Blodprop i hjertet er lige almindeligt hos kvinder som hos mænd. Dog får mænd det som oftest 10 år tidligere i livet. Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af den alvorlige sygdom. Ca. 30 procent dør af sygdommen.
Hvad er en blodprop i hjertet?
Ordet hjerteinfarkt kommer af latin og betyder tilstopning af hjertet. En hjerteinfarkt opstår ved at der sker en forkalkning af kranspulsårerne. Så ophører blodforsyningen til en del af hjertet.
Den bagvedliggende årsag er, at der er sket en bristning (ruptur) i de fedt– eller kalkaflejringer der har sat sig i pulsårerne. Så størkner blodet og der dannes en blodprop (en trombe). Tromben kan vokse indtil den fuldstændig blokerer åren. Der kan også opstå en emboli, som er en blodprop der har revet sig løs og føres rundt i arterierne, hvor den til sidst sætter sig fast et sted og forårsager, at blodtilførslen stoppes. Når blodtilførslen til hjertet stoppes, begynder muskelvævet i hjertet at gå til grunde. Størrelsen på skaden afhænger af, hvor stor en kranspulsåre der bliver stoppet til. Jo mere muskelvæv der dør, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe.
Hvorfor får man blodprop i hjertet?
Rygning er den førende årsag til at folk rammes af en blodprop i hjertet. Rygning øger kolesteroltallet, og gør at kolesterolet hurtigere harskner. Sådan tilskyndes åreforkalkningen, og blodkarrerne indsnævres. De røde og hvide blodlegemer bliver også klistrede, klumper sig sammen og danner blodpropper. Kosten har desuden meget stor betydning. Hvis man spiser meget mættet fedt (den slags, der er hårdt i køleskabet, f.eks. smør, fløde og andet animalsk fedt), ophobes der mere skadeligt kolesterol i blodet. Dermed er der større risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet.
Alder, højt kolesterol, arvelighed, mandligt kønshormon, højt blodtryk, diabetes, overvægt med nedsat glukosetolerans, fysisk inaktivitet, A-menneske og negative, psykosociale faktorer øger desuden risikoen for, at få en blodprop i hjertet.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen kan vise sig på forskellige måder. Halvdelen af alle patienter med akut blodprop i hjertet har haft advarselssymptomer i de forudgående dage eller måneder. Symptomerne er kortvarig trykken i brystet, smerter, åndenød eller træthed, der kommer når man hviler sig eller arbejder stille og roligt. Det mest almindelige akutte symptom hos mænd er en stærk smerte i brystet. Denne smerte kan stråle ud i armen (ofte venstre armhule eller arm) eller i begge arme, halsen, nakken, kæberne, ryggen eller maven. Smerterne varer i mindst 15 minutter og leder ofte til angst, ildebefindende, åndenød, mathed, koldsved, svimmelhed eller besvimelse.
Smerter er ikke altid det dominerende symptom ved en blodprop i hjertet, hvilket man skal være opmærksom på, specielt hos ældre. For ældre personer, kvinder og diabetikere er symptomerne tit mere diffuse. Almindelige symptomer er dog åndenød, ildebefindende, træthed, koldsved, svimmelhed og mavesmerter. Ofte opdager kvinder ikke at de er ramt af en blodprop i hjertet, og venter derfor med at søge akut lægehjælp.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis man har mistanke om en blodprop i hjertet, er det vigtigt at man hurtigst muligt bliver kørt på sygehuset i en ambulance. Man skal altid have lavet et EKG der registrerer hjertets aktivitet. På sygehuset tages der blodprøver for at afgøre om – eller hvor meget – hjertemusklen er blevet skadet. Man laver også en ultralydsundersøgelse af hjertet. Hvis der er behov for det, laver man også en røntgenscanning af kranspulsårerne.
- Ved mistanke om blodprop i hjertet, ring 112.
- Almindelige symptomer: Brystsmerter, smerter, der stråler ud i armene, åndenød. Men symptomerne kan være mere diffuse.
- Hurtig lægehjælp mindsker skaderne på hjertet.
Hvilke forskellige behandlingsmuligheder findes der?
Der er forskellige lægemidler som kan anvendes ved en blodprop i hjertet. Smertelindring (ilt, morfin, betablokkere og nitroglycerin) er vigtigst. Acetylsalicylsyre gives for at modvirke at blodpladerne klæber sammen. Man giver også nitroglycerin for at udvide blodkarrerne og gøre det lettere for hjertet at arbejde. Betablokkere gives for at sænke pulsen og blodtrykket, så hjertet kan arbejde roligt og mere effektivt. Kolesterolsænkende medicin gives for at sænke kolesterolet i blodet og for at forebygge nye blodpropper.
Den kransåre der er blevet tillukket, skal åbnes hurtigst muligt. Jo hurtigere det gøres, jo hurtigere kan blodforsyningen genoprettes, og hjertemusklen komme sig. Dette kan gøres ved at give blodfortyndende medicin eller ved en ballonudvidelse. Ved denne operation føres et lille plastikrør med en oppustelig ballon ind i den kranspulsåre, der er blevet tillukket. Ballonen fyldes med væske og presser forsnævringen til side, så blodet igen kan flyde frit. I de fleste tilfælde bliver der ved samme lejlighed sat en stent ind. En stent er et lille metalnet, der sættes ind i blodåren for at holde den åben. Man kan også lave en bypassoperation, hvis åreforsnævringen er meget udbredt. Her bruges en blodåre fra et andet sted på kroppen. Den ene ende af denne blodåre syes fast på kranspulsåren i hjertet efter forsnævringen. Således skabes der en ny kanal, der kan lede blodet uden om forsnævringen.
Er det vigtigt at tage sin medicin efter en blodprop i hjertet?
Det er meget vigtigt at tage sin medicin efter en blodprop i hjertet. Hjerterehabilitering indebærer at man tager medicin efter en blodprop i hjertet. Den medicinske behandling varierer fra patient til patient. Ofte gives der hjertemagnyl (acetylsalicylsyre), plavix, kolesterolsænkende medicin, betablokkere, ACE-hæmmere, calciumkanalblokkere, nitroglycerin. Det er vigtigt at tage den medicin man får ordineret, da det mindsker risikoen for tilbagefald.
De fleste kan leve et normalt liv efter en blodprop i hjertet, men nogle gange må man acceptere, at man ikke kan klare helt den samme anstrengelse som før i tiden. Det er også meget vigtigt at man fortsætter en sund livsstil efter hjerterehabiliteringen. Dette er livsstilsændringer der gælder for livet.
