Den mest almindelige variation af defekt farvesyn er rød/grønblindhed (protanopi og deuteranopi). Dette betyder at personen der har farveblindhed, har svært ved at se forskel på rød og grøn.
Hvorfor er man farveblind?
Øjnene har to forskellige typer synsceller. Disse kaldes stave og tapper. Den ene type synsceller, tapperne, aktiveres ved dagsyn. Disse celler er meget følsomme over for forskellige dele af farvespektret. Har man normale øjne, har man tre slags tapper. Det er violetfølsomme, rødfølsomme og grønfølsomme. Stavene kan kun se forskelle i lysstyrke og anvendes mest ved nattesyn.
Defekt farvesyn er næsten altid forårsaget af at nogle af tappene ikke findes eller er beskadiget. En del personer der lider af farveblindhed, har kun to forskellige slags tapper. En person med normalt farvesyn har tre slags tapper.
Det mest almindelige er at farveblindheden er arvet, og det er mest udbredt hos mænd. Undersøgelser viser at der er mindst otte procent af mændene, der har et fejlagtigt farvesyn, men hos kvinder er det blot en procent. Man kan også blive farveblind efter en ulykke. F.eks kan det være at personen kun er farveblind i dele af synsfeltet, men ellers ser fint.
At blive ramt af farveblindhed
For det meste påvirkes hverdagslivet ikke så meget for en farveblind person. Sommetider kan en person være farveblind hele livet uden at vide det, fordi vedkommende aldrig har lidt under det.
Der kan opstå problemer for den farveblinde, da man ikke kan have alle slags job, f.eks. lokofører, elektriker eller pilot. Her skal man kunne se farver pga. sikkerheden. Også hverdagssituationer kan være problematiske som f.eks. at læse på S-togs oversigter, eller at plukke røde bær blandt grønne blade.
For børn med defekt farvesyn kan det være svært at følge instruktioner, som bygger på forskellige farver. For eksempel at tegne en streg fra den røde bold og hen til den grønne. Nogle børn forstår ikke, hvorfor farver som ser ens ud, har forskellige navne. Har man et barn som har svært ved disse ting, bør man få undersøgt det for farveblindhed.
Forskellige slags farveblindhed
Den mest almindelige slags farveblindhed kaldes for rød-grøn farveblindhed. Ved denne slags farveblindhed har du problemer med at forskel på rød og grøn. Nogle med rød-grøn farveblindhed kan have svært med at skelne mellem grøn og brun, men kan se flere nuancer af farven khaki end mennesker, som har et almindeligt farvesyn.
Gul-blå farveblindhed er mere sjældent. I dette tilfælde er det vanskeligere at skelne imellem nuancer i den gul-blå farveskala. En klar gul og en klar blå er lettere at genkende, men det er meget vanskeligt at skelne imellem nuancerne af lilla, violet, lavendel og purpur. Alle nuancer vil se ud som blå.
Det er også muligt at være fuldstændig farveblind og se alting i sort og hvid, men det er meget sjældent.
