Mavebesvær og diarré kan være tegn på sygdom i bugspytkirtlen.

Sygdomme som vedrører bugspytkirtlen, kan være svære at diagnosticere. De har symptomer som ligner andre sygdomme meget, fx Crohns og Colitis Ulcerosa. Der er desuden stor risiko for, at sygdom i bugspytkirtlen (pancreas) ikke opdages eller negligeres. For patienten kan det også være vanskeligt at genkende specifikke tegn på sygdom i bugspytkirtlen. 

Pancreassygdomme forekommer oftere

Akut og kronisk pancreatit (betændelse i bugspytkirtlen) relateres ofte af sundhedsprofessionelle til alkoholproblemer. Derfor er det også let at opbygge fordomme om sygdomme i bugspytkirtlen – men de er dog så meget mere end bare alkoholproblemer, selvom alkohol selvfølgelig er en risikofaktor. Der kan også være tale om kræft i bugspytkirtlen, pancreascancer. 

Symptomer ved problemer med bugspytkirtlen

• Langvarig eller gentagen diarré
• Oppustet mave
• Mavekneb
• Følelse af ubehag i maven
• Ildebefindende
• Fordøjelsesbesvær i forbindelse med måltider
• Øget vanskelighed ved at fordøje fed mad

Det er normalt at personer med problemer med bugspytkirtlen siger, at de ikke kan tåle fed mad og derfor forsøger at holde en fedtfri kost. Det kan påvirke livskvaliteten negativt og gøre, at man ikke søger hjælp for sit ubehag. 

Risikogrupper

• Ældre over 50 år
• IBS (Irritabel tyktarm)
• Glutenallergikere eller folk med glutenintolerance
• Diabetikere
• Patienter med pankreatit

Mange uregistrerede tilfælde

Forskere mener, at der findes et stort og voksende antal uregistrerede tilfælde af bugspytkirtelsygdomme, navnlig hos yngre og hos kvinder. Uvidenhed om lidelser i bugspytkirtlen er en stor del af forklaringen, og den offentlige opmærksomhed omkring pancreassygdomme skal øges, hvis man vil i gang med at hjælpe de mange mennesker, der lider af kronisk betændelse i bugspytkirtlen samt dem, som endnu er udiagnosticerede. 

Det er ikke helt let at kommer frem til tanken “aha – det må være en pancreassygdom”. Pga. uvidenhed får mange med sygdomme i bugspytkirtlen aldrig en korrekt diagnose. Der findes visse specifikke symptomer, som man selv kan være opmærksom på. 

Nogle gode spørgsmål, du kan stille dig selv ved mistanke om sygdom i bugspytkirtlen: 

• Lider jeg ofte af gentagen diarré?
• Lider jeg af diarré i længere perioder?
• Lider jeg af pludselige bugsmerter i forbindelse med måltider?
• Lider jeg af pludselige bugsmerter og/eller diarré i forbindelse med fed mad?
• Har jeg hurtigt og uventet taget meget på?

Hvis du kan svare “ja” til et eller flere af disse spørgsmål, kan det være, at du lider af en sygdom i bugspytkirtlen. Man har i nyere studier dog også set, at IBS patienter kan opleve samme symptomer. En diagnose udelukker ikke andre eller alternative sygdomstilstande, og genoplever du symptomerne efter at være blevet diagnosticeret, kan det være en god ide alligevel at gå til lægen og få klarhed over om du mon lider af andre sygdomme. Reglen er: Hvis du har haft diarré i mere end 3 uger, skal du gå til lægen. 

Vigtigt at gå til lægen

Besvær med mave og tarm kan, ligesom mave- og tarmsygdomme, være tabuiserede emner. Mange af symptomerne ved bugspytkirtelsygdomme opleves tit som pinlige og irriterende. Maveproblemer tolkes let som stress, dårlige kostvaner eller bare som lidt maveonde. Selvom stress og i en del tilfælde for fed kost, kan være en grund til maveproblemer, så er det vigtigt at tale med sin læge hvis man oplever fx kraftige, langvarige og/eller gentagne diarréer, da disse tilstande kan føre til vitaminmangel, som så kan føre til knogleskørhed (osteoporose) og andre problemer. 

