Gul feber skader blandt andet leveren, hvilket gør at huden bliver gullig. Sygdommen spredes via myg, og den smitter ikke ved direkte kontakt mellem mennesker. Når man er blevet smittet, går der 3-16 dage før sygdommen bryder ud.
Årsager til gul feber
Gul feber er en virus der tilhører virusfamilien flavivirus. Sygdommen har forskellige virustyper, der kan medføre den gule feber, japansk hjernehindebetændelse og TBE. Man får gul feber via et myggestik fra en inficeret myg. Når virussen først er i kroppen, kopierer den sig selv i kroppens celler, typisk i leveren eller blodkarrene. I værste fald tager øjnene skade. Immunsystemets celler påvirkes også, hvorved der udsondres signalsubstanser. Disse substanser forårsager de almindeligste symptomer, eksempelvis muskelsmerter og feber.
Spredning af gul feber
Det er forskellige myggearter der spreder virussen. Hele processen kan begynde ved, at en myg suger blod fra en smittet abe, så myggen selv får en langvarig infektion. Hvis myggen stikker et menneske der befinder sig i junglen, er der stor risiko for at den smittede person vender tilbage til sin by og forårsager en ny smittecirkel. Hvis en ny myg stikker den inficerede person, og fører virussen videre til andre mennesker, kan dette forårsage en epidemi.
Symptomer på gul feber
Der går ca. 3-16 dage fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Omtrent 20-50 % af de smittede dør af gul feber, men det er ikke altid at sygdommen udvikler sig alvorligt. Indimellem viser der sig slet ingen symptomer, og i andre tilfælde kan symptomerne give udslag i en almindelig influenza. Når man får sygdommen, får man som regel høj feber og smerter i musklerne. Man kan også få kraftig hovedpine eller dårlig mave. Feberen plejer at forsvinde efter tre til fire dage, hvorefter man får det bedre. Af og til sker det dog at feberen kommer igen, og at sygdommen udvikler sig i en alvorlig retning.
I sygdommens næste fase påvirkes mange af kroppens systemer. Eksempelvis opstår der blodmangel og leverbetændelse med gulsot. Nyrerne kan også blive påvirket, og man kan få blødninger i munden, næsen og maven. Dette kan medføre blodigt opkast og afføring. Får man først blod i afføringen eller i sine opkastninger, er der stor risiko for at sygdommen vil være dødelig.
Hvordan forebygges gul feber?
I dag findes der en effektiv vaccine mod gul feber, der virker efter ca. 10 dage og holder i 10 år. Gul feber er den eneste sygdom som WHO-medlemslande kan kræve vaccinationscertifikat for. I de lande hvor sygdommen forekommer, skal man kunne dokumentere at man er vaccineret mod sygdommen for at få indrejsetilladelse.
En anden måde at undgå sygdommen på, er ved at undgå myggestik, hvilket er lettere sagt end gjort. Eftersom gul feber er en dødelig sygdom, bør man ikke tage chancen. Vaccination er den eneste måde man kan være sikker på at man ikke bliver smittet.
