Selve brokken er en udbuling af bughinden, en udposning som ligger under huden. Udbulingen indeholder en del af tyndtarmen og fedtvævet. Hvis man har brok, presses bughinden ud gennem åbningen i bugvæggen. Hos mænd og drenge findes der en variant af lyskebrok, som hedder pungbrok. Da går brokudposningen ned i pungen i stedet for at ligge i eller over lysken. En anden variant, som først og fremmest ses hos kvinder, er lårbrok. Da går udposningen ned under huden og ned mod låret. Brokken bliver som regel større med tiden.
Årsager
Der findes tre former for lyskebrok: Den direkte, den indirekte og lårbrok. Når der er en svækkelse i bugvæggen, kan bughinden nogle gange bule udad, hvilket gør at organerne inde i bughulen kan ende i den ”pose”, som er blevet skabt af bughinden. Sidder brokken derimod i lysken, kaldes det i stedet for en lyskebrok. Da mænds sædledere går gennem muskellaget ved lysken og ned til pungen, har de en naturlig svækkelse af bugvæggen. Dette gør at det er mere almindeligt for mænd at få lyskebrok end for kvinder. Når brokudposningen går langs med sædlederen, kaldes det for en indirekte lyskebrok. Hvis brokken derimod går gennem musklerne over lysken, er det en direkte brok. Når brokken går gennem lyskensenen, kaldes det derimod for en femoral brok, eller en lårbrok. Den sidste type brok ser man normalt mest hos kvinder. Lyskebrok øger ikke risikoen for andre sygdomme.
Symptomer
Oftest mærker man kun at man har brok, i kraft af den bløde udbuling i lysken. Udbulingen kan presses tilbage og forsvinder for det meste, når man ligger ned. Brokken kan gøre ondt, når den viser sig første gang. Når hullet i bugvæggen er for lille, kan indholdet i udposningen sætte sig fast, hvilket fører til en svækket blodcirkulation. Dette gør ondt og kaldes indeklemt brok. Det er farligt at have indeklemt brok, og det skal opereres så snart, det bliver opdaget. Det er sjældent man får indeklemt brok, men ved lårbrok er det mere almindeligt.
Oftest opleves brok som noget ubehageligt og tungt, og det er sjældent, den giver smerter. Ved et højt bugtryk, som for eksempel ved tungere løft eller overanstrengelse ved toiletbesøg, kan brokken falde ud.
Behandling
Det eneste, der kan gøres for at få lyskebrok væk, er en operation. Man kan dog også bruge et såkaldt brokbælte for at forhindre, at brokken trykkes ud.
Efter operationen kan man i dag sætte et hårdt plastiknet på, som gør det muligt at belaste lysken, som man gjorde før – så snart smerterne fra såret er væk.
Operationen er dog risikabel, cirka 20 % af patienterne får forskellig grad af smerte i operationsområdet, og i sjældne tilfælde bliver de oven i købet invaliderede. På grund af dette opererer man kun patienter med alvorlige gener på grund af brokken eller ved indeklemt brok.
