Det er vigtigt at reagerer, hvis man får denne diagnose, da symptomerne kan forværres og ende med enten blodpropper¬ eller hjertestop, der er blandt de hyppigste dødsårsager i landet.
Udover at behandle atrieflimren, ordineres oftest samtidig blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper, og så vidt muligt hjertestop.
Hvad er aterieflimren?
For at kroppen skal fungere, skal hjertet konstant pumpe blodet rundt i kroppen. Denne hjerterytme genereres af elektriske signaler fra sinusknuden, der sidder i hjertets højre kammer.
Hvis disse elektriske signaler skulle fejle eller stoppe, har kroppen en reservemekanisme; andre omkringliggende kilder vil danne disse elektriske impulser, hvilket hjælper hjertet med at slå uden hjælp fra sinusknuden. Som ved mange andre reserveløsninger er dette heller ikke en optimal løsning, og hjertets effektivitet vil formindskes. Dette indebærer, at hjerterytmen forstyrres, og hjerterytmen bliver uregelmæssig og langt hurtigere end normalt.
Når hjerterytmen virker forstyrret, kan dette være atrieflimren. Herunder findes nogle symptomer ved atrieflimren, hvoraf de to førstnævnte er de mest almindelige. Nogle vil opleve et par af disse symptomer, men de fleste vil slet ingen opleve. Hvis man har mistanke om at have atrieflimren, er det vigtigt at søge læge, da ubehandlet atrieflimren øger risikoen for hjertestop og generelt sænker livskvaliteten.
Tegn på atrieflimren
- Hjertet slår flere slag end normalt
- Pulsen er hurtig og uregelmæssig
- Svimmelhed
- Åndenød
- Svedeture
- Træthed
- Svaghed
- Brystsmerter
- Kvalme
- Besvimelse
Diagnosticering af atrieflimren
Det mest almindelige symptom er, at hjerterytmen er ude af funktion. Dette kan let måles ved at lægen lægger et EKG, hvorved forandringer og forstyrrelser kan måles.
Foruden et EKG, udføres også en vurdering af patientens generelle helbred. Her vil man søge at udelukke andre sygdomme, generelt ved at lytte efter hjerterytmen, måle blodtrykket og eventuelt tage en blodprøve.
Omfanget af disse undersøgelser afhænger af patientens sygejournal. Det vigtigste er blot at lægen tager højde for, om hjerterytmen er uregelmæssig.
Andre former for atrieflimren
Atrieflimren er ikke arvelig. Det findes i to former: periodevis og kronisk atrieflimren.
Lignende symptomer, der menes at hænge sammen med atrieflimren
- Høj alder
- Højt blodtryk
- Visse former for stofskifteforstyrrelser
- Overindtag af alkohol
Periodevis atrieflimren er, som navnet antyder, periodevise forstyrrelser af hjerterytmen. Denne form for atrieflimren kræver generelt ikke nogen behandling, og symptomerne går oftest over af sig selv. Intensiveres denne periodevise atrieflimren dog ikke, kan det tyde på at det er en mildere form for kronisk atrieflimren. Der findes mange årsager til, at man rammes af denne form.
Årsager til periodevis atrieflimren
- Stress
- Visse lægemidler
- Højt indtag af kaffe
- Højt indtag af alkohol
Er symptomerne vedvarende, kan der muligvis være et behov for en behandlingsform kaldet elektrokonvertering, en elektrisk stødbehandling, som i en hjertestarter. Det er vigtigt at vide, at atrieflimren er en sygdom, der forandres over tid, og mange oplever, at den periodevise atrieflimren efter nogle år bliver kronisk; dette er dog ikke alvorligere.
Kronisk atrieflimren indebærer, at genereringen af hjerteimpulserne ikke genoptages af sinusknuden igen, uanset behandlingen. Atrieflimren er den hyppigste form for forstyrrelse af hjerterytmen, men man kender stadig ikke til årsagen. Dog synes der at være en sammenhæng mellem høj alder og forekomsten af atrieflimren.
Ved begge former for atrieflimren ordineres der, i de fleste tilfælde, blodfortyndende lægemidler i behandlingen for at forebygge blodpropper og hjertestop.
Behandling af atrieflimren
Både periodevis og kronisk atrieflimren indebærer en øget risiko for hjertestop, og lægen bør lave en individuel bedømmelse af, hvorvidt patienten har behov for blodfortyndende medicin.
I øvrigt er det symptomerne, der afgør hvilken form for behandling, der bør benyttes.
Ablation indebærer, at man via et kateder gennem lysken til hjertet øger spændingen, der gør at hjertet ikke slår regelmæssigt. Dette er en metode der benyttes, hvis symptomerne af den periodevise atrieflimren forekommer hyppigt.
Elektrokonvertering er en anden metode, der indebærer, at patienten under narkose får stød omkring hjertet. Dette elektriske stød justerer hjerterytmen på samme måde som ablation og anvendes oftest som et kortvarigt alternativ til akut atrieflimren.
Lægemidler anvendes til behandling af langvarige symptomer. Her er det vigtigt, at lægen gennemgår de ordinerede lægemidler med patienten, da det oftest er et længerevarende behandlingsforløb. Lægemidlerne, der benyttes ved behandling af atrieflimren, kan dels ordineres for at sænke pulsen og dels for at stabilisere hjerterytmen.
I kombination med ovenstående behandlingsmetoder ordineres oftest et blodfortyndende lægemiddel. Dette gøres for at mindske risikoen for, at patienten rammes af en blodprop senere. Det kan være nødvendigt med disse, selvom det egentlige behandlingsforløb er afsluttet – netop for at undgå fremtidige komplikationer.
Risiko forbundet med atrieflimren: hjertestop
Kun en mindre procentdel dør årligt af hjertestop som følge af atrieflimren. Derfor er det vigtigt at man bliver behandlet, og aktivt forebygger risikoen for blodpropper.
Atrieflimren indebærer en forstyrrelse af hjerterytmen. Hvis hjertet ikke slår regelmæssigt, kan blodet koagulere (sammenklumpe) og derved danne propper. Disse propper kan sætte sig fast og blokere blodårer rundt omkring i kroppen, hvilket leder til en blodprop.
Blodfortyndende lægemidler
Blodfortyndende lægemidler er noget, de fleste har hørt om. Det mest kendte er Waran. De seneste år er der dog kommet alternativer til både udformningen af behandlingsmetoden med Waran, samt alternative lægemidler med samme effekt.
Ordineringen af disse lægemidler sker for at forebygge blodpropper. Foruden til patienter med atrieflimren, benyttes blodfortyndende lægemidler også til folk over 65, folk med højt blodtryk og/eller hjerteproblemer, diabetikere og folk med tidligere tilfælde af blodpropper.
Waran er i dag det mest anvendte blodfortyndende lægemiddel på markedet. Det aktive stof Warfarin har været brugt siden dets opfindelse for mere end 50 år siden. Behandling med Waran er udmærket, når retningslinjerne følges. Vær dog opmærksom på, at det kan påvirkes af andre lægemidler.
Blødning og blodfortyndende lægemidler
Blodfortyndende lægemidler kan øge tendensen til blødning hos patienten. F.eks. kan en mindre rift i tandkødet hos tandlægen, næseblod eller hudafskrabninger være længere om at hele. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om man som patient har blod i afføringen. Synes en blødning ikke at ville hele, kontakt da læge.
Håndtering af blødninger der ikke synes at hele, er enkelt for lægen, men kan synes uoverkommelige for patienten. Indtagelse af K1-vitamin øger nemlig helbredelsen af blødninger inden for 12 timer. Er blødningen alvorlig, findes mere avancerede behandlingsmetoder.
At leve med atrieflimren
Atrieflimren findes som nævnt i to former; periodevis og kronisk. Der findes behandling for dem, men det er vigtigt, at problemet opdages så tidligt som muligt.
Man bør som patient indstille sig på måske at skulle kombinere sin behandling med blodfortyndende medicin for at undgå hjertestop, der kan være en følgevirkning af behandlingen.
Kombinerede behandlingsmetoder og god kontakt med sin egen læge giver gode muligheder for at leve et normalt liv på trods af diagnosen atrieflimren.