At tabe sig og have konstante mavesmerter er både psykisk og fysisk udmattende. Tal med lægen og sig, at du har mistanke om noget med bugspytkirtlen. Det kan åbne op for en mere grundig snak om, hvorfra problemerne stammer. 

At få diagnosen pancreassygdom

Bugspytkirtlen har to funktioner – den endokrine og den exokrine. Førstnævnte handler om at producere insulin og andre hormoner, mens sidstnævnte handler om at producere bugspyt. Sammen med galde fra galdeblæren håndterer bugspyttet maden i tyndtarmen (dvs spalter det kemisk). Denne funktion er nødvendig for at kroppen skal kunne optage den energi, som tilføres gennem maden. 

Når man leder efter pancreassygdom, består udredningen af at udelukke andre sygdomme. Ved gastroskopi, ultralyd og blodprøver bedømmer man tilstanden af leveren, galdeblæren, bugspytkirtlen, tyndtarmen mm. Alle disse undersøgelser foretages så grundigt som muligt for at udrede årsagen til patientens besvær. 

For at udelukke inflammatoriske tilstande, fx Crohns eller Colitis Ulcerosa, foretages også ofte en tarmundersøgelse. Hvis alle undersøgelser viser normale forhold, undersøger man fedtindholdet af afføringen. En følge af kronisk pancreatit kan fx være, at man ikke kan producere virksomme madspaltningsenzymer, og da findes der lægemidler der kan hjælpe med dette specifikke problem. 

At behandle sygdom i bugspytkirtlen

Der findes flere slags sygdomme der rammer bugspytkirtlen, og behandlingen baseres på hvilken type sygdom, det gælder. Man kan behandle med endoskopi, nogle gange med operation, og i andre tilfælde giver man støttende behandling, enten som sideløbende med eller istedet for operation. 

Kronisk pancreatit er en “kronisk inflammatorisk proces”, som man må forsøge at stoppe. Man giver en støttende behandling, som inkluderer smertelindrende medicin og pancreasenzymer. Kreon, et velkendt og naturligt præparat, er et godt bud i enzymerstatningsterapi. Der er næsten ingen bivirkninger ved Kreon bortset fra enkelte tilfælde af forstoppelse. Virker Kreon ikke, kan man også bruge surhedsregulerende mavemedicin. 

Eftersom der findes en række forskellige pancreassygdomme, er det vigtigt at diagnosticere patienterne tidligt. Ved at øge sundhedsvæsenets viden om pancreassymptomer og dig som patient, kan du få hjælp tidligere. 

Der er hjælp at få

Der genereres mere og mere viden om pancreassygdom, og bevidstheden om at hyppigt besvær med mave og tarm kan skyldes denne type sygdom, øges dag for dag. 

Andre sygdomme der kan have lignende symptomer, er fx galdevejssygdomme (almindelige hos midaldrende kvinder), som ofte giver koliksmerter. Tarmkræft (diarré og forstoppelse) forekommer oftest hos ældre mennesker, mens inflammatoriske sygdomme som Crohns og Colitis Ulcerosa er mere almindeligt hos yngre kvinder samt midaldrende mænd. Alle disse sygdomme kan dog ramme alle aldersgrupper – præcis som pancreassygdom. 

Det mentale helbred påvirker tarmen, og hvis man er stresset, ikke udhvilet og overbelastet, kan det komme til udtryk i form af tarmbesvær og maveproblemer. En undersøgelse har vist, at ud af 300 patienter med symptomer på IBS (hovedsageligt diarré og bugsmerter), havde 6 % af dem pancreassygdom. 

Det vigtigste er ikke at gå med problemet for længe. Man skal ikke ignorere maveproblemer, diarré, bugsmerter og vægttab. Se på ovenstående liste over typiske symptomer ,og tænk over om de passer på dig. Hvis det er tilfældet, søg da læge. 

Der findes faktisk god behandling ved denne type sygdom, forskningen finder nye måder at behandle på, og man opfordrer alle, sundhedsprofessionelle såvel som patienter, til at give deres viden om pancreassygdom videre.