Alt om ødemer (hævede ben og fødder) – når hævelsen ikke forsvinder

Ophobning af væske

Alle kan fra tid til anden få hævede ben, fødder eller fingre. Det kan skyldes varme, eller at du har siddet stille i længere tid under for eksempel en flyvning eller længere kørsel. Hævelse kan også forekomme, hvis du står op i længere tid. Denne type hævelse forsvinder for det meste efter lidt tid. Men hvis hævelsen ikke forsvinder, er det muligt, at man har en form for ødem. Ødem er væske, der af en eller anden grund forbliver tilbage i kroppens væv og giver symptomer som hævede ben og fødder. En almindelig form for ødem er lymfødem, men også hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme eller endokrine sygdomme kan alle give anledning til lymfødem-lignende symptomer. Insektbid, kirurgi, forhøjet blodtryk og borreliose kan forårsage hævelse, der udvikler sig til lymfødem.

Hvad er lymfødem?

Lymfødem er karakteriseret ved hævelse, der ikke går væk, normalt i arme eller ben. Lymfesystemet er en del af kroppens immunforsvar og består af lymfekirtler, milt, brisler og lymfekar. Lymfekar er fordelt over hele kroppen og transporterer den væske, der kaldes lymfe. Lymfødem er karakteriseret ved en hævelse, der ikke går væk, normalt i arme eller ben. Hævelsen skyldes, at lymfen er svær at transportere og i stedet samler sig ét sted. De fleste lymfødemer er kroniske. Det vil sige, at de kan ikke helbredes, men der findes behandlinger, som kan mindske ubehaget.

Almindelige symptomer på lymfødem

• Huden bliver mere spændt og tyk.
• Du kan mærke spænding i huden, når lymfødemet dannes.
• Hævelse omkring ankler eller albuer kan forekomme.
• Kropsdelen kan føles anspændt og tung.
• Du kan få mærker på huden efter tætsiddende tøj eller smykker.
• Hvis ødemet tiltager, kan bevægeligheden og styrken i kropsdelen falde.
• Du kan opleve smerter og hudproblemer.
• Der er desuden øget risiko for infektion i den hævede kropsdel.

Forskellige typer af lymfødem

Der er forskellige typer af lymfødem: primært, sekundært og lipolymfødem. Primært lymfødem betyder, at der er en medfødt funktionsfejl i lymfesystemet, som kan udvikle sig enten på grund af eksterne faktorer som skader og infektioner eller på grund af indre hormonelle ændringer i forbindelse med for eksempel pubertet, graviditet eller overgangsalder. Sekundært lymfødem handler først og fremmest om eksterne traumer såsom kirurgi, strålebehandling, ulykker eller årsager, der ødelægger lymfeknuder og lymfekar. Det er ikke ualmindeligt, at det tager lang tid, op til flere år, før du bemærker, at du har lymfødem. Lipolymfødem kan udvikle sig hos mennesker, der allerede har lipødem. Udviklingen kommer, hvis lymfesystemet er beskadiget, hvilket sker i et sent stadium af lipødem.

Almindelige symptomer på lymfødem er en følelse af tyngde og spænding, en prikkende fornemmelse, som om kropsdelen sover, smerter og nedsat bevægelighed. Du kan opleve, at der er hævelser, der kommer og går under træning eller anden fysisk aktivitet, og der kan også forekomme rødme og en varm fornemmelse i den ramte kropsdel. Lymfødem er opdelt i tre stadier:

1. I første fase mærker man ingenting, selvom lymfesystemet ikke længere fungerer normalt.
2. Derefter opstår der hævelse, ødem, som på dette tidspunkt kan bremses med behandling.
3. Hvis man ikke behandler ødem, er der risiko for, at hævelsen bliver permanent, og der findes ingen helbredende behandling i dag, hvis du lider af lymfødem.

Tidlig behandling anbefales

Hvis du får tidlig behandling, mindskes generne ved lymfødem, og det er desuden oftest lettere at behandle tilstanden, hvis du søger behandling. Hvis du har hævelser, bør du få en læge til at se nærmere på dem, også selvom det ikke giver problemer. Uden behandling kan hævelsen ofte forværres. Hvis lymfødemet opdages, når de første symptomer opstår, kan det være nok at bruge kompressionsstrømper, der har et højere tryk end støttestrømper.

Kompressionsstrømpen øger trykket på vævet og er med til at lindre og mindske hævelsen. Det er vigtigt at få individuelt tilpasset kompression, da for lavt eller for højt tryk enten ikke hjælper eller endda kan forværre situationen. Du lærer hurtigt, hvordan du bruger kompressionsstrømpen bedst muligt for at få den bedste effekt. Selvom det kaldes ”strømper”, findes der også kompressionsstrømper til for eksempel hænder og krop, som kan bestilles efter mål. Det antal strømper, du har brug for, er individuelt, og omkostningerne varierer fra sted til sted.

I modsætning til, hvad mange tror, forværrer fysisk aktivitet ikke lymfødem i armen, tværtimod. Fysisk aktivitet er meget vigtig, især hvis du sidder stille i længere perioder. Regelmæssige pauser kan være tilstrækkeligt, gerne hver time, hvor du bevæger dig og især laver store bevægelser med armen eller benet. For en sikkerheds skyld er det bedst at få professionel hjælp i starten for at kunne opbygge både styrke og kapacitet i lymfesystemet. Der er store individuelle forskelle afhængig af både muskel- og lymfekapacitet. Nogle kan opleve, at for eksempel styrketræning føles godt, mens andre synes, at det forværrer lymfødemet. Det er godt at vide, at væskemængden normalt stiger umiddelbart efter træning eller efter tungt arbejde. Men hvis du bruger en kompressionsstrømpe, mindskes væsken inden for 24 timer, også i det område, hvor du har lymfødem.

Hold kropsdelen højt

At hvile den hævede kropsdel i en høj position er også godt, men for at opnå en god effekt, bør kropsdelen hæves i længere tid, for eksempel om natten. Hvis du har lymfødem i armen, kan du hvile din arm på en stabil pude, og med lymfødem i benet kan du hæve fodenden af sengen et par centimeter.  Hvis kompressionsbehandling ikke giver tilfredsstillende resultater, findes der andre behandlinger. De mest almindelige alternativer er manuel lymfedrænage og behandling med en såkaldt pulsator.

Du kan selv se, hvor stort lymfødemet er, ved at måle omkredsen flere forskellige steder på armen eller benet og sammenligne med den raske side. Du kan også tage en hudfold imellem din tommelfinger og pegefinger og sammenligne med det samme område på den raske side af kroppen. På krop eller hoved kan det være svært at måle, men du kan prøve at sammenligne tykkelsen af hudfolder.

Lymfødem kan forveksles med fedme

En anden form for ødem er lipødem, en kronisk lidelse i fedtvævet, hvor de overfladiske mindre lymfekar, blodkar og nerver påvirkes. Lipødem rammer næsten udelukkende kvinder og bryder ofte ud i forbindelse med hormonforandringer, for eksempel i puberteten, under graviditet og i overgangsalderen. Lipødemer sandsynligvis en arvelig sygdom. Når sygdommen bryder ud, øges kroppens fedtceller i størrelse, hvilket betyder, at personen bliver større, især over hofter, lår og balder. Også armene kan med tiden blive ramt. Lipødem diagnosticeres ofte som fedme på trods af, at der er mange aspekter, der adskiller lipødem fra fedme.

Det sker også, at man forveksler lipødem med lymfødem, men der er en klar forskel, eftersom lipødem er udbredt symmetrisk på begge sider af kroppen. Der findes en række typiske tegn på lipødem, hvoraf mange er fysiske:

• Overkroppen er smallere end underkroppen.
• Der opstår cellulite, eller man mærker små hårde fedtkugler under huden.
• Du kan opleve smerte ved berøring.
• Du får let blå mærker.
• Hævelsen bliver større sig i løbet af dagen.
• Huden er kold på de påvirkede områder.

Fysisk aktivitet er godt i forbindelse med lipødem

Eftersom der ikke er tale om fedme, så forvinder lipødem heller ikke med træning eller ved at gå på slankekur. Der findes forskellige behandlingsmetoder for lipødem. Blandt andet kan man bruge kompressionstøj, altså tøj, der sidder rigtigt, og som hjælper kroppen med at transportere de opståede ødemer væk. Sundhedsvæsenet har erfarne medarbejdere, der kan hjælpe med at vælge de rigtige typer kompressionstøj afhængigt af dit behov. Generelt er fysisk aktivitet godt for helbredet, og det er ingen undtagelse ved lipødem.

Det er dog vigtigt at finde ud af, hvordan man træner, fordi hård træning kan føre til øget væskevolumen i vævene, hvilket igen kan føre til øget hævelse. Det er vigtigt, at du ved, hvordan du skal behandle din krop i forbindelse med motion, men når det er sagt, er der intet til hinder for, at du motionerer. I dag forskes der i forskellige behandlingsmetoder til lipødem. Det vigtigste er, at du taler med din læge og finder en løsning, der passer til dig, da det varierer fra person til person. Behandlingen minder meget om den, der også anbefales ved lymfødem, men som tidligere nævnt er lymfødem og lipødem ikke det samme og bør derfor vurderes og behandles ud fra den diagnose, man får.

Vær opmærksom på alle former for hævelse

Der findes en anden form for ødem, venøst ødem, der først ses på ankler og fødder. Ved venøst ødem skyldes hævelsen, at venesystemet i benene ikke fungerer normalt. Takket være såkaldte flapper, der lukker tæt inde i venerne i benene, bør blodet egentlig ikke kunne komme tilbage, når det cirkulerer i kroppen. Men hvis flapperne ødelægges som følge af for eksempel blodpropper eller slitage, løber blodet tilbage i fødderne. Når det sker, giver det udslag i ødem. Med tiden kan dette forårsage misfarvning af huden, bensår og lymfødem.

Alle ødemer kan forårsage problemer og begrænsninger i hverdagen, og det er vigtigt at være opmærksom på, om der er hævelser på kroppen. Tidlig opdagelse fører til tidlig behandling, hvilket forbedrer chancerne for, at ødemet kan behandles. Ødem skal behandles ordentligt, og selv når behandlingen er i gang, kan det være nødvendigt at foretage livsstilsændringer for at forbedre mulighederne for at slippe af med ødemet.

5 tips til hævede fødder

1. Når du hviler dig, så læg en pude under benene. Så er fødderne i en højere position end resten af kroppen.
2. Undgå at sidde eller stå stille i længere tid af gangen.
3. Bevæg dig regelmæssigt, da motion stimulerer blodcirkulationen. Gå ture.
4. Hvis du er overvægtig, så forsøg at gå lidt ned i vægt. Fedme og overvægt hæmmer blodomløbet i kroppen.
5. Brug støttestrømper, når du ved, at du kommer til at stå eller sidde stille i mange timer – det mindsker hævelsen.