Nogle mennesker lægger slet ikke mærke til dårlig ånde og bekymrer sig ikke om det, mens andre har det som om de lugter forfærdeligt ud af munden, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Sidstnævnte kan være så flove over deres ånde, at de mister lysten til at omgives andre mennesker og isolerer sig selv. Dårlig ånde kan være et stort socialt handicap.
Infektioner i tænderne
Dårlig ånde kan skyldes alt fra en infektion i tandkødet til mere alvorlige lever- eller nyresygdomme. Tandkødsbetændelse er udbredt og kan rangere fra et lille sår i munden, til problemer med tandtab. Det er vigtigt at kontakte sin tandlæge, få det undersøgt og behandlet.
Der kan være dybe lommer omkring tandrødderne, som kan være svære at nå med tandbørsten. Årsagen til dårlig ånde kan også være en svampeinfektion. Længere tilbage i svælget kan der opstå både akut og kronisk infektion i tonsillerne (mandlerne). En anden mulig, men usædvanlig, årsag er akut halskatar, når en såkaldt faryngit dannes i svælgets øvre, bagerste del.
Tørre slimhinder
Tørre slimhinder er en almindelig årsag til dårlig ånde hos ældre. Der findes flere forskellige slags medicin som kan forårsage tørre slimhinder, så som vanddrivende mediciner og mediciner mod depression og nedtrykthed. Dårlig ånde kan også forekomme ud af næsen. Ved kronisk næseslimhindebesvær kan der opstå ubehagelige lugte.
Ved de første generationer af næsedråber i 1950’erne og -60’erne var det meget vigtigt at man ikke tog næsedråberne i mere end en uge eller ti dage. Risikoen var meget stor, for at mikroblodkarene ville være sammentrukket så længe, at de faktisk udtørrede. Der opstod begrebet “stinknæse”. Også i dag er det vigtigt at man ikke tager næsedråber eller næsespray længere end apoteket og indlægssedlen anbefaler.
Fremmedlegmer
I næsen og bihulerne kan man, såvel som i munden, have infektioner af slimhinderne. Hos mindre børn er det ikke usædvanligt at barnet har puttet et fremmedlegme i næsen, som for eksempel småsten, ærter, perler osv; som kan være svære at få ud.
Dårlig ånde kan også skyldes at mavemunden (cardia) ikke holder tæt. Dette kan give mavesyre i spiserøret, som kan give smerter i brystet og ildelugtende bøvser.
Forskellige typer såkaldte systemsygdomme, kan give forskellige lugte. Hos en person som lider af diabetes, kan man nogle gange opleve en acetone-agtig lugt, mens mere alvorlige leversygdomme kan give en sødlig lugt. Ved fremskredent nyresvigt kan man opleve såkaldt uræmi-lugt, som kan minde om lugten af urin.
Tobaksrøg er en kendt årsag til dårlig ånde.
Efter en aften med meget hvidløg eller alkohol kan nogle af de stoffer, som bliver optaget gennem maven finde vej, via blodet, til lungerne. Nedbrydningsstofferne i lungerne kan lugtes i udåndningsluften. Selv mælkeprodukter og visse grøntsager kan give dårlig ånde gennem nedbrydningsprocessen i kroppen.
