Atrieflimmer – det er vigtigt med behandling

Det er vigtigt, at atrieflimmer opdages, da det blandt andet kan føre til blodpropper, som forårsager slagtilfælde – den tredjehyppigste dødsårsag i Sverige. Udover at behandle selve atrieflimren giver man som regel blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper, som medfører slagtilfælde.

Hvad er atrieflimmer?

For at kroppen skal fungere, må hjertet pumpe blodet rundt i kroppen med en regelmæssig rytme. Hjerterytmen genereres gennem elektriske signaler fra sinusknuden i hjertets højre forkammer (atrium). Det er normalt at have afvigelser i hjerterytmen, som skyldes fejl i dannelsen af hjertets elektriske impulser eller ledning. Dette kaldes for hjerterytmeforstyrrelser eller arytmier.

Hvis de elektriske signaler af en eller anden grund forringes eller holder op med at virke, kan kroppen sætte ind med en reservemekanisme. Reservemekanismen indebærer, at de elektriske signaler opstår andre steder end fra sinusknuden, så hjertet får hjælp til at slå. Det får dog pludselig hjertet til at pumpe blodet ud mindre effektivt. Hjertet kan miste omkring 20 procent af dets maksimale pumpekapacitet. Det medfører, at hjerterytmen forstyrres, og hjertet begynder at slå uregelmæssigt og mange gange hurtigere end normalt.

Den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse er atrieflimmer. Nedenfor er anført nogle symptomer ved atrieflimmer. De tre første er de mest almindelige. Hos nogle er der kun få symptomer, og mange får slet ingen, men det kan også give så kraftige symptomer, at man er nødt til helt at ændre livsstil. Har du mistanke om, at du har atrieflimmer, er det vigtigt, at du kontakter din læge, da ubehandlet atrieflimmer øger risikoen for slagtilfælde og kan forringe din livskvalitet.

Tegn på atrieflimmer

• Hjertet slår flere slag end normalt – hjertebanken
• Pulsen føles hurtig og uregelmæssig
• En følelse af ubehag i brystet, når kroppen er i hvile
• Nedsat præstationsevne ved anstrengelse
• Svimmelhed
• Åndenød
• Øget svedtendens
• Træthed
• Svaghed
• Brystsmerter
• Kvalme
• Besvimelse

Diagnosticering af atrieflimmer

Mange hjerterytmeforstyrrelser er forbundet med andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det vigtigt at få foretaget en grundig udredning. Det første skridt til at finde eventuelle hjerterytmeforstyrrelser og årsagen til dem er at lave et EKG (elektrokardiogram). Der kan lægen blandt andet se, om der er de forandringer og forstyrrelser, som er typiske for atrieflimmer. Et EKG kan også vise, hvilken fejl der skaber hjerterytmeforstyrrelserne, eller om der er anden hjertesygdom, for eksempel et forbigående infarkt.

Udover EKG’et laves der en undersøgelse af dit generelle helbred. Lægen udelukker normalt også andre sygdomme ved at lytte på hjertet, måle blodtrykket og tage blodprøver.

Hvor stor en undersøgelse, netop du skal igennem, kan afhænge af din sygdomshistorik. Det vigtigste er, at lægen finder ud af, om hjertets rytme er blevet påvirket og ikke længere er regelmæssig.

Forskellige former for atrieflimmer

Atrieflimmer er ikke arveligt, og der findes to almindelige former; anfaldsvis og kronisk atrieflimmer. Atrieflimmer er den mest almindelige form for hjerterytmeforstyrrelse i hjertet. Man kan dog ikke altid sige med sikkerhed, hvad det skyldes. Derimod kan man se nogle bidragende faktorer, der synes at være forbundet med atrieflimmer, for eksempel en høj alder.

Faktorer, der menes at være forbundet med atrieflimmer

• Høj alder
• Forhøjet blodtryk
• Forskellige typer stofskifteproblemer
• Et overforbrug af alkohol
• Overvægt
• Søvnforstyrrelser

Som navnet antyder, er anfaldsvis atrieflimmer en midlertidig forstyrrelse af hjerterytmen. Atrieflimmer hos yngre personer optræder som regel i anfald. Man kan have enkelte anfald om året eller hver uge. Normalt er det ikke nødvendigt at starte nogen behandling op ved anfaldsvis atrieflimmer, og det går ofte over af sig selv. Jo oftere du har symptomer på anfaldsvis/midlertidig atrieflimmer, desto større er risikoen for, at du får kronisk atrieflimmer. Der kan være forskellige grunde til, at du rammes af anfaldsvis atrieflimmer.

Faktorer, som kan udløse atrieflimmer

• Negativ stress
• Visse lægemidler
• Stort forbrug af kaffe
• Stort forbrug af alkohol
• En kombination af flere faktorer; for eksempel fedme, forhøjet blodtryk, diabetes, obstruktiv søvnapnø og hjertesvigt.

Hvis atrieflimren fortsætter, kan det sommetider blive nødvendigt at behandle med såkaldt DC-konvertering for at genoprette den normale sinusrytme. Det er vigtigt at vide, at atrieflimmer er en sygdom, der med tiden forandrer sig, og efter mange år med episoder med anfaldsvis flimmer vil mange få kronisk atrieflimmer. Kronisk atrieflimmer er ikke mere alvorligt end anfaldsvis atrieflimmer.

