Mavekatar (gastritis) Årsager, diagnosticering og behandling

Når man har gastritis, hvilket betyder inflammation af slimhinden i mavesækken, har man mavekatar. Også dyspepsi kan fejlagtigt kaldes for mavekatar. Ordet dyspepsi kan oversættes til dårlig fordøjelse. Sygdommen gør at man har ondt og føler ubehag øverst i mavesækken. Symptomerne er ofte længerevarende og alvorlige.

Mavekatar kan give forskellige symptomer, for eksempel en vedvarende og brændende smerte oven for navlen. Det føles oftest værst, når man ikke har spist i lang tid, og mavesækkens saltsyre kommer i kontakt med maveslimhinden. Smerten forsvinder for det meste, hvis man spiser eller drikker lidt.

Atrofisk mavekatar indebærer at mavens slimhinde tilbagedannes, på den måde nedsættes syreproduktionen. Denne lidelse gør sjældent ondt, men man kan få B12-vitaminmangel og anæmi (blodmangel).

Årsager

Man skelner mellem akut og kronisk mavekatar. Den akutte type skyldes blandt andet antiinflammatoriske smertelindring, men kan også opstå ved et stort alkoholindtag. Kronisk mavekatar skyldes først og fremmest helikobakterier og høj syreproduktion.

De lægemidler der tilhører gruppen kortison, kan skade og irritere slimhinden i maven. Irritationen kan lede til mavekatar og mavesår. De lægemidler der tilhører gruppen NSAIDS, der står for non steroide antiinflamatorisk drug, kan skade og irritere slimhinden i maven. Irritationen kan lede til mavekatar og mavesår. Til NSAID’s-gruppen hører bland andet Ibuprofen og acetylsalicylsyre.  På grund af dette anbefales det, at personer med mavekatar der bruger disse smertestillende lægemidler, finder et andet alternativ. Hvis patienten bliver nødt til at tage den smertestillende medicin regelmæssigt, kan det være en fordel også at indtage protonpumpeinhibitorer, der er syrehæmmende i mavesækken.

Mavesækkens slimhinde producerer saltsyre og er med til at slå de bakterier, vi får i os via maden, ihjel. Nogle mennesker producerer mere saltsyre end andre, men saltsyren kan også øges på grund af blandt andet stress, tobak, usund mad og et overdrevent kaffeindtag. Kronisk mavekatar er en alvorlig tilstand, som diagnosticeres ved gastroskopi. Får du ondt i maven og har mistanke om mavekatar, kan det også skyldes tumorer, og lige præcis derfor er det vigtigt at gastroskopiere hvis man er over 50 år, så man er sikker på årsagen til symptomerne.

Symptomer

Almindelige symptomer er smerte og ubehag i maveregionen. Smerten er tydeligst i den øvre del af maven, og trykker man mod mellemgulvet, gør det ondt. Halsbrand og sure opstød er almindeligt ligesom en for tidlig mæthedsfølelse, når man spiser. Nogle gange føler man sig tom i maven, meget sulten og har kvalme. Andre symptomer er en rumlende og oppustet mave.

Behandling

For at nedsætte maveproblemerne, kan man sænke niveauet af stressende aktiviteter samt udelukke følgende fra sit liv:

• Koffein
• Alkohol
• Cigaretter
• Sure drikke (juice)
• Fedt, salt, røget, friteret og stærkt krydret mad.
• Uregelmæssige måltider
• Alt for store måltider
• Lægemidler, der indeholder acetylsalisylsyre
• Medicin mod astma, højt blodtryk og trykken for brystet.

Spis regelmæssigt, hold syreniveauet i mavesækken jævnt ved at spise mellemmåltider som frugt eller anden mellemmad. Hvis mavekataren skyldes alkohol, kan slimhinden reparere sig selv på nogle dage, hvis man holder op med at drikke. Afslapningsmetoder såsom yoga, meditation og lignende kan have en positiv effekt. Hvis en mindre stresset hverdag ikke hjælper, bør man søge læge.