Indtast dit søgeord

Det er meget almindeligt at få lændesmerter eller ondt i ryggen. Hele otte ud af ti personer rammes på et tidspunkt i deres liv.

Det er meget almindeligt at få lændesmerter eller ondt i ryggen. Hele otte ud af ti personer rammes på et tidspunkt i deres liv.

Alt om lændesmerter

Lændesmerter rammer hvert år mange mennesker. Det kan være smertefuldt og kan medføre begrænset bevægelighed. 

Reklame:

Det til trods, går lændesmerter oftest over, og du behøver sjældent at opsøge læge, med mindre du har stærke smerter. 

Hvad er lændesmerter? 

Ved lændesmerter får man gradvist eller pludseligt meget ondt i den nederste del af ryggen, nemlig i lænden. Man vil ofte opleve at smerten bliver værre, hvis man vrider eller bøjer overkroppen. Man kan sjældent vente sig en egentlig diagnose, eller forklaring på hvorfor det er opstået. Dog kan lændesmerter i visse tilfælde bero på slidte eller pressede diskus eller en form for spondylolistese.

Det er meget almindeligt at få lændesmerter eller ondt i ryggen. Hele otte ud af ti personer rammes på et tidspunkt i deres liv. 

Symptomer

Ved lændesmerter, koncentreret i lænderyggen, er det ikke ualmindeligt at smerten opstår meget pludseligt. Smerten kan opleves både i rygmuskler, ledbånd, ryghvirvler og diskus. 

I nogle tilfælde kan smerten strække sig ud i benet og endda foden, det er det som kaldes ischias. Når man rammes af lændesmerter, vil man ofte mærke at smerten forværres hvis man rører sig, og værst ved særlige vrid eller bøj. 

Behandling

Hvis man får lændesmerter, behøver man som oftest ikke opsøge læge. I de fleste tilfælde går det over af sig selv efter en uge eller to. Du kan dog bede apoteket eller din læge om det rigtige smertestillende. Desuden kan man prøve alternative smertelindrende behandlinger, som kan udføres af en naprapat, fysioterapeut eller kiropraktor.

Det allervigtigste ved behandlingen er dog at holde sig i bevægelse. At blive liggende og holde sig helt i ro fremskynder ikke helbredelsen. Hvis man fokuserer på, at være så aktiv som man synes man kan, vil man hurtigere slippe af med smerterne.

Hvad du selv kan gøre

Når de første og mest smertefulde døgn er overstået, kan korte gåture og let styrketræning hjælpe. Styrketræning og motion forebygger også fremtidige lændesmerter, da rygmuskulaturen derved styrkes. Mange bliver bange for at røre sig, og bliver i sengen alt for længe. Men ryggen bliver stivere af ikke at blive rørt og lændesmerterne vil kun forværres.

Når man først er i bevægelse, skal man dog passe meget på med tunge løft og overdrevne vrid i ryggen og lænden. Forsøg så vidt muligt at gøre som du plejer, dæmp smerterne med smertestillende medicin den første tid, så du hurtigt igen kan gå, cykle og træne – det er den mest effektive selvhjælp mod lændesmerter. 

At leve med lændesmerter

Det er meget ubehageligt ofte at have smerter i lænden eller ryggen. Her følger nogle punkter som du kan overveje, både når det opstår og efterfølgende:

  • Når du har lændesmerter, skal du være opmærksom på dine symptomer. Hvis smerterne er helt forskellige fra hvad du måske tidligere har oplevet, bør du opsøge din læge. 
  • Er du ikke symptomfri efter tre uger, skal du opsøge læge for at få klarlagt, hvad der ligger til grund for smerterne.
  • Husk at motionere regelmæssigt, og lave styrketræning som styrker din ryg- og benmuskulatur.
  • Løft aldrig tunge ting forkert. Bøj i benene og hold ryggen strakt. Og endelig: Lær din egen ryg at kende med dens muligheder og begrænsninger. 
Reklame:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: