Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom og er kendetegnet ved, at luftstrømmen i lungerne er konstant reduceret. Betegnelsen KOL forbindes ofte med tilstandene kronisk bronkitis og emfysem, og det er almindeligt, at man har en kombination af begge. Udtrykket KOL diagnosticeres gennem spirometri, som er en undersøgelse af dine lunger. Derudover har det vist sig at være effektivt at tage en lungetest for at øge motivationen til at holde op med at ryge.

Hvorfor får man KOL?

Det er lungernes vigtigste opgave at føre ilt fra indåndingsluften til blodet og transportere kuldioxid ud i udåndingsluften. For at det skal fungere, føres al luft, der kommer ind gennem næse og mund til luftrøret, videre til lungeblærerne via grene, som bliver mindre og mindre (bronkier og bronkioler). I et par raske lunger er der flere hundrede millioner lungeblærer. Afstanden mellem luft og blod skal være lille, og fladen mellem luft og blod skal være stor. I raske lunger er der både en stor flade og kort afstand. Det medfører, at ilt og kuldioxid kan passere forholdsvis uhindret mellem luft og blod. Hvis du har KOL, er der derimod snævert i de små luftveje, så blandt andet lungeblærernes vægge beskadiges. Lungernes elasticitet bliver dårligere, og luften får stadig sværere ved at passere ved ind- og udånding, så det bliver mere og mere anstrengende at trække vejret.

Den altovervejende årsag til KOL er rygning. Næsten 90 procent af alle, der får KOL, er eller har været rygere gennem længere tid. Har du været udsat for passiv rygning, luftforurening eller haft gentagne luftvejsinfektioner som barn, har du også lettere ved at udvikle KOL.

Symptomerne på KOL

Som det er tilfældet med de fleste sygdomme, er symptomerne på KOL individuelle. Personer med mildere varianter af KOL kan endda være helt symptomfrie. KOL starter sommetider med kronisk bronkitis, hvor man får en generende hoste med slim (”tobakshoste”).

Det er ikke ualmindeligt at forveksle KOL-symptomer med tobakshoste eller astma. Netop astma og KOL har mange ens symptomer, men er to helt forskellige sygdomme. Det gør det meget vigtigt at finde ud af, hvad man præcis er blevet ramt af, så den rigtige behandling kan sættes i gang. Hos personer, der er begyndt at ryge i en ung alder, viser symptomerne sig normalt i 40-50-års-alderen. Hvis du har mistanke om, at du har KOL, er det vigtigt, at du går til lægen for at få en sikker diagnose og efterfølgende behandling samt hjælp til at holde op med at ryge.

Diagnosen KOL

Ved mistanke om KOL stilles diagnosen ved hjælp af spirometri. Ved spirometri måles lungefunktionen, og undersøgelsen viser både, om du har KOL, og hvor alvorlig sygdommen er. Ved spirometri skal du ånde kraftigt ind og ud i et mundstykke, som er koblet til et spirometer. Sygdommens sværhedsgrad fastlægges ud fra forskellige parametre:

De vigtigste måleparametre

FVC: forceret vital kapacitet. Den samlede mængde luft, man kan puste ud efter en maksimal indånding.

FEV1: forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund. Den mængde luft, man puster ud med fuld kraft i det første sekund efter maksimal indånding.

FEV1/FVC: forholdet mellem FEV1 og FVC. Den mængde luft, man puster ud i det første sekund, i forhold til den samlede mængde luft, der pustes ud. Ved KOL er forholdet normalt under 0,70.

Normalværdien er den gennemsnitlige værdi for en gruppe personer med samme alder, køn og højde.

Prøv at svare på nedenstående udsagn:

• Jeg ryger/har tidligere røget
• Jeg får åndenød, når jeg anstrenger mig
• Jeg har vedvarende hoste og ”piben” i brystet

Hvis et eller flere af ovenstående udsagn gør sig gældende for dig, og du desuden er over 40 år, bør du søge læge og få lavet en undersøgelse af din lungefunktion med spirometri, da det er vigtigt, at diagnosen stilles på et tidligt tidspunkt.

KOL-patienter risikerer utilsigtet vægttab

Det er normalt, at personer med KOL taber sig utilsigtet. Det er der mange, som ikke er klar over. En af virkningerne af KOL er, at der på grund af sygdommen er øget risiko for, at kroppen mister fedt og muskelmasse. Det kan desuden være anstrengende at spise, og man bruger måske mere energi på at trække vejret. Hvis man taber sig, betyder det, at kroppen ikke får den nødvendige energi. Det svækker blandt andet kroppens modstandskraft over for infektioner.

