Målet er at udvikle stærke, nye lægemidler og at kunne individualisere behandlingen, siger Jarmila Hallman, professor i psykiatri.
- det kræver videnskabelige forsøg, som ikke er udviklet nok endnu, og som er for dyre, siger Jarmila Hallman. Man er nødt til at finde lettere måder, til hurtigt at finde den rette behandling for den enkelte.
Der er flere behandlingsmetoder, herunder forskellige versioner af ”Minnesota-metoden”, som er de mest almindelige.
- Det virker ikke på alle, og er man ikke motiveret nok, kan man nemt blive en smule skræmt af det ”religiøse” element, siger Jarmila Hallman. Der findes få andre, langtidsafprøvede og evaluerede metoder, men generelt set kan det siges, at personer med alkoholisme har en ”dårlig prognose”, hvilket betyder at mange får tilbagefald.
Undersøgelser viser, at 60-70 % af alle alkoholikere får tilbagefald inden for et år, ifølge mynewsdesk.com. Imidlertid behøver dette ikke betyde, at behandlingen er mislykkedes – Der er store variationer, nogle mennesker går igennem lange perioder hvor de er ædru, hvorefter de får et tilbagefald, imens andre kan have svært ved at opretholde et ædru liv. Det er dog klart, at des flere ædru dage du har, des større er chancen for at du vil fortsætte med at vælge ædrueligheden.
Behandlingsmuligheder
Medicin
Der er tre produkter, som har en bevist effekt som langtidsbehandling mod alkoholafhængighed. Antabus bruges ofte og er velkendt, dette skal gives under opsyn. Lægemidlerne acamprosat (campral) og naltrexon (revia) anvendes ikke så ofte, selvom