At føle sig ked af det og trist som reaktion på modstand i livet, eller tab af sine nærmeste er naturligvis helt normalt. Faktisk er det omkring en fjerdedel af os, som ind i mellem kan lide af depression. Statestisk set er det lidt flere kvinder end mænd, men mennesker i alle aldre kan komme til at lide af det. Omkring 30 % siger, at de indimellem føler angst og det er upopulært ikke hele tiden at være glad. Men det er helt forståeligt, at man kan føle en form for depression forårsaget af mangel på søvn, stress, årstidernes skiften, manglende dagslys, ubalance i livet, konflikter og problemer på arbejdet eller derhjemme, ensomhed eller bare almindelig kedsomhed i hverdagen.
Måske tilbringes weekenden på sofaen eller i sengen, uden at man af den grund er spor frisk mandag morgen. Ved depression har man ofte søvnbesvær; man har svært ved at sove, svært ved at falde i søvn, og man vågner tidligere end normalt. Når man er nedtrykt og eventuelt har en lettere depression mangler man lyst og energi. Det kan betyde at man ikke laver så mange aktiviteter og forsøger at undgå samvær med andre. Man skal helst ikke gå i lang tid og føle sig nedtrykt eller deprimeret. 2 – 6 uger bør være normen.
Typiske fysiske følgevirkninger
Hvis man kan pege på vanskeligheder og problemer som har ført til en lettere depression, må man i behandlingen forsøge også at mindske de fysiske følger. Disse kan være manglende appetit, forstoppelse eller forskellige former for smerter og ubehag. Der findes antidepressive midler mod svær depression, men egentlig ikke mod nedtrykthed og lettere til moderat depressiv tilstand. Naturlægemidlet Johannesurt (Perikon) kan dog anvendes i doser op til 600 milligram per dag ved egenbehandling.
Behandling med Johannesurt har rod i såvel traditionel naturmedicin som videnskabelige studier. Det har således været anvendt i århundreder mod betændelse, infektioner, sårheling og depressive tilstande. Da man egentlig ikke har fastlagt hvilken del af urten, der forårsager virkningen, laver man et ekstrakt af hele urten ved fremstillingen af lægemidlet. Man kan forvente resultater af behandlingen efter 3-4 uger. Indenfor 4 uger bør man kunne mærke den fulde effekt.
Bivirkninger ved indtagelse af ekstrakt fra Johannesurt er først og fremmest lettere mavebesvær og allergiske reaktioner på huden. Det kan hænde, omend det er sjældent, at man bliver lysfølsom. Behandlingen kan også påvirke anden medicin man indtager, og dette bør undersøges af din læge. Særligt P-piller kan til dels miste effekten.
Lettere til moderat depression kan også bekæmpes ved øget fysisk aktivitet, som en rask travetur på 30-45 minutter. Dette har jo samtidig andre positive effekter, såsom vægttab og mindre risiko for sukkersyge. Prøv at skubbe de negative tanker I baggrunden og forsøg at tænke mere positivt. Planlæg enkle, overskuelige ting, du ønsker at gøre I stedet for urealistiske mål, som kun vil forøge din stress og måske forværre din tilstand. Tag den tid, du har brug for – det er faktisk helt normalt at være lettere deprimeret I nogle perioder af livet.