Hvis du eller en pårørende er ramt af KOL, kan det være en god idé at holde øje med vægten. Hvis det er anstrengende at spise, kan man undersøge de tilgængelige alternativer for at få den nødvendige næring, så kroppen kan klare sig.

Behandling af KOL

KOL kan ikke helbredes. Man fokuserer på at sætte ind på et tidligt tidspunkt med foranstaltninger til dels at kontrollere sygdommens udvikling og dels bevare en høj livskvalitet for den, der er ramt af KOL. For mange KOL-patienter betyder en tidlig og korrekt behandling, at de kan leve et næsten normalt liv. KOL-behandlingen kan opdeles i tre vigtige tiltag: rygestop, motion og medicinsk behandling.

Det vigtigste tiltag for dig, der har fået diagnosen KOL, er at holde op med at ryge, da rygning ikke kun fremskynder lungernes aldring, men også ændrer lungernes elasticitet. Det kan være svært at holde op med at ryge, og der kan være brug for både personlig rådgivning og motivation.

En anden del af behandlingen er fysisk aktivitet og konditionstræning, der forbedrer lungefunktionen og livskvaliteten, og derudover kan bremse sygdommens udvikling. Effektive gåture på 30 minutter kan være tilstrækkeligt til at forbedre tilstanden hos dig, der er ramt af KOL.

Medicinsk behandling af KOL

Der findes to hovedgrupper af luftrørsudvidende lægemidler: antikolinerge lægemidler og beta2-stimulerende midler. De kan være både kort- og langtidsvirkende. Lægemidlerne er med til at få muskulaturen omkring luftrørene til at slappe af, så det bliver nemmere at trække vejret. Ved lette til moderate symptomer skal man bruge en vedligeholdelsesbehandling et antikolinergt lægemiddel. I nogle milde tilfælde kan man bruge et luftrørsudvidende lægemiddel (et beta2-stimulerende middel) efter behov. Det er målet med den medicinske behandling at:

• Mindske symptomerne.

• Forbedre livskvaliteten.

• Forebygge forværring af generne i luftrøret, der skyldes infektion i luftvejene.

• Forbedre den fysiske præstationsevne.

• Bevare lungefunktionen.

Hvis du har KOL, har du også betændelse i slimhinden i dine luftveje. Hvis sygdommen er middelsvær eller svær, suppleres den luftrørsudvidende behandling med kortikosteroider, der indåndes. Det er med til at dæmpe betændelsen og skal helst indåndes, men fås også som tabletter, der kun må bruges i perioder, hvor sygdommen er forværret.

Ved svær KOL kan lungefunktionen være så ringe, at iltningen af blodet er påvirket. Hvis der er tale om varigt nedsat iltning af blodet, kan der være behov for ilt dagligt. Det gives oftest ved hjælp af et iltapparat.

KOL kan i perioder blive mere alvorlig, og så skal der sættes hurtigt ind med foranstaltninger. Både tabletbehandling og ilt kan blive aktuelt, og behandlingen foregår i lægehuset eller akutmodtagelsen.

Et liv med KOL

KOL kan lindres, men ikke helbredes. Derfor skal diagnosen stilles på et tidligt tidspunkt. Søg læge, hvis du har mistanke om, at du har KOL, og bed om at få lavet en undersøgelse med spirometri. For dig, der har fået diagnosen KOL, er der flere måder at lette hverdagen på. Du kan blandt andet spise korrekt (energiholdig mad kan forebygge underernæring, der skyldes KOL), motionere (almindelig motion såsom gåture og fysisk anstrengelse tilpasset din formåen) og holde op med at ryge.

Du kan få hjælp undervejs i form af støtte fra sundhedsvæsenet (hjælp til rygestop, motionsprogrammer osv.) og fra patientorganisationer og -foreninger. Det gælder også pårørende, som kan have brug for gode råd og hjælp til det fælles puslespil, som skal give en god livskvalitet på trods af KOL-diagnosen. Få hjælp fra sundhedsvæsenet, hvis du føler dig usikker, hvis din tilstand forværres, eller hvis du bare gerne vil have et godt råd med på vejen. Du kan godt leve et normalt liv, selvom du har KOL.