Forskning viser, at diabeteskirurgi kan anvendes til at forebygge eller behandle type 2-diabetes og følgesygdomme heraf, og at det reducerer behovet for lægemidler mod sygdommen. Med diabeteskirurgi menes indgreb i mave-tarm-kanalen med det formål blandt andet at påvirke signalsystemerne, som igen styrer appetitregulering og stofskifte.
“Diabeteskirurgi bruges i meget mindre omfang, end det burde, ifølge aktuelle anbefalinger fra nationale og internationale diabetesorganisationer,” siger Torsten Olbers, professor i metabolisk kirurgi ved Linköping Universitet. Det kan skyldes, at man tidligere har været usikker på langtidseffekterne af operationen, men også at det ofte er svært at acceptere og anbefale nye behandlingsstrategier. Jeg tror, at vi vil se en stigning i diabeteskirurgi i fremtiden, og det havde været ønskeligt at operere lige så mange for diabetes, som vi opererer for fedme. Det er vigtigt at bedre eller helbrede diabetessygdommen, men man må ikke glemme, at diabeteskirurgi også kan forebygge og behandle hjertesygdomme, ledslitage og søvnapnø, og vægttab giver forbedret livskvalitet.
Kriterier for diabeteskirurgi
Gennem et internationalt samarbejde inden for diabetesmedicin er der udviklet retningslinjer for, hvilke personer diabeteskirurgi kan være relevant for. Udgangspunktet er patientens BMI, livsstil, blodsukkerkontrol og behov for lægemidler. BMI beskriver en persons kropsvægt i forhold til højde. Hvis man har et BMI på 25 til 30 betragtes det som overvægt, og et BMI over 30 betragtes som obesitas (også kaldet fedme).
- BMI 35 og derover: Patienten anbefales operation i princippet uafhængigt af blodsukkerkontrol.
De nordiske nationale retningslinjer ligner nu meget de internationale. De beskriver, at kirurgi kan være aktuelt ved BMI fra 35 og samtidig alvorlig fedmerelateret sygdom (f.eks. type 2-diabetes, søvnapnøsyndrom, leversteatose eller svært begrænset mobilitet).
Ofte svært selv at opnå vægttab
– I dag er det ofte patienten selv, der skal drive indikationen, og mange føler sig skyldige over deres vægt og tænker, at de bare burde ”spise mindre og bevæge sig mere”, fortæller Torsten Olbers. Inden for sundhedsvæsenet er vi evidensbaserede og fortæller diabetikere med overvægt og fedme, at statistikken viser, at det er ekstremt svært at opnå de ønskede positive forandringer med livsstilsændringer på egen hånd.
– Det er vigtigt at forstå, at kroppens ”vægttermostat” regulerer vægten på samme måde, som ”varmetermostaten” regulerer kropstemperaturen,” fortsætter Torsten Olbers. Det er komplekse systemer, der i bund og grund ikke styres af vilje, og derfor er vi nødt til at fjerne skyld og skam fra sygdomme som fedme og type 2-diabetes.
Der er bred ekspertise inden for diabeteskirurgi på de fem regionale centre i Danmark Hvidovre, Køge, Esbjerg, Viborg (incl Steno Center AUH) og Ålborg.
Kirurgiske metoder ved diabeteskirurgi
Almindelige kirurgiske metoder ved diabeteskirurgi er gastrisk bypass og sleeve-gastrektomi. Begge kirurgiske metoder udføres som kikkertoperationer, hvilket giver større mulighed for hurtig bedring og minimerer hospitalsindlæggelse.
– Vi giver altid patienten mulighed for at optimere sig selv inden operationen. En til fire uger før operationen anbefales en kaloriefattig kost, man skal stoppe med at ryge og ikke drikke alkohol, og man skal forsøge at bevæge sig mere, siger Torsten Olbers.
Hvor almindelig er diabeteskirurgi?
I 2021 blev der udført 1800 operationer ifølge Dansk Database for overvægt. Der findes data fra flere end 25.000 patienter, som er blevet opereret siden registret startede.
Hvad sker der ved diabeteskirurgi?
Efter diabeteskirurgi er det kendt, at hormonet grehlin, som øger sulten, mindskes. Samtidig øges mæthedshormoner, der frigives fra tarmen efter måltider. Konsekvensen af dette er en hurtigere indtræden af mæthedsfornemmelsen. Resultatet af ændringerne i mave-tarm-kanalens signalsystem er i bedste fald et permanent vægttab, der opnås ved, at kroppen “accepterer” en lavere vægt.
– Efter operationen får man ud over vægttabet en helbredelse eller bedring af sin diabetes med for eksempel mere stabilt blodsukker, men også nedsat blodtryk og forbedret livskvalitet, fortæller Torsten Olbers. Mange bliver overraskede, når de begynder at spise igen efter operationen, fordi det ofte føles stort set som det plejer. Forskellen er, at man ikke er lige så sulten, og at man hurtigere bliver mæt og derfor har brug for at spise mindre og oftere. Vi kan sige, at det tager cirka en uge at komme sig fysisk efter operationen og to til tre uger at vænne sig til nye spiserutiner.
– I det lange løb har de fleste mennesker, der bliver opereret, normalt svært ved at komme på noget, der hindrer dem i deres hverdag, fortsætter Torsten Olbers. Men selvfølgelig bliver man mindet om det, når man spiser for hurtigt, for meget og forkert. Hvis man for eksempel springer morgenmaden over og i stedet tager en sodavand og slik til frokost, kan man få hjertebanken, koldsved og få brug for hvile. Man får altså en klar påmindelse, når man gør ting, man ikke burde.
