Personer med disse anlæg har en meget sart hud og desuden en øget tendens til at udvikle astma og høfeber. Sygdommen kaldes for atopi, og hudreaktionen kaldes for børneeksem eller atopisk eksem. Børneeksem vender tilbage i perioder og klør som regel meget intenst. Cirka 15-20 % af alle børn har eller har haft børneeksem. De fleste børn og unge bliver symptomfri i løbet af deres opvækst. Eksemanlægget findes dog fortsat og kan senere give anledning til håndeksem, eksempelvis ved uhensigtsmæssig beskæftigelse.
Faktorer, som påvirker
Forværrende faktorer:
- Kontakt med irriterende og/eller udtørrende stoffer, f.eks. uld, rengøringsmidler (også sæbe) og vand
- Klimafaktorer (kulde, tør luft)
- Sved, f.eks. ved motion eller for meget beklædning
- Fødevarer, f.eks. æg, mælk, citrusfrugter etc.
- Husstøvmider
- Pelsdyr
- Stress
Symptomer
Børneeksemen viser sig normalt som rødlige, til tider væskende områder på huden. I de mere sjældne tilfælde ses også blege pletter. Kløe er det mest fremtrædende symptom. Børneeksemens udseende forandres når man kradser på det og ved infektion. Huden er almindeligvis meget tør.
Hvor på kroppen?
Børn (0-3 år)
- Hårbund
- Ansigt
- Hals
- Albuer
- Knæ
Børn og unge (3-18 år)
- Øreflipper
- Mundvige
- Albuehaser
- Knæhaser
- Håndled/vriste
- Bagdel
- Bag- og inderlår
Behandling/behandlingsråd
Børneeksem er en sygdom der indebærer tør og kløende hud. Behandlingen sigter i første omgang mod at mindske kløen. Det er derfor vigtigt at forhindre, at huden tørrer ud ved at smøre med passende, blødgørende cremer og at dæmpe inflammationen med et kortisonpræparat.
Børneeksem hos små børn under 2 år sidder kun i ansigtet, ofte omkring munden og på kinderne og kan være meget generende. Det er ikke farligt at behandle børneeksemen med kortisoncreme et par gange om dagen, og det ødelægger ikke barnets hud. Det er hårdt at have et barn med børneeksem, og man kan have brug megen støtte og vejledning som forælder. Den bedste hjælp får man som forældre i en eksemskole. De har ofte tilknytning til en børneklinik eller hudklinik i de større byer. Her kan børn med børneeksem og deres forældre lære gode indsmøringsteknikker, og få masser af tips og råd om den rette lokalbehandling.
Det er vigtigt at behandle med stærk kortisonsalve i kort tid, når børneeksemen er generende, og med mild kortisoncreme når det går bedre med børneeksemen, samtidig med at man hele tiden skal anvende blødgørende cremer. På apoteket kan du få hjælp til at vælge de rette cremer. Desværre lader det sig ikke gøre at kurere børneeksemen, men med ret behandling bør barnet kunne være næsten fri for symptomer.
Behandling med blødgørende cremer – basisbehandling
Smør ofte med blødgørende midler – creme eller salve. Ofte vælger man en creme der er kosmetisk tiltalende. Den skal føles godt på huden. Smør tyndt og ofte – et tykt lag giver ikke en bedre effekt.
Giv gerne en “beroligende smøring” i et afslappende miljø. Tilsætning af propylenglykol eller karbamid gør cremen ekstra fugtighedsbevarende. Karbamid kan fremprovokere sved hos små børn, så anvend det med forsigtighed.
Behandling med kortison
Kortison findes i forskellige styrker, gruppe I-IV, hvor gruppe I er mildest (OBS! Karakteriseringen stærk/mild defineres ikke ud fra procentangivelsen på tuben). For hurtigt at komme de akutte gener til livs, indledes behandlingen oftest med et stærkere kortisonpræparat (gruppe II-III). Derefter udfaser man behandlingen med det stærkere præparat (f.eks. to gange om ugen).
Man kan også gå over til et svagere kortisonpræparat. Behandlingen understøttes med et behandlingsskema. På visse kropsoverflader er huden særligt sart, f.eks. i ansigtet eller i haserne. Her er det ekstra vigtigt, at man holder sig til den dosis kortisonpræparat som lægen har ordineret.
Er kortisonet farligt at smøre på?
Nej, når det anvendes på ret vis i overensstemmelse med din læges anvisning, anses kortisonpræparatet for at være ufarligt.
Bekymring for at behandle barnet med kortison
Mange forældre er bekymrede for at behandle deres lille barn, der har børneeksem, med kortisoncreme. Det forholder sig således, at hvis man følger ordinationen og behandler med hydrokortisoncreme eller stærkere midler så længe børneeksemen er på sit højeste, hvilket plejer at vare 1-2 uger, så er det IKKE farligt at anvende kortisoncreme men tværtimod nødvendigt.
I princippet sker det aldrig at børn får for meget kortisonbehandling, men det ses ofte, at børn er “underbehandlede” på grund af angst for kortison. Hydrokortison er så tilpas mildt, at man ikke ser nogen bivirkninger. Ved børneeksem findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen gode alternativer til kortison, men der er en ny lokalbehandling på vej, som også er effektiv for børn under to år. Sammenfattende skal det altså siges, at det ikke er farligt, men vigtigt at behandle sit barn med blødgørende midler i overensstemmelse med det der er blevet ordineret. Det er almindeligt at børneeksemen dukker op igen i løbet af efteråret. De fleste børn oplever en bedring i løbet af sommeren, når de får sol og bader ved havet.
Øvrig behandling
Inficeret børneeksem behandles af og til også med antibiotika. Lysbehandling og/eller kalium-permanganatbad kan i visse tilfælde have god effekt. Andre gange kan også antihistaminer prøves af.
Hvad kan jeg selv gøre?
Kost: Udeluk de fødevarer der forværrer børneeksemen. Det der forværrer, kan variere i forskellige perioder. Visse børn kan tåle fødevarerne igen på et senere tidspunkt, så der kan det være nødvendigt at prøve nye løsninger af.
Miljø: Kontakt med husdyr, særlige klædestoffer m.m. kan forværre børneeksemen.