Afasi er en tilstand, hvor man har svært ved at udtrykke sig i tale og skrift. Tilstanden forårsages af en forstyrrelse i hjernen, og optræder ofte efter et slagtilfælde, men kan også forårsagers af en hjerneskade, en ulykke, af hjernetumorer eller en infektion i hjernen. Afhængigt af skadens art og omfang er det muligt at blive helt helbredt.
Generelt om afasi
Ved afasi er det den del af hjernen der styrer sproget, som bliver beskadiget. Som hovedregel befinder sprogcentret sig i den venstre hjernehalvdel (hos venstrehåndede i den højre hjernehalvdel), men tilstanden kan også forekomme, selv om andre dele af hjernen er blevet beskadiget, eftersom sprogfunktionen spiller sammen med hele hjernen. Den almindeligste årsag til afasi er et slagtilfælde, der medfører hjerneskade. Andre hjerneskader såsom hovedtraumer efter en ulykke, et fald eller vold, samt hjernetumor og infektion i hjernen, kan give årsag til vanskeligheder. Demens er en anden sygdom, der kan forårsage afasi.
Når man rammes af afasi, bliver ens sociale liv drastisk forandret. Man kan ikke længere kommunikere med sine omgivelser på samme måde, hvilket kan medføre store frustrationer, og man kan heller ikke læse og studere som tidligere. Ofte vil man også møde mindre forståelse fra omgivelserne, fordi man får svært ved at kommunikere med andre.
Det anslås at ca. 12.000 mennesker får afasi hvert år. Af disse er ca. 4.000 i den arbejdsdygtige alder. Det er vigtigt at huske på at afasi sjældent påvirker intellektet, kun evnen til at udtrykke sig i tale og skrift.
Symptomer
Symptomerne varierer fra person til person, afhængigt af forstyrrelsens eller hjerneskadens omfang. Det er normalt at personer med afasi har svært ved at tale, bytter om på ord og bogstaver, glemmer eller overser ord, gentager ord eller lyde, anvender forkert ordstilling, og glemmer grammatiske småord og bøjninger i deres sætninger. Det ses også hyppigt at patienter får tvangslignende gentagelsesmønstre i deres talesprog, forvrænger deres intonation, betoning og rytme i sproget, eller at de bliver helt stumme og ikke kan udtrykke noget der ligner et sprog. Ofte forstår den afasiramte heller ikke tale og skrift fra sine omgivelser.
Afasi må ikke blive forvekslet med dysartri, der viser sig ved at personen har svært ved at artikulere og taler utydeligt, men stadig kan læse, skrive og forstå hvad der bliver sagt. En anden tilstand er apraxi, hvor man ikke kan styre tungen og andre dele af munden, hvorved det bliver vanskeligt at forme ord og tal. Ofte lider personer med afasi dog også af dysartri og apraxi.
Behandling
Behandlingen afhænger af skadens omfang og hvor i hjernen skaden er sket, men også af personens evne til at få gavn af behandlingen. Derfor er rehabiliteringen ofte forskellig fra person til person. En logopæd kan hjælpe med at bedre de sproglige evner gennem træning og vejledning.
En del af dem der rammes af afasi, bliver helt helbredt efter ret behandling. Andre har fortsat sproglige vanskeligheder, men lærer at leve med dem med støtte fra deres omgivelser og forskellige hjælpemidler såsom computere. Bedringen viser sig ofte først efter lang tids behandling, og det kan tage flere år før en person er helbredt.