Glutenintolerance (cøliaki)

Det anslås, at cirka 200.000 svenskere kan være glutenintolerante. Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes af glutenintolerance. Glutenintolerance er en kronisk sygdom og ikke en allergi. Gluten findes i hvede, rug og byg.

Årsagen til glutenintolerance – cøliaki

Gluten findes i en lang række fødevarer, og det skal altid fremgå af emballagen, om produktet indeholder gluten. Hvis du er glutenintolerant eller får gener, når spiser en eller anden form for gluten, og det ikke fremgår af emballagen (hvis du for eksempel handler hos bageren eller spiser ude), skal du altid spørge, om det er et glutenfrit produkt, eller om du kan få et alternativ uden gluten.

Hvis du er glutenintolerant, og du får glutenprotein i dig, opstår der skader på tyndtarmens slimhinde. Kroppen reagerer ved at øge antallet af ”forsvarsceller” (T-lymfocytter) i tarmen, og det påvirker, mindsker og fjerner til sidst fimrehårene i tarmen. Når det sker, er der mange vigtige funktioner, der forsvinder, blandt andet den del, der hjælper kroppen med at optage næring. Desuden skades den funktion, der optager jern og kalk. Sekundær laktoseintolerance er forholdsvis almindeligt i forbindelse med ubehandlet cøliaki. Det skyldes, at når fimrehårene i tarmen er ødelagte, så er der mindre af det enzym, som skal nedbryde mælkesukkeret. Denne form for laktoseintolerance går ofte over, når fimrehårene er kommet sig efter en glutenfri diæt.

Hele hændelsesforløbet forstyrrer også andre vigtige fordøjelsesorganer, og jo mere gluten, du får i dig, desto større skader på tyndtarmen risikerer du.

Hvem rammes af glutenintolerance – cøliaki?

Det vides ikke, hvor mange, der har cøliaki, men man mistænker, at det er op mod 2 procent af befolkningen – det vil sige omkring 200.000, der kan have diagnosen. Søg læge, hvis du mener, at du eller dit barn har cøliaki.

Sygdommen er mere almindelig hos kvinder end mænd. Glutenintolerance er i en vis grad arvelig. Risikoen for, at et barn får glutenintolerance som voksen, hvis en af forældrene har sygdommen, er cirka 10-15 procent. Derfor kan det være en god idé, at forældre og søskende til et barn med glutenintolerance også bliver undersøgt og testet. Risikoen for glutenintolerance kan være højere, hvis man har andre autoimmune sygdomme, for eksempel diabetes og reumatisme.

Symptomer på glutenintolerance – cøliaki

Symptomerne og generne ved cøliaki kan variere meget. Søg læge, hvis du har mistanke om, at du selv eller andre har cøliaki. Diagnosen skal stilles af en læge. Sygdommen er svær at opdage, og symptomerne kan også variere efter alder.

Det er ikke ualmindeligt, at man med glutenintolerance oplever træthed og nedstemthed, som ligner en depression. Det skyldes, at den forringede næringsoptagelse og fordøjelse fører til træthed, udmattelse og kraftesløshed. Generne kan for eksempel lindres med vitamin B6 og omlægning af kosten, så den ikke indeholder glutenprotein.

Symptomer, der er direkte forbundet med maven, forekommer hyppigt. Maveproblemerne kan sommetider være svære at skelne fra en anden tarmsygdom, IBS. Det er normalt, at du får luft og larm i maven. Også diarré, mavepine og forstoppelse forekommer. Det er ikke ualmindeligt at gå rundt med problemerne i mange år.

Andre almindelige symptomer hos voksne er vægttab, fejlernæring og smerter i knoglerne. Alt kan føres tilbage til tarmen, som ikke længere har samme evne til at optage næringsstoffer og vitaminer. Blandt andre symptomer kan nævnes blærer i munden (på grund af manglen på folsyre) og blærer på huden (hudcøliaki), blandt andet på albue og underarm.

Samlet set påvirker tarmens manglende evne til at optage næring og vitaminer altså hele kroppen. Det kommer til udtryk på forskellige måder hos den enkelte. Hvis du har et eller flere af ovenstående symptomer, frarådes det, at du selv begynder at eksperimentere med diæter eller fjerner gluten fra din kost. Hvis du er glutenintolerant, skal det udredes ordentligt.

Påvisning af glutenintolerance – cøliaki

Som tidligere nævnt er sygdommen ikke helt nem at opdage, fordi den kan udvise mange forskellige symptomer. Det er ikke ualmindeligt, at man på grund af de varierende symptomer er nødt til at gå til læge mange gange, før diagnosen kan stilles.

Lægen må foretage en samlet vurdering af symptomer og blodprøvesvar for at stille diagnosen. I nogle tilfælde tages der en biopsi fra tyndtarmen. For at blodprøverne skal vise det korrekte prøvesvar, er det vigtigt ikke at udelukke gluten fra kosten.

Selv en eventuel tyndtarmsbiopsi skal gennemføres, mens man stadig har gluten i sin kost. Undersøgelsen gennemføres med gastroskopi, og man tager prøver fra fimrehårene i tarmen, der efterfølgende analyseres.  I en sådan analyse kan man tydeligt se, om fimrehårene er ødelagte eller ej.

Behandling af glutenintolerance – cøliaki

Sygdommen kan ikke helbredes. Den er kronisk og kan ikke forsvinde, og man kan ikke ”vokse fra den”. Behandlingen er en glutenfri kost resten af livet. Hvis din glutenintolerance er blevet bekræftet af en læge, må du opsøge en diætist. Diætisten kan vejlede dig i, hvordan du håndterer din sygdom, da det drejer sig om en stor omstilling af kosten. Da fjernelse af glutenprotein i maden er nøglen til at få det bedre, hvis man er glutenintolerant, er det vigtigt at følge de råd, man får. Hvis du er forælder, bør skole, familie og venner informeres.

En anden vigtig grund til at kontakte en diætist er, at det kan være svært at få en kost, der både er glutenfri og næringsrig. Diætisten vil forklare, at det er vigtigt at spise frugt, grønsager og anden fiberrig kost, så man for eksempel ikke får mangel på vitamin B.

Vær konsekvent for at få det godt

Har du cøliaki, bør der jævnligt følges op på dig for at minimere risikoen for fremtidige komplikationer. Efter diagnosen og påbegyndt glutenfri kost anbefales opfølgning med et kontrolbesøg efter 6-12 måneder.

Da den eneste egentlige behandling af glutenintolerance er ens eget ansvar, kan det være svært at forestille sig et helt liv uden gluten. Så er det vigtigt at være konsekvent og huske, at man ikke må snyde. Ofte registrerer man som glutenintolerant straks, om en fødevare indeholder gluten, og ved, at man risikerer at få det dårligt. Så er det bedre at udelukke gluten helt fra kosten og få det bedre.