Diabetes er fællesbetegnelsen for flere sygdomme, som har det tilfælles, at der er for meget druesukker, glukose, i blodet. Derfor kalder man det sukkersyge. Ni ud af ti der har diabetes, har type 2 diabetes, også kaldet gammelmandssukkersyge eller aldersdiabetes. Man regner med, at der er lige så mange, der har en uopdaget sukkersyge.
Årsagen til et øget sukkerniveau i blodet er, at man ikke har nok af hormonet insulin, som styrer sukkeroptaget i cellerne, eller at cellerne er blevet immune overfor hormonet. Kroppens insulin fungerer som en portvagt ved cellevæggen og styrer sukkeroptaget i cellerne. Sukker er vores brændstof der gør, at muskler og hjerne kan fungere. Processen med at slippe sukker ind i cellerne, når der er behov, fungerer fint i en rask krop. Sygdommen opstår, når kroppen ikke er i stand til at tage hånd om den næring, der er i blodet i form af sukker. På sigt skader det nerve- og hjerte- karsystemet, samt en række organer. Årsagen er enten problemer med insulinproduktionen, eller at kroppen ikke er i stand til at udnytte hormonet effektivt.
Symptomer ved type 2-diabetes
Det hænder, at denne diabetesform ikke giver symptomer overhovedet. I de tilfælde kan det være svært at opdage sygdommen. Dem som får symptomer oplever ikke sjældent, at symptomerne kommer snigende over en længere periode. Almindeligvis vil man føle sig træt, sløv, tørstig og tisser ofte.
Almindelige symptomer:
- Jeg er usædvanligt tørstig
- Jeg skal tisse ualmindeligt ofte
- Jeg oplever, at jeg er træt, fysisk og/eller psykisk
- Jeg er følelsesløs i hænder og fødder
- Jeg har kløen i kønsorganerne
Kan du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er der risiko for type 2 diabetes. Oplever du nogle af symptomerne, eller har du mistanke om sukkersyge, skal du kontakte din læge for videre udredning.
Årsager og risici ved type 2 diabetes
Type 2 diabetes kan være arvelig, men har som regel en sammenhæng med livsstil. Det er vigtigt at opdage sygdommen, påbegynde livsstilsændringer og igangsætte behandling så hurtigt som muligt, for at mindske evt. fremtidige komplikationer, som f.eks. hjerte- kar sygdomme og øjenproblemer.
Faktorer som øger risiko for type 2 diabetes:
- Overvægt
- Rygning
- At sygdommen findes i familien
Endogent insulin er det hormon i kroppen, som regulerer, hvor meget sukker du har i blodet. Har du type 2 diabetes indebærer det, at din insulinproduktion forværres, dine celler bliver ufølsomme overfor hormonet og sukkeret bliver i blodet. For meget kropsfedt påvirker kroppens celler og gør dem mindre følsomme overfor endogen insulin. Overvægt og fedme er derfor en vigtig faktor ved type 2 diabetes.
Alt dette har negativ effekt på kroppen, som har brug for sukker i cellerne og ikke i blodet. Det gælder især hjernen, som er særlig følsom overfor forandringer i kroppens opbevaring af energi. For meget sukker i blodet kan give skader på nyrer, øjne og nerver. Jo tidligere type 2 diabetes opdages og behandles, jo bedre prognose for fremtiden.
Risici ved dårligt behandlet type 2 diabetes:
- Åreforkalkning
- Blodpropper, som kan føre til slagtilfælde og hjertestop
- Skader på små blodkar, som leder til nyresygdom, øjensygdomme og impotens
- Mindsket følsomhed i ben og fødder, samt dårlig sårheling
Diagnose ved type 2 diabetes
Opdages type 2 diabetes tidligt, er der bedre forudsætning for et godt liv. På hospitalet kan man med en blodprøve måle, hvor højt dit blodsukker er efter hvile, det såkaldte fasteblodsukker (fasteglukose). Hvis værdien er for høj, er der risiko for sukkersyge. To fasteblodprøver med værdi på 7 mmol/l, taget på to forskellige dage, giver diagnosen diabetes. Det viser dog ikke hvilken type diabetes. Hvis man er over 40, og man har lidt mavefedt og der findes type 2 diabetes i familien, er det næsten altid type 2 diabetes.
Udover blodprøver kan man tage en sukkerbelastningstest. Det gør man ved, at man om morgenen drikker en sukkeropløsning. To timer senere måles dit blodsukker. Ligger det normalt, har du en normal glukosetolerance. Er sukkerkoncentrationen stadig høj, tyder det på nedsat glukosetolerance, hvilket er et tegn på diabetes.
Behandling af type 2 diabetes
Eftersom diabetes påvirkes af din livsstil, er det nødvendigt med en ændring af levevaner. Motion og sund mad alene kan sænke blodsukkerniveauet. Motion har stor effekt på insulinfølsomheden. Træningsperioder på 30-40 minutter har effekt i op til to døgn efter. Det handler i bund og grund om et mere friskt og sundt liv, hvilket er godt for alle mennesker.