Langsigtede virkninger af diabeteskirurgi
En rapport baseret på tal fra SOREG (det skandinaviske kvalitetsregister for fedmekirurgi) har set på langtidseffekten af den kirurgiske behandling på type 2-diabetes. Det blev konstateret, at ud af 11.808 patienter, der havde type 2-diabetes før operationen, var omkring 67 procent fri for type 2-diabetes i de første to år efter operationen. Efter fem og ti år var de samme tal henholdsvis 59 procent og 45 procent. Det viste sig også, at jo tidligere operationen blev udført efter diagnosen type 2-diabetes, desto større var sandsynligheden for at få varig sygdomsfrihed og desto bedre var beskyttelsen mod komplikationer af diabetes. En stor del af de patienter med type 2-diabetes, som får udført diabeteskirurgi, oplever en langvarig normalisering af blodsukkeret uden behov for lægemidler. Ud over at forbedre blodsukkerkontrollen kan kirurgi også reducere risikoen for kræft og hjertesygdomme.
– Man har set, at man et til to år efter gastrisk bypassoperation ofte spiser den samme mængde mad dagligt som før operationen, men at man spiser mere spredt og lidt sundere, mener Torsten Olbers. Det betyder, at man i alt får omkring 400 kalorier mindre hver dag, hvilket er nok til at opretholde en normal vægt og til, at man ikke får sin diabetes igen.
Han påpeger også, at disse operationer, som al kirurgi, er forbundet med en risiko for komplikationer.
– Men de risici, der er forbundet med diabeteskirurgi, er i dag ikke større end ved for eksempel galdesten eller blindtarmsoperation, og de medicinske risici er større, hvis man ikke bliver opereret, siger Torsten Olbers. Selv lang tid efter operationen kan der opstå komplikationer. De kirurgiske teknikker er imidlertid blevet udviklet, hvilket betyder, at problemer som tarmslyng i dag ikke påvirker mere end én ud af 50 sammenlignet med én ud af fem tidligere. Man skal også tage vitamin- og mineraltilskud for livet for at undgå mangler.
Reduceret risiko for vaskulær skade med diabeteskirurgi
Det svenske SOS-studie (Swedish Obese Subjects) har set på forekomsten af sygdomstilstande, der skyldes forandringer i de små blodkar. Disse forandringer er desværre almindelige ved diabetes, hvor øjne, hjerte, nyrer, fødder og ben kan blive påvirket. Omkring 4.000 svenske patienter med fedme blev undersøgt og fulgt i op til 26 år efter, at enten operationen var blevet udført eller medicinsk behandling var begyndt. Resultaterne viste, at risikoen for sygdomme forårsaget af vaskulær skade blev reduceret hos patienter, der blev opereret, sammenlignet med dem, der fik ikke-kirurgisk behandling. Den største risikoreduktion sås hos patienter, som endnu ikke havde udviklet diabetes ved studiets start. Risikoreduktionen fortsatte over 15 år, uanset om patienten udviklede diabetes eller ej. Ved 15-års opfølgningen havde 47 ud af 301 personer fra prædiabetesgruppen udviklet type 2-diabetes sammenlignet med 158 ud af 290 patienter i kontrolgruppen.
Behandling af fedme
Den samme type operation kan også være passende for patienter med fedme, men uden diabetes. Patienter med fedme har også en øget risiko for flere medicinske komplikationer. Derfor anbefaler Socialstyrelsens nationale retningslinjer for fedmebehandling en kombineret livsstilsbehandling i form af:
- individuel tilpasning af kost og spisevaner
- individuel tilpasning af fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd
- individuel støtte til at gennemføre og opretholde de nødvendige adfærdsændringer.
Hvis dette ikke er nok til at forbedre en persons BMI, kan man fortsætte med medicin eller den type operation, der er beskrevet ovenfor. Der findes to typer vægttabsmedicin, hvoraf den ene reducerer absorptionen af fedt fra tarmen, og den anden regulerer oplevelsen af sult og mæthed.
Fremtidens behandling af fedme og type 2-diabetes
Ifølge Torsten Olbers bør diabeteskirurgi have en naturlig plads i behandlingsarsenalet ved type 2-diabetes. Ifølge ham har udviklingen af behandling af type 2-diabetes i de senere år fokuseret på vægttab. Han mener, at de bedste behandlinger for fedme ved type 2-diabetes i fremtiden vil være lægemidler, der reducerer vægten og til nogle personer tilføjelse af kirurgi. Han mener, at der er et skift i retning af individuelt tilpassede behandlinger og siger:
– Vi burde kunne organisere os, som de gør ved hjertesygdomme, hvor visse hjerteoperationer er lige så naturlige valg som kompleks medicinbehandling, afhængigt af den pågældende patient.
Ylva Trolle Lagerros, medicinsk ansvarlig overlæge på Centrum för obesitas, akademisk specialistcenter i Stockholm, specialist i intern medicin og docent i epidemiologi, Karolinska Institutet, er optimistisk med hensyn til fremtiden.
– I de senere år er der udviklet en række nye lægemidler til personer med type 2-diabetes, der ud over bedre glukosekontrol også resulterer i et vægttab. En række andre lægemidler testes i øjeblikket i store internationale forskningsstudier. Lægemiddelbehandling kan være et alternativ til fedmekirurgi, eller noget du kan få før eller efter fedmekirurgi. Nu har vi endnu bedre muligheder for at arbejde på en personcentreret måde for bedst muligt at støtte personer med type 2-diabetes og samtidig fedme.