Ved kronisk atrieflimmer kan sinusrytmen ikke genoprettes med behandling (normalt DC-konvertering), eller der er ingen gener af atrieflimren, så man ikke behøver forsøge at genoprette sinusrytmen.

Både ved anfaldsvis og kronisk atrieflimmer bruges der normalt blodfortyndende medicin i behandlingen for at forebygge risikoen for dannelse af blodpropper og slagtilfælde.

Behandling af atrieflimmer

Både anfaldsvis atrieflimmer og kronisk atrieflimmer indebærer forhøjet risiko for slagtilfælde, og lægen bør foretage en individuel vurdering af, om netop du har brug for blodfortyndende medicin. Ellers er det symptomerne på atrieflimmer, der er afgørende for eventuel anden medicinering, som skal mindske antallet af anfald eller sænke pulsen.

Ablation indebærer, at man via et kateter fra lysken til hjertet på elektrisk vis fjerner den forstyrrelse, der får hjertet til at slå uregelmæssigt. Man bruger metoden, hvis patienten lider af tilbagevendende anfald, og det kan ofte være helbredende, hvis hjertet slår for hurtigt.

DC-konvertering er en anden metode, hvor du under narkose får elektrisk stød gennem brystkassen. De elektriske stød har til formål at nulstille hjerterytmen til den normale frekvens. Generelt bruges DC-konvertering ved kortvarig eller akut atrieflimmer.

Medicin bruges til behandling af langvarige symptomer. Det er vigtigt, at lægen sammen med dig gennemgår den medicin, du får, da det mange gange drejer sig om lange behandlingsperioder. Den medicin, der gives til behandling af atrieflimmer, kan gives dels for at sænke pulsen og dels for at stabilisere hjertets rytme.

I kombination med ovenstående behandlinger er blodfortyndende medicin en vigtig del, som skal mindske risikoen for sygdom og for tidlig død. Den kan være nødvendigt at tage blodfortyndende medicin hele livet for at undgå, at der dannes blodpropper.

Risici ved atrieflimmer – slagtilfælde

Ifølge den svenske Socialstyrelsen rammes hvert år 6.000 personer af slagtilfælde som følge af atrieflimmer. Det er derfor vigtigt, at du får behandling, og at man aktivt forebygger risikoen for, at du får blodpropper.

Hvorfor dannes der blodpropper? Ved atrieflimmer påvirkes hjertets rytme. Hvis hjertet ikke slår regelmæssigt, kan blodet blive i venstre forkammer i stedet for at blive pumpet ordentligt rundt. I det tilfælde har blodet lettere ved at klumpe sammen (koagulere) og danne en prop, der løsner sig og efterfølgende følger blodstrømmen til hjernen, hvor den kan sætte sig fast. Denne type blodprop fører til slagtilfælde.

Blodfortyndende medicin

Hjerte-kar-sygdomme er stadig den største folkesygdom i Sverige i dag. Den svenske Socialstyrelsen mener derfor, at det er vigtigt, at hjertespecialet fortsat udvikles ved hjælp af nye, effektive behandlingsmetoder.

Blodfortyndende medicin er noget, de fleste har hørt om, og den mest kendte er Waran. De senere år er der kommet alternativer til udformningen af Waran-behandling, men der er også blevet forsket i nye lægemidler. I dag findes der alternativer, som bruges mere end Waran og anbefales af den svenske Socialstyrelsen og lægemiddelstyrelse som førstevalgsbehandling.

Behandlingen, der skal forebygge blodpropper, er så vigtig, at Socialstyrelsen i deres nationale retningslinjer for behandling af hjertesygdom skriver, at ”80 procent af patienter med atrieflimmer bør behandles med blodfortyndende medicin”.

Blodfortyndende medicin ordineres til dig, som lider af atrieflimmer, for at forebygge, at der dannes blodpropper. Foruden personer med atrieflimmer har også personer, der er over 65 år; som har forhøjet blodtryk og/eller hjertesvigt; diabetes eller tidligere antydning af blodprop og hjerteinfarkt, større risiko for at danne blodpropper.

De såkaldte NOAK-præparater er i dag den mest brugte blodfortyndende medicin. Der er kommet nye, blodfortyndende lægemidler til de senere år, og flere lægemidler er under udvikling. De nye lægemidler har en fast dosis. Det betyder, at du ikke behøver møde op i en særlig modtagelse for at få doseringen af lægemidlet reguleret. Desuden er disse lægemidler ikke følsomme over for ændringer i kost- og drikkevaner, som Waran er. I den svenske Socialstyrelsens opdaterede nationale retningslinjer* for behandling af hjertesygdom skriver man blandt andet følgende: ”De nye blodfortyndende lægemidler prioriteres højere end Waran.” Det er tidligere blevet fastslået, at de nye lægemidler har en tilsvarende eller bedre forebyggende virkning mod slagtilfælde sammenlignet med Waran, og at risikoen for blødninger (især hjerneblødning) er lavere.

Hvis du får et sår eller en skade, bløder du mere, når du tager blodfortyndende medicin. Det skyldes, at blodet ikke størkner lige så hurtigt som før. Det kan især være besværligt, hvis man har næseblod. I det tilfælde kan blodstandsende vat standse blødningen hurtigere end almindeligt vat og toiletpapir. Den skorpe, der dannes, rives heller ikke af, når man fjerner det blodstandsende vat, som det ellers gør med almindeligt vat eller toiletpapir.

Her kan du læse mere om næseblod.

Et liv med atrieflimmer