Indtast dit søgeord

Ved leukæmi får man ofte uforklarlige store blå mærker på huden. Foto: Shutterstock

Ved leukæmi får man ofte uforklarlige store blå mærker på huden. Foto: Shutterstock

Leukæmi (blodkræft)

Leukæmi er fællesbetegnelsen for forskellige typer kræft i knoglemarven. Det er i knoglemarven, at blodet dannes. De forskellige typer leukæmi er inddelt i forskellige grupper. En af grupperne omfatter akut leukæmi, som er en meget alvorlig sygdom, der skal behandles hurtigt. En anden gruppe er kronisk leukæmi. Denne type kræft kan man ofte have længe, uden at man på noget tidspunkt har symptomer.

Reklame:

Kræften opstår i de celler, der skal udvikle sig til forskellige blodlegemer, og dette er fællesnævneren for de forskellige typer leukæmi. Hvis man får sygdommen, virker bloddannelsen ikke længere som den skal, og i stedet bliver en del af stamcellerne til kræftceller.

Årsager til leukæmi

Bloddannelsen er forandret, når man har leukæmi. Det er oftest de umodne hvide blodlegemer, som ved en fejl udvikles til leukæmiceller – kræftceller. Leukæmicellerne overtager pladsen i knoglemarven og gør, at der ikke længere kan dannes nok raske blodlegemer.

Man ved ikke, hvorfor nogle personer rammes af sygdommen, men der findes forskellige teorier. Blandt ydre faktorer mistænkes stråling, og man mener også, at miljøgifte og andre kemikalier bidrager til sygdommen.

Symptomer på leukæmi

Et almindeligt symptom på leukæmi er, at man uden nogen grund får blå mærker. Man kan også have lettere ved at få infektioner. Bleghed og træthed er et almindeligt symptom. Desværre er disse symptomer også almindelige for nogle andre sygdomme. Hvis du er bange for, at du har fået sygdommen, er det bare med at få kontaktet din læge. Sundhedspersonalet kan også give gode råd og svare på spørgsmål.

Nogle af de symptomer, man kan have, er:

  • En træthed, der er så udtalt, at den er invaliderende, og som ikke forsvinder efter nogle uger.
  • Pludseligt vægttab, også selvom man spiser den samme kost som altid.
  • Blå mærker, der opstår pludseligt og uden nogen grund.

Behandling

Der findes forskellige behandlinger, der afhænger af, hvilken type leukæmi man har, og ofte kombinerer man flere behandlinger. Ved akut leukæmi behandles der normalt med cytostatika, også kaldet for kemoterapi. Har man kronisk leukæmi, bliver man normalt også behandlet med kemoterapi, men også med andre lægemidler.

Cytostatika er lægemidler, der dræber cellerne ved at forhindre, at de kan dele sig. Kræftceller deler sig hurtigere end normale, raske celler og er mere følsomme over for kemoterapi. Også stamcelletransplantation er et alternativ ved både akutte og kroniske typer leukæmi. Man plejer også at give patienten glukokortikoider, som er med til at dæmpe den betændelse, der kan opstå i forbindelse med kemoterapi. I denne artikel kan du læse om, hvor vigtigt det er med ernæring og kost, når du skal komme godt igennem din kræftbehandling.

Når man får beskeden

At få at vide, at man har leukæmi eller i det hele taget kræft er selvfølgelig meget svært. Beskeden er en omvæltning, og pludselig er livet forandret. Beskeden medfører stor ængstelse, fordi man ikke ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Ud over selve sygdommen er behandlingerne og alle hospitalsbesøgene belastende. Det er meget almindeligt, at man rammes af stærke følelser af uvirkelighed. Man kan også føle sig vred og ked af det.

Ofte er det muligt for den syges pårørende at til stede i hele behandlingsperioden. Det er godt for både patienten og for familie og venner.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Lungekræft
20 april, 2016 Kræft

Lungekræft

Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer, de...

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: