Fordi symptomerne er så atypiske stilles diagnosen ofte meget sent i sygdomsprocessen.
De fleste kvinder der rammes af kræft i æggestokkene, er mellem 60 og 70 år. Årsagerne til sygdommen er lidt uklare, men antallet af ægløsninger en kvinde har haft i løbet af sit liv, spiller en vigtig rolle.
De kvinder får menstruation ret sent i livet, der kommer i overgangsalderen tidligt, og der har født mange børn har mindre risiko for at rammes af kræft i æggestokkene.
Findes der arvelig disposition bliver risikoen større.
Symptomer ved kræft i æggestokkene
Fordi kræft i æggestokkene er en snigende sydom, findes der ingen specifikke symptomer eller advarselstegn. De første tegn kan være en oppustet mave eller diffuse mavesymptomer såsom kvalme, smerter eller sure opstod.
Et andet tegn kan være hyppig vandladning og trykken mod endetarmen.
Ingen af disse symptomer betyder nødvendigvis at man lider af kræft. Der kan være en helt anden forklaring på disse symptomer.
Der findes flere typer af svulster i æggestokkene: godartede svulster, ondartede svulster (kræft i æggestokkene) og en tredje type, som hedder borderlinetumor og som er et mellemstadium. Disse er sjældent ondartede og har en god prognose.
Oplever man et øget maveomfang uden vægtforøgelse, nogle diffuse symptomer fra maveregionen eller hyppig vandladning uden at lide af blærebetændelse, bør man søge en gynækolog.
Undersøgelsen
Kræft i æggestokkene konstateres ved en gynækologisk undersøgelse. Den suppleres ofte med en ultralydsundersøgelse af livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Man vil også foretage andre former for røntgenbilleder af bughulen, brystet og bækkenet.Ved mistanke om æggestokkræft vil lægen tage en blodprøve, for at se om kræftmarkøren CA-125 er forhøjet.
Hvis der findes tegn på kræft, bliver en operation nødvendig. Derved vil eventuel spredning blive afsløret. Alt bortopereret væv sændes til analyse, for at afsløre hvilken type kræft det drejer sigom.
Det er vigtigt at fjerne svulsten så tidligt som muligt. Med udgangspunkt i operationsresultatet inddeles sygdommen i 4 stadier:
– Stadium I: Svulsten lokaliseres på den ene eller begge æggestokkene.
– Stadium II: Svulsten har spredt sig i bækkenet.
– Stadium III: Svulsten har spredt sig til bughulen.
– Stadium IV: Svulsten har spredt sig til organer udenfor bughulen.
BRCA-test viser om man har genetisk anlæg for æggestokkræft.
Der er en påvist forbindelse mellem de to gener BRCA1 og BRCA2 (brystkræftgen 1 og brystkræftgen 2), og anlæg for arvelig æggestok- og brystkræft. Forandring i cellernes arvemasse, en såkaldt mutation, giver øget risiko for disse kræftformer.
Idag kan man via en blodprøve, en såskaldt BRCA-screening eller BRCA-test, få klarhed over om man bærer den arvelige BRCA-mutation. Man screener hele arveanlægget i søgning efter en BRCA-mutation. Idag ved vi at en høj procentel af de kvinder der bliver ramt af en speciel type æggestokkræft (især alvorlig serøs æggestokkræft), har en stor risiko for at bære disse mutationer, så med tiden er det sansynligt, at alle kvinder med denne type æggestokkræft tilbydes screening uanset familiehistorik. Hvis man finder en BRCA1- eller BRCA2-mutation hos en sygdomsramt kvinde, vil hendes raske slægtninge blive tilbudt en BRCA-test. En BRCA-test kan være aktuel for både mænd og kvinder i den sygdomsramte familie, da begge køn kan være bærere af den arvelige mutation.
Hvorfor det er gavnligt at vide om man er BRCA-positiv
Hvis man er bærer af en arvelig BRCA1- eller BRCA2-mutation er der en øget risiko for bryst- og æggestokkræft. I så fald vil man blive tilbudt hyppig, grundig kontrol av brysterne og, om man ønsker det, forebyggende kirugi. Når det gælder æggestokkræft har vi idag ingen gode kontrolmetoder, men man anbefaler forebyggende kirugi, dvs. fjernelse af æggeledere og æggestokke, når kvinden ikke ønsker flere børn ( ved ca. 40-års alderen). Dette sænker risikoen kraftigt. Man skal dog huske, at ikke alle kvinder med BRCA1- eller BRCA2-mutation bliver syge, trods øget risiko. Der findes sansynligvis også andre faktorer i vore gener som påvirker vores helbred.
Rådfør dig med din læge om hvad en BRCA-test indebærer og om det er aktuelt for dig. På mange hospitaler i Danmark, bl.a. Rigshospitalet, er der genetisk rådgivning, hvor man kan blive informeret om arvelighed og hvad en positiv BRCA-test betyder for dig og din familie. En BRCA-mutationtest vil vise om æggestokkræften er modtagelig for særlige behandlinger specielt rettet mod kræftceller med BRCA-mutation.
Behandlingen af æggestokkræft udvikles hele tiden, og mange lever idag længe med sygdommen. Andre kræftsygdomme, f.eks. brystkræft og lungekræft, bliver idag behandlet individuelt, hvor man retter behandlingen specifikt mod kræftknuden. Man taler her om en målrettet behandling, som nu også kan anvendes mod æggestokkræft.
Behandling af kræft i æggestokkene
Behandlingsmulighederne afhænger af, hvilken type af kræft og hvilket stadium, det drejer sig.
Kirurgi. Den vigtigste behandling ved kræft i æggestokkene er kirurgi. Den syge æggestok fjernes og efterfølgende får man nogle gange strålebehandling i maven. Man kan også få kemoterapi når det findes rimeligt, og undertiden kan hormonbehandling blive nødvendig.
Når behandlingen er afsluttet, går man til kontrol i mindst 5 år. Det mest almindelig er 3-4 kontroller årligt i løbet af de første 2 år. Derefter bliver de ikke så hyppige.
Cytostatika (cellegifte). Disse virker ved at hæmme celledeling og kræftvækst. Da friske celler også påvirkes af behandlingen kan der opstå bivirkninger som træthed, utilpashed, hårtab, muskelsmerter, prikke – og følelsesløshed i hænder og fødder, samt svægget immunforsvar. Efter afsluttet behandling forsvinder de fleste bivirkninger.
Målstyrede lægemidler. Anvendes for at hindre kræften i at udvikle sig eller vende tilbage. Disse er udviklet specielt for at blokere eller ødelægge de mekanisme som kræftcellerne lever af. Visse lægemidler hindrer dannelsen af nye blodkar, som er nødvendige for at kræften kan udvikles.
Der findes målrettet behandling for personer som bærer BRCA-mutationen. Behandlingen blokerer for et nødvendigt enzym som kræftceller bruger til at reparere dens DNA. Normale celler klarer sig uden denne mekanisme, men kræftceller med BRCA-mutation kan ikke overleve uden. Målrettede lægemidler helbreder ikke, men hjælper tiil at forlænge den sygdomsfrie tid, og sinke eventuelle tilbagefald.
Gennem mere omfattende kirurgiske indgreb og mere effektiv behandling efter operationen, bliver flere og flere kvinner raske og vender tilbage til et normalt liv. I og med at behandlingen af sygdommen er under stadig udvikling, kan man idag leve længere med denne diagnose end tidligere.
Alle kvindeer med æggestokkræft vil i de kommende år blive tilbudt mutationsscreening for BRCA. Dete vil muliggøre at behandlingen kan tilpassen inividet og påsigt redde liv, eftersom det vil klarlægges hvilke familier der har arvelig bryst-og æggestokkræft. Disse vil blive tilbudt kontrolprogrammer og forebyggende operation.
Man kan få hjælp mod de bivirkninger der kan opstå efter kirurgisk og medicinsk behandling af æggestokkræft. Tal med dine læger om de spørgsmål og overvejleser, så i sammen kan komme frem til den behandling der passer dig bedst.
”Second opinion” ved alvorlig sygdom
Det er vigtigt for dig som patient at vide, at du har ret til at modtage en anden vurdering (second opinion) fra en anden specialist om dine behandlingsmuligheder.
Du kan endda vælge at få en vurdering i en anden region hvis du ønsker det.
Denne lov gælder for alle patienter der rammes af en alvorlig sygdom.
Efterbehandling
Hverken æggestokkene eller livmoderen er livsvigtige organer. Kvinderne kan leve et fint liv uden dem. Sex og samliv behøver ikke at blive berørt.
De fleste kvinder med en gynækologisk kræft har passeret den fødedygtige alder.
Det kan være nyttigt at drøfte med sin læge, om en hormonbehandling er nødvendig eftersom livmoderen og æggestokkene producerer flere slags hormoner såsom østrogen.
