Det er når nerveimpulserne rammer hjernen, vi kan omdanne vibrationerne til lyd. I tilfælde af at man mangler disse hårceller, eller hvis de er blevet brudt, kan man ikke opfange lyd. Med andre ord: Hvis man har nedsat hørelse eller lider af døvhed, man det være på grund af at de fimrehår der findes i ørets snegl, er blevet beskadiget eller ganske enkelt ikke findes.
At leve med døvhed
Hvis man som voksen bliver ramt af døvhed, er det en stor og meget svær omstilling. Hele ens liv forandres. De almindelige dagligdags ting som man har taget for givet, som eksempelvis at kunne føre en samtale eller opfange en vittighed, bliver pludselig komplicerede. Det kan være en af årsagerne til at mange, som mærker en tiltagende hørelsesbegrænsning, længe benægter deres døvhed. I stedet siger de: “Jeg er aldeles ikke høreskadet, jeg hører bare lidt dårligt.”
Personer der bliver ramt af døvhed forandrer sig ofte. De der plejer at være socialt anlagt, kan pludselig begynde at isolere sig og blive stille anlagt. I takt med at erkendelsen om at man lider af døvhed begynder at fæstne sig, føler mange sig meget usikre. Man bliver bange for at man hører forkert og måske svarer forkert på de ting, man bliver spurgt om. Dette kan føre til omfattende stress, en såkaldt “hørestress”, der medfører en vis helbredsrisiko.
Hjælpemidler mod døvhed
Eftersom døvhed rent fysisk ikke er farligt, er døvhed ikke noget der opereres. Der findes imidlertid en række hjælpemidler, som kan forenkle den døves hverdag betragteligt. Man kan få hjælp til at lære tegnsprog, til at lære at mundaflæse, og man kan få en skrivetolk. Hvis man er høreskadet findes der også høreapparater og -implantater, der kan lindre ens vanskeligheder.
Ud over kommunikationshjælpemidler findes der flere andre hjælpemidler, der kan lette hverdagen for dem der lider af døvhed. Eksempelvis kan man rundt om håndleddet bære vibratorer, der kan kobles til forskellige alarmer som eksempelvis en dørklokke, telefonsignal, brandalarmer og andre vigtige alarmer. Man kan også koble disse alarmer til lamper der blinker, når alarmen lyder.
Forskellige typer døvhed og høreprøver
Man kontrollerer altid et nyfødt barns hørelse. Dette gøres via en sender, som indsættes i barnets øre sammen med en mikrofon. Senderen afgiver en klikkelyd, der opfanges af hårcellerne i det indre øre og får dem til at bevæge sig. Danner denne bevægelse lyd betyder det, at barnet har en god hørelse. Hvis resultatet er negativt, gentages prøven. Spædbørn har ofte stadig forsterfedt siddende i ørerne, og dette kan vanskeliggøre høreprøven. Giver den næste prøve også et negativt resultat, bliver barnet henvist til videre undersøgelser på en høreklinik. Det er ganske få børn, der fødes med en form for høreskade.
En anden form for høreprøve er toneaudiometri, hvor der bliver afspillet toner i et sæt høretelefoner. Når personen der har høretelefonerne på hører en tone, skal han trykke på en knap som han holder i hånden. Høreprøve kontrollerer hvornår personen begynder at opfatte tonen.