At opleve snurren og følelsesløshed i fingrene kan være almindeligt, især om natten. Men hvis man mærker det i tommelfingeren, pegefingeren og ringfingeren, kan det være, at man lider af karpaltunnelsyndrom. Karpaltunnelsyndrom er meget almindeligt og sjældent alvorligt.
Årsager til karpaltunnelsyndrom
Karpaltunnelen ligger imellem adskillige knogler og et kraftigt ledbånd i håndleddet. Gennem denne kanal løber der en vigtig nerve, samt sener ned til musklerne i fingrene. Hvis pladsen begynder at snævre ind her, og nerven kommer i klemme, kan karpaltunnelsyndrom opstå. Hvis der er tale om et længerevarende eller kraftigt tryk, kan nerven blive beskadiget. Det kan blive et problem i hverdagen at lide af karpaltunnelsyndrom, da man ofte får nedsat følelse i hænderne. Man får også ondt og bliver mere klodset. Årsagen til, at der opstår et kraftigt tryk på medianusnerven, eller at kanalen bliver for snæver, kan være tenosynovit, væskeophobning (ved graviditet), eller eftervirkningerne af en blodprop. Også brud eller deformiteter kan forårsage et tryk på medianusnerven.
De, der oftest rammes af karpaltunnelsyndrom, er kvinder i alderen 40-60 år. Gravide risikerer at få det gennem væskeophobning i kroppen, men oftest går det væk efter fødslen. Mænd, der har et manuelt, anstrengende arbejde eller arbejder med vibrerende værktøj, kan også risikere at få karpaltunnelsyndrom. Andre skavanker såsom diabetes, problemer med skjoldbruskkirtlen eller en reumatisk sygdom, kan også være årsag til karpaltunnelsyndrom.
Diagnose
En læge kan fastslå, om der er tale om karpaltunnelsyndrom, ved at lave en undersøgelse bestående af flere tests. Man kan derefter få en henvisning til en ortopæd eller specialist i håndkirurgi, hvis ikke en fysioterapeut kan yde tilstrækkelig behandling.
Behandling af karpaltunnelsyndrom
For at imødekomme symptomerne ved karpaltunnelsyndrom, kan man bruge en håndledsskinne om natten. Denne skinne forhindrer at håndleddet bøjes, og at der ikke opstår pres på medianusnerven. Man kan desuden få hjælp af en sygeplejerske eller en arbejdsterapeut til at undgå skadelige aktiviteter.
Man kan også få kortisonindsprøjtninger, hvilket ofte giver en positiv effekt. Men har man større besvær, kan en løsning være at lade en håndkirurg udføre en operation, for at lette trykket på nerven. Man åbner her karpaltunnellen ved at spalte ledbåndet, og give mere plads til sener og nerver. Operationen sker under lokalbedøvelse. Fysioterapi efter en operation anbefales for at genoptræne førligheden i hånden.
