Symptomerne kan forekomme hv is man lioder af en hudsygdom. I denne artikel går vi dog ud fra at der er tale om en anden, almen form af lidelsen uden forbindelse til en hudsygdom.
Klinisk sygdomsbillede
Ved en sådan generel kløe, som vi taler om her, sker der ingen hudforandringer. Derimod kan der indimellem forekomme kradsemærker og sår, nogle gange så dybe at de heler med ar dannelser. I særligt svære tilfælde kan kraftigere, ar-lignende forandringer opstå i kradsemærkerne (såkaldt neurotiske excoriationer), og der kan i langvarige tilfælde opstå faktiske knuder (såkaldt prurigo nodularis). Sommetider kan der forekomme intensiv kløe, der er begrænset til blot en underarm (brachioradial) eller et område af ryggen (notalgia paresthetica).
Sygdomsårsag
Lidelsen kan have mange årsager, men ofte finder man ingen direkte årsag, selv ved en undersøgelse. Hudens tendens til at blive tør og kløende varierer meget fra person til person. Huden kan blive tør om vinteren og begynde at klø, ligesom tør hud ses hos ældre mennesker eller hos dem, der går for meget i bad. En sådan udtørring fører til de nævnte symptomer. Kløe på underbenene har for eksempel næsten altid udtørring som årsag. Sommetider kan almen kløe dog være et tegn på psykisk stress. Ved en undersøgelse udføres normalt en laboratorieundersøgelse, for at udelukke at der foreligger en indvortes, medicinsk kløefremkaldende sygdomstilstand, som f.eks. en stofskiftesygdom med fejlfunktion i skjoldbruskkirtlen, samt blod-, lever- eller nyresygdomme. Man skal også være opmærksom på, at visse medicintyper og andre medicinske behandlinger kan fremkalde kløe. En særlig form for lavaktiv nældefeber (dermografisk urticaria) opleves kun som kløe, og udslættet kommer kun når man klør eller kradser sig. Intensiv kløe på en underarm (brachioradial type) anses for at være en slags solskade, men kan ligesom et afgrænset, kløende område på ryggen (notalgia parestetica) skyldes en vis type nerveskade. Ofte drages der i undersøgelsen den konklusion, at der ikke har kunnet påvises nogen egentlig, eller alvorlig, grund til lidelsen. Man forsøger aå at finde den blideste og bedste behandling.
Forløb
Som basisbehandling skal man undgå at bade for ofte. Der bør ikke bruges sæbe hver gang. Det er vigtigt at anvende blødgørende midler (lotion, creme eller salve) dagligt og regelmæssigt. Cremer med kløestillende og lindrende effekt kan også anbefales. Sveden og varmt, tætsiddende tøj bør undgås. Lindrende medicin som antihistaminer, som hjælper fint mod f.eks. nældefeber, har en dårligere effekt på almen kløe. De antihistaminer der samtidig forårsager træthed (sederende effekt), kan dog sommetider give en vis lindring. Svær almen kløe, der skyldes f.eks. en blod- eller nyresygdom, kan behandles med medicinsk lysbehandling (UVB).
Hvis symptomerne kun er inden for et afgrænset hudområde, kan en ny metode, såkaldt kutan felt stimulation (CFS) indimellem anvendes. Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) og akupunktur er indimellem blevet forsøgt, men har dog en tvivlsom effekt.
