Indtast dit søgeord

Hyperkeratotisk eksem, behandling og symptomer

Hyperkeratotisk eksem, behandling og symptomer

Ved denne meget typiske hudforandring, opstår der rød, fortykket hud med meget kraftig afskalning, hvilket tit resulterer i smertefulde revnedannelser. 

Reklame:

Forandringerne, ved hyperkeratotisk eksem, sidder normalt i håndfladerne, på fingrene, under fodsålerne, rundt om hælen og på tæerne. Neglene påvirkes ikke. Forandringerne er ufarlige og ikke smitsomme. Hyperkeratotisk eksem er mest almindelig hos midaldrende.

Sygdommens årsag

Årsagen til hudsygdommen hyperkeratotisk eksem er ukendt. Der har ikke kunnet påvises nogen bagvedliggende allergi. Kontaktallergi kan, ligesom visse andre hudsygdomme, såsom arvelig horndannelse (keratoderma), psoriasis, men også svampeinfektioner, sommetider ligne denne sygdom, og må først udelukkes som årsag.

Ved psoriasis findes der normalt samtidig andre tegn på, at du har psoriasis.

Sygdomsforløb

Hyperkeratotisk eksem har et udpræget langvarigt forløb, med meget stor risiko for tilbagefald.

Fornyet aktiv behandling bør derfor altid påbegyndes, ved det mindste tegn på tilbagefald. 

 Behandling

Forandringerne er stædige, og svære at få bugt med. Basisbehandlingen er altid, at anvende blødgørende midler regelmæssigt og ofte.

Stærkere kortisonsalver kan have en lindrende effekt på eksemen og kløen, men helbreder sjældent sygdommen helt. Kortisonsalve kan sommetider kombineres med dækkende bandager. Pille behandling, med A-vitaminlignende ingredienser, f.eks. acitretin, er ofte værd at prøve, eventuelt sammen med lysbehandling. Den bedste lysbehandling er normalt den såkaldte PUVA-metode, hvor piller kombineres med efterfølgende eksponering for langbølget UVA-lys. For disse sidstnævnte metoder gælder der særlige vejledninger. Blød røntgen (Bucky-behandling) kan til tider være endnu et alternativ.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Akne
21 april, 2016 Hud og hår

Akne

Akne er betændte talgkirtler, og kan vise sig som udslæ...

Reklame:
Reklame: