Forkølelsesastma (Astmatisk bronkitis) – kender du symptomerne?

Det er helt normalt for et barn at rende rundt med en forkølelse nu og da, og det er normalt ikke noget man skal bekymre sig om. Når barnet går til og fra skole, børnehave, vuggestue og venner udsættes det for et utal af bakterier og vira, der let kan udløse milde sygdomssymptomer. Dette gør det svært at stille en diagnose, da sådanne symptomer er helt almindelige for alle. Et tegn på astmatisk bronkitis kan dog være, at hyppigheden af disse symptomer er høj. 

Astma – svær at diagnosticere

Generelt bliver symptomerne opdelt efter barnets alder. Op til toårsalderen ses symptomerne kun ved egentlige forkølelser, og forsvinder igen når barnet bliver rask. Hoster barnet ofte om natten samt let bliver forpustet, kan dette være et tegn på astma – eller i mindste fald at noget ikke er, som det bør være. Årsagen til at diagnosen er så svær at stille, er netop at barnet ikke barnet ikke selv siger fra, men at man må aflæse dets symptomer. 

Man kan ikke sige at dyr og andre allergifremkaldende emner hverken øger eller forårsager astma. Dog er det før set at børn med tidlige astmasymptomer, har udviklet allergiske reaktioner over for eksempelvis dyr, mens andre allergier så som høfeber og pollenallergi først viser sine symptomer ved omkring fireårsalderen.

Mere end bare en snue?

Et fåtal af børn rammes af en mild form for astma i deres første leveår, men dette forsvinder dog oftest igen – for enkelte fortsætter symptomerne dog.

Oplever man hyppig forkølelse kan dette være astma. De normale tegn på at en forkølelse måske ikke bare er en forkølelse, er en hvæsende vejrtrækning og/eller slimet og tør hoste. Det er endnu ikke klarlagt hvorfor kun nogle småbørn rammes af astma. Ligeledes vides det heller ikke, hvorfor forskellen i astmapatienternes symptomer kan variere så meget. Det kan variere fra lette vejrtrækningsproblemer til hospitalshjælp.

RS-virussen, der årligt bryder ud omkring vintertid, forværrer astmasymptomerne, selvom den blot udgør en smule halspine hos den raske del af befolkningen. Den kan dog holdes nede ved god hygiejne, i det vand og sæbe forhindrer spredningen. Derfor er god hygiejne vigtigt når sommeren går på hæld, hvis man har et barn med astmasymptomer. De fleste børn rammes årligt, men bliver som regel raske på en 1-2 uger.

Fysisk udfoldelse – en yderligere faktor

Astma hos børn bryder som regel ud i forbindelse med en forkølelse, men kan også vise sig når barnet leger eller dyrker motion. Det betyder dog bestemt ikke, at barnet ikke hverken må eller bør lege. Tværtimod kan det være gavnligt for barnet, selvom det kan give et midlertidigt symptomudslag.

Astma forringer luftindtaget, så det kan umiddelbart synes som en dårlig ide at dyrke meget motion. Sådan er det dog ikke nødvendigvis. Kroppen styrkes nemlig af motion, så ved moderat træning har motion faktisk en positiv effekt på den langsigtede behandling. Det er dog muligt at opleve astmasymptomer under træningen, nogle værre end andre. Derfor kan det anbefales, at barnet er under opsyn, hvis det har tendens til at opleve svære symptomer. Det er generelt en god ide at barnet altid har en inhalator inden for rækkevidde, i tilfælde af vejrtrækningsproblemer.

Tip: At varme op inden hårdere fysisk aktivitet har en positiv effekt, i det kroppen langsomt får lov at forberede sig på, at skulle gennem fysiske anstrengelser.

God behandling af astmatisk bronkitis

Børn vil gerne passe ind med alle de andre og det kan derfor påvirke barnet negativt, hvis det er fysisk handikappet eller føler sig mentalt undertrykt i forhold til de andre. Derfor er det godt at vide, at der i dag findes en række af behandlingsmetoder til børn med åndedrætsbesvær. Det anbefales at man holder god kontakt til sin læge, medicinerer nøjagtigt samt følger op på den behandlingsmetode man benytter.

En vigtig del af behandlingen er den dækkende behandling. I det astma anses som værende en kronisk sygdom og endda kan blive værre, anbefales det at man både forebygger og behandler samtidig. Behandlingen varierer naturligvis fra person til person, ligesom symptomerne, hvorfor hver patient bør rådgives og behandles individuelt.

Som med alle medicinske behandlinger er det vigtigt, at man følger en behandlingsplan. Det kan være svært for et barn at forstå vigtigheden af at tage sin daglige medicin, derfor er det vigtigt, at man som forælder påtager sig ansvaret herfor, samt rådgiver barnet herom når det er gammelt nok. Det kan være en god ide at sætte sig ned og gennemgå de forskellige lægemidler som barnet er ordineret, så eventuelle spørgsmål kan blive besvaret.

Et andet aspekt er de ydre faktorer, der som tidligere nævnt er god hygiejne, opvarmning inden fysisk udfoldelse, undgå passiv (og aktiv, selvfølgelig) rygning og allergener. Der findes en række ydre faktorer som fugt og støv, der kan irritere og derved fremkalde symptomerne hos en astmapatient. Tag derfor en snak med lægen om hvordan hjemmemiljøet kan optimeres, så en eventuel forværring kan undgås. 

Tip: Lad gerne barnet informere sine venner om dets situation, samt familien eller klassen. Dette kan give et indblik i, hvorvidt barnet har forstået sin diagnose samt give barnet følelsen af selvkontrol og eget ansvar.

Løb og leg som alle de andre børn!

Astmatisk bronkitis bør ikke begrænse barnet eller give det følelsen af at være anderledes. Inkluder barnets omgivelse i hvad det vil sige at have astma. Vær opmærksom på, om barnet er på vej til at blive syg og tag det i opløbet samt vær obs. på, om der opstår symptomer omkring nogle bestemte allergener (dyr, støv, pollen mv.).