Crohns sygdom – symptomer og behandling

Det anslås, at godt 20.000-35.000 personer i Sverige har Crohns sygdom, og cirka 500 personer rammes hvert år. Sygdommen indtræder oftest i 20-30-års-alderen, og den er lige almindelig hos kvinder og mænd. Dog har rygere øget risiko for at blive ramt. Også børn kan blive ramt. En anden inflammatorisk tarmsygdom er ulcerøs colitis. Ved er betændelsen begrænset til endetarm og/eller tyktarm.

Crohns sygdom – symptomer

Det er typisk for Crohns sygdom, at symptomerne kommer i såkaldte anfald. Det vil sige, at sygdommen i perioder bliver værre. Disse perioder går efterfølgende over til mere rolige faser, hvor man ikke mærker så meget til symptomerne. Sommetider kan symptomerne forsvinde helt i et stykke tid. Selve sygdommen er kronisk og kan aldrig forsvinde helt, men der er meget, man kan gøre for at mindske generne.

De mest almindelige symptomer er mavepine og diarré, ofte flere gange om dagen. Man kan også opleve feber, vægttab eller træthed, og sommetider er der blod i afføringen. Symptomerne varierer alt efter, hvor i tarmen betændelsen sidder. Det sker, at også andre dele af kroppen er ramt af betændelse, for eksempel i form af ledproblemer, øjenbetændelse eller forandringer i huden. Børn med Crohns sygdom kan få bremset deres vækst, hvis de ikke behandles.

Crohns sygdom – behandling

Har man Crohns sygdom, skal man behandles hos en specialist, og man bør regelmæssigt gå til kontrol for at følge sygdommens aktivitet.

Medicinsk behandling

Den mest almindelige behandling er medicinering med et lægemiddel. Da Crohns sygdom ikke kan helbredes, er det målt at holde sygdommen under kontrol. Det vil sige, at man standser akutte betændelser og forebygger nye. Behandlingen tilpasses individuelt. Det betyder, at personer med samme diagnose kan få forskellige lægemidler. Nogle har slet ikke brug for medicin, når sygdommen er i en stille periode.

De lægemiddelgrupper, der normalt bruges, er:

Kortison: Ved akut betændelse bruges normalt et kortisonpræparat, som derefter nedtrappes i løbet af et par måneder. Virkningen er ofte kraftig og indtræder relativt hurtigt, men begrænses af bivirkninger ved langvarig behandling.

Immunmodulerende lægemidler: Ved længerevarende moderate eller svære symptomer, hvor tidligere behandling ikke har hjulpet, bruges der immunmodulerende midler. 

Biologiske lægemidler: TNF-hæmmere har nu eksisteret i omkring 15 år og bruges til moderate til svære symptomer, hvor tidligere behandling ikke har haft nogen effekt.  TNF-hæmmerne virker ved at blokere for proteinet TNF, som findes i for store mængder ved inflammatoriske sygdomme. De reducerer den inflammatoriske aktivitet, der holder sygdommen i gang, og symptomerne lindres.

TNF-hæmmere har en systemisk effekt, og bivirkningerne hænger normalt sammen med, at immunforsvaret svækkes, så man for eksempel lettere får infektioner. Biologisk behandling er normalt ikke den første behandling, man får, men gives, når andre lægemidler ikke har haft tilstrækkelig effekt, eller når sygdommen har en høj inflammatorisk aktivitet.

Gives som en infusion (drop) på hospitalet hver anden måned eller med injektioner hjemme hver eller hver anden uge, afhængigt af valget af lægemiddel.

Kosten kan være en del af den medicinske behandling af Crohns sygdom. En del, men ikke alle, får ordineret en fedtfattig diæt. Det kan lindre symptomerne, hvis sygdommen sidder i tyndtarmen. 

Kirurgi: Ved kraftigere symptomer kan det være nødvendigt at operere ved en såkaldt stomioperation. Så får man en ”pose på maven”, enten midlertidigt for at give betændelsen mulighed for at hele eller som en permanent løsning.

Jernmangel ved IBD

Blodmangel (anæmi) er et almindeligt og ofte overset problem ved inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Jernmangel og kronisk inflammation (funktionel jernmangel) er de overvejende årsager til anæmi ved ulcerøs colitis og Crohns sygdom. Hvis du tilhører denne patientgruppe, er det vigtigt, at du taler med lægen om inflammatorisk tarmsygdom og jernmangel. Jernmangel bør og kan behandles, og der anvendes forskellige behandlingsforløb, afhængigt af patient.

Patienter med IBD og samtidig anæmi forårsaget af jernmangel bør indtage jern gennem munden (oralt) eller med drop (intravenøst). Hvis du som patient ikke tåler behandling oralt, eller hvis din krop ikke optager tilstrækkeligt med jern på den måde, kan man starte intravenøs behandling. Det gælder også patienter med svær anæmi eller udtalt sygdomsaktivitet. For patienter med let til moderat anæmi uden aktiv betændelse behandler man dog fortrinsvis oralt. Her kan du forsøge dig med en simpel test for at finde ud af, om du mangler jern.

Seneste behandling

Integrin-hæmmere er det nyeste inden for medicinsk behandling af inflammatorisk tarmsygdom. Det er en ny type biologisk lægemiddel med en tarmselektiv virkning, som skal mindske betændelsen i tarmen. 

Integrin-hæmmere binder og blokerer for et specifikt overfladeprotein (integrin), der findes på de T-celler, som er programmeret til at vandre til den igangværende betændelse i tarmen. Ved hjælp af denne blokering forhindres de aktiverede T-celler i at komme fra blodbanen til tarmvæggen, og på den måde dæmpes betændelsen i tarmen.

Integrin-hæmmere kan give en langsigtet virkning ved Crohns sygdom. Virkningen kan indtræde på forskellige tidspunkter hos forskellige personer. For nogle kan det tage op til 10 uger. Målet med behandlingen er at give en langsigtet effekt, så man kan leve normalt og undgå tilbagefald på trods af sygdommen. 

Integrin-hæmmere gives som en infusion (drop) på hospitalet hver anden måned.

Bemærk! Tilbagefald skyldes forfejlet behandling – tal med din læge om, hvordan du kan undgå flere tilbagefald.

Se filmen om maven og tarmene herunder.