibuprofen, mindsker livmoderens sammentrækninger og er ofte bedst til at lindre menstruationssmerter. Kan du ikke tage disse lægemidler, kan du også prøve med medicin, som indeholder paracetamol. Dem kan du tage en eller to dage inden menstruationen, men følg altid anvisningerne på pakningen, og kontakt altid lægen, hvis du har brug for hjælp til doseringen, eller hvis håndkøbsmidler ikke hjælper på smerterne.
Sådan lindres menstruationssmerter
- P-piller P-piller indeholder progesteron og østrogen, der ikke kun forhindrer ægløsning, men også mindsker livmoderslimhindens størrelse. Det kan føre til lettere menstruationer med færre menstruationssmerter. Spørg din gynækolog, da forskellige præventionsformer har forskellige virkninger.
- Varme Det kan virke lindrende at lægge noget varmende på for eksempel mave eller ryg. Varmen får musklerne til at slappe af, og så gør det mindre ondt.
- Træning Mange undgår træning og sport, når de har menstruationssmerter, men kramperne i livmoderen kan faktisk lindres, bare ved at man bevæger sig. Det kan være en gåtur eller lettere motion, hvis du kan klare det.
- Sex Onani eller sex under menstruation kan faktisk lindre smerterne, da en orgasme får livmoderen til at slappe af.
- Bevægelse Forskellige bevægelser kan have betydning for, hvor ondt du får. Prøv at finde en stilling, hvor det gør mindre ondt, hvis du for eksempel skal ligge ned. Det kan for eksempel føles skønt at trække knæene op under sig.
Behandling af menstruationssmerter
Du kan bede lægen om at udskrive smertestillende medicin eller et præventionsmiddel, som kan hjælpe på menstruationssmerterne. Der kan også være mulighed for at få en behandling, der kaldes for TENS. Det er en smertelindringsmetode, som indebærer, at nerverne under huden stimuleres af elektriske strømme. Det får kroppen til at arbejde på at mindske smerterne. Behandlingen gives, når man har smerter, og virkningen holder, så længe behandlingen varer.
Der findes desuden en række alternative behandlingsmetoder med varierende resultater, men hovedsagen er at huske, at menstruationssmerter er en individuel sag, og det er derfor også de behandlingsmetoder, der passer til netop dig. Du skal selvfølgelig ikke have så kraftige menstruationssmerter, at du ikke kan passe skole eller job.
Et liv med menstruationssmerter
Mange kvinder lever med menstruationssmerter og har fundet forskellige måder at lindre de smerter på, som kan opstå. Tal med dine veninder om det. Du er sjældent alene, og det kan føles godt at udveksle erfaringer med andre. Det kan være godt at huske på, at menstruationssmerter kan forværres af ydre livsstilsfaktorer såsom stress, angst, rygning og alkohol, så i perioder, hvor du har menstruationssmerter, er det endnu vigtigere, at du passer på dig selv.
Receptfri smertestillende medicin, et varmelagen og fred og ro kan være netop det, du har brug for. Det vigtigste er at finde en måde at fungere på – også under menstruation. Spørg din læge til råds, hvis du oplever, at du pludselig får menstruationssmerter og ikke har haft det tidligere, eller hvis du har kraftige menstruationssmerter.