Men ved en fobi er rædslen blevet til mere irrationel angst for en bestemt situation, og det har negative konsekvenser for livskvaliteten. Derfor er det godt at vide, at fobier kan afhjælpes relativt enkelt og hurtigt.
Fobi = Irrationel frygt
En fobi er en irrationel frygt for en bestemt ting eller situation. Man føler sig begrænset og i visse tilfælde kan fobien være så magtfuld, at personens liv styres af denne frygt.
– Årsagen til at man får en fobi, forklares ofte som en kombination af arv og miljø, ligesom alt andet, siger Gabriella Svanberg, autoriseret psykolog.
Hun mener at man arver sårbarhed, f.eks. generthed, men senere i livet er det ofte en særlig begivenhed, som starter en særlig adfærd, og så havner man i en negativ spiral som gør det sværere at bryde uvanen. Hvis man f.eks. holder et foredrag hvor alle begynder at grine, kan det føre til stor usikkerhed, og man vil måske undvige samme situation i fremtiden. Det gør at man ikke får mulighed for at “genopdage” situationen og erfare, at folk ikke altid griner når man holder foredrag. Hvis man ved senere tilfælde skulle tale offentligt, bliver det angstfuldt og ubehageligt. Til sidst kan man blive angst bare ved at tænke på at tale til andre mennesker.
– Mange fravælger vigtige aktiviteter og situationer for at slippe for ubehag. Når man på den måde begrænser sit liv mere og mere, påvirker det hverdagen negativt, og så er det en fobi, siger Gabriella Svanberg. Ved social fobi føler man at andre hele tiden glor på én, og man er bange for at rødme, svede og stamme. Specifik fobi kan være overdreven rædsel for f.eks.. edderkopper, orme, slanger eller flyrejser. KAT (kognitiv adfærdsterapi) og/eller medicinering er de almindeligste behandlingsformer for fobier.
Ubetinget og betinget respons
Indenfor KAT, som er baseret på indlæringsteori, taler man om ubetinget og betinget respons. At vi automatisk trækker hånden til os når vi brænder os, kaldes en ubetinget respons. Betinget respons er derimod, når man f.eks. husker en bestemt duft fra barndommen, der fik én til at føle på en særlig måde. Mærker man denne duft som voksen, føler man på samme måde igen.
– Fobier er altså en indlært adfærd, som man efterfølgende må “genlære”. Dette kaldes eksponering, og det sker ved at man udsætter sig selv for det man er bange for, og dermed lærer hjernen at det er ok. Omtrent som når man skal lære at gå på line. Man starter med en line meget tæt ved jorden, og når det så går fint, prøver man at øge afstanden til jorden og så fremdeles, forklarer Gabriella.
Når man skaber vaner, kaldes det habituering. Det sker f.eks. når man går ind i et ildelugtende rum, som efter lidt tid ikke lugter så slemt længere, eller når et varmt karbad efter nogle minutter ikke brænder huden længere.
– Vi mennesker har en tendens til at vænne os til det meste her i livet, siger Gabriella med glimt i øjet.
Positiv forstærkning (belønning på en eller anden måde) gør at vi gentager adfærden. Hvis jeg vinder på en lottokupon, køber jeg endnu en. Indenfor fobitræning taler man meget om forstærkning på kort og lang sigt. Den onde cirkel som personer ofte havner i, og som gør at de fastholder deres angst, består i at de skaber såkaldt sikkerhedsadfærd (positiv forstærkning på kort sigt). Hvis man har en social fobi og går ind i et rum fuldt af mennesker, går man ud igen. Dermed får den fobi-lidende positiv forstærkning på kort sigt, det vil sige at angsten mindskes. Man har det bedre når man forlader lokalet, hvilket gør at personen formodentlig anvender samme kneb næste gang noget lignende sker. Andre typer – men mindre tydelige – adfærd der kan mindske social fobi, kan være at have håret foran øjnene, se væk eller ikke tage telefonen. Det føles godt på kort sigt og mindsker angsten, men på lang sigt isolerer man sig og vænner sig ikke til at være sammen med andre.
Billedtekst: Almindelige symptomer ved en fobi er at føle rædsel, angst eller at undvige det man er bange for. Effektiv KAT-behandling fås via egen læge, der kan henvise til en psykologisk eller psykiatrisk behandling.
Behandling af fobi
Behandlingen går ud på at fjerne alle former for sikkerhedsadfærd eller undvige-manøvrer på kort sigt, for derved stille og roligt at vænne den lidende til det der skaber uro, og på lang sigt fjerne angsten helt. Ved social fobi handler det meget om at fokusere mere på omverdenen, fremfor at blive mere og mere indadvendt, forklarer Gabriella.
– Det kan være nok med nogle timers intensivt behandlingsforløb, hvis det drejer sig om en specifik fobi, men ved social fobi kræves ofte omkring 12 konsultationer eller mere, plus hjemmearbejde. Gruppeterapi er meget populært ved social fobi, da mange føler lettelse over at møde andre med samme problem, mener Gabriella.
Selvhjælp mod angsten
- Bevidsthed om at angst er en flugt/kamp reaktion, som kan træde i kraft når som helst, men holder man fast mindskes angsten.
- Man kan f.eks. styre sine følelser ved at fokusere på noget andet, slappe af, tænke positivt og lære at tolke sine kropslige signaler rigtigt.
- Ved at vurdere sit ubehag på en skala fra 1-100 kan man øge opmærksomheden på, at man får det bedre og bedre.
- Hold fast i tanken om at man er modig, blot ved at erkende at man har et problem og søger hjælp til at få det bedre.
I øvrigt kan det hjælpe at sove og motionere regelmæssigt, mindske kaffe- og nikotinforbrug, og lave afslapningsøvelser, f.eks. via afslapningslydbånd, meditation eller yoga.
Usædvanlige fobier
At være mørkeræd, have højdeskræk eller være bange for edderkopper er velkendte fobier, men her er en række af mere usædvanlige:
Aikmofobi: Angst for spidse ting og sager. Folk med denne fobi kan sågar være bange for en pegende finger.
Agyrofobi: Angst for at krydse en vej. Det har intet med trafik at gøre, da en tom vej er lige så skræmmende.
Anthofobi: Angst for blomster. Denne fobi kan gøre det yderst vanskeligt at forlade hjemmet.
Chorofobi: Angst for at danse. Mange bryder sig ikke om at danse, man her taler vi om en skræk, som kan gøre folk syge.
Coulrofobi: Klovneangst. Og ikke bare onde klovne, som jo skal være skræmmende, men også de helt almindelige af slagsen.
Nomofobi: Angst for at være uden mobiltelefonkontakt. Det er en af de nyere former for fobi. Den kan være så udtalt, at man aldrig lukker sin mobiltelefon og har den med allevegne.
Osmofobi: Angst for lugte. Denne tilstand kan være begrænset til en enkelt lugt eller alle stærke lugte.
Phobofobi: Angst for fobier. Man kan simpelthen være så bange for at blive bange, at det i sig selv er et problem.
Spectrofobi: Spejlangst, herunder også angst for eget spejlbillede. Sjælden tilstand, men opfattes som en ekstrem frygt for at indse, hvem man selv er.
Tetrafobi: Angst for tallet 4. Denne fobi er særligt udbredt i mange asiatiske lande, hvor tallet 4 og ordet “død” lyder næsten ens.
Kilde: Illustreret Videnskab.