Det er dog sjældent, at livsstilsændringer alene slår til som behandling. Du kan derfor på et tidspunkt få brug for medicin.
Mange forbinder diabetes med sprøjter, men der findes også andre muligheder. Det vigtigste at tænke på i forbindelse med medicinering er, at du skal have det godt og få nogle måleværdier, hvor der er så få bivirkninger som muligt.
Måleværdien som anvendes er HbA1c, som viser, hvordan dit blodsukker har ligget de sidste 2-3 måneder. Værdien bør ligge under 52 mmol/l.
Medicinsk behandling af type 2 diabetes
Biguanider øger din krops følsomhed overfor dit eget insulin, hvilket betyder, at det hormon som allerede findes fungerer bedre. Det mindsker også sukkerproduktionen. Eftersom denne medicin ikke påvirker selve insulinproduktionen, betyder det, at du ikke rammes af alt for lavt blodsukker. Biguanider tages 2-3 gange dagligt sammen med et måltid. De kan give mave ubehag, hvilket er grunden til, at man skal tage dem i forbindelse med et måltid. Medicinen leder ikke til vægtøgning.
Sulfonylurinstoffer/SU (tabletter) stimulerer betacellerne i din bugspytkirtel. Cellerne arbejder hårdere og øger dermed insulinproduktionen. Det er forskelligt hvor hurtigvirkende tabletterne er. Nogle oplever god effekt i begyndelsen af behandlingen. Effekten mindskes med årerne. SU kan påvirke vægten og lede til vægtøgning. Der er risiko for hypoglykæmi (lavt blodsukker) med dette lægemiddel.
DPP 4-hæmmere (tabletter) hjælper til at øge insulinproduktionen, når man spiser og benytter sig af kroppens egne signaler. Lægemidlet har en god effekt, når man spiser og drikker, og det mindsker risikoen for bivirkninger i form af lavt blodsukker. Efter du har spist højnes dit blodsukkerniveau. Hormonerne i tarmen alarmerer bugspytkirtlen, som øger insulinproduktionen. DPP 4-hæmmere holder denne alarmfunktion i gang og frigør kroppens egen insulin. DPP 4-hæmmere giver ikke vægtforøgelse.
De fleste med type 2 diabetes kan på et tidspunkt blive nødt til at bruge syntetisk hormon, når kroppens egen insulinproduktion ikke slår til. Der findes hurtigvirkende og langtidsvirkede hormoner. Hurtigvirkende tages ofte inden et måltid, langtidsvirkende tages om aftenen. Hormonet tages med en sprøjtepen, som du indstiller til den rette dosis og injicerer gennem huden med en tynd nål. Ved type 2 diabetes kombineres hormonet til tider med sukkersygemedicinen Biguanider. Hormonbehandlingen sænker effektivt det høje blodsukker, men kan lede til vægtøgning eller lavt blodsukker.
At være opmærksom på i forbindelse med medicinering
Flere af lægemiddelsbehandlingerne man bruger i forbindelse med type 2 diabetes, kan lede til for lavt blodsukker. Symptomerne ved for lavt blodsukker kan føles ubehagelige, og mange patienter er nervøse for det. Symptomer på diabetes 2 kan være træthed, irritation og svimmelhed, som kan være farlig ved bilkørsel eller andre aktiviteter, hvor der er risiko for at skade sig selv eller andre. Det er vigtigt, at du som diabetespatient lærer symptomerne at kende, så du hurtigt og effektivt kan rette op på et for lavt eller forhøjet blodsukker. For at undgå en uventet forandring af blodsukkeret, er der kommet et nyt lægemiddel i tabletform, som ikke har disse bivirkninger.
En anden bivirkning, som visse medikamenter har, er vægtøgning. Det kan være frustrerende for patienter, som prøver på at tabe sig da de ved, at vægtforøgelse forværrer sygdommen.
Hver behandling er individuel, og du og din læge bør have en løbende dialog omkring den optimale behandling. Behovene ændres med årerne, og der er brug for kontinuerlig opfølgning på behandlingsforanstaltninger og medicin. Det er derfor vigtigt, at du er engageret i din behandling og siger til, når der opstår problemer eller hvis du ikke føler dig ordentligt behandlet.
At leve med diabetes type 2
At leve med diabetes type 2 indebærer en livsstilsændring. Ikke kun som en del af behandlingen, men også fordi du har brug for at holde styr på din egen sundhed, trivsel og vigtigst af alt, dit blodsukker.
Dårligt behandlet diabetes, kan lede til forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolniveau og til at du får problemer med nyrer, nerver og synet. Derfor er det vigtigt at lære din krop at kende, og jævnligt være i dialog med lægen. Flere hospitaler har særskilte diabetesteam, hvor du kan tale med læger, diætister og diabetessygeplejersker, som alle hjælper dig med at nå de optimale måleværdier gennem at tilpasse din mad, motion og medicin til dig.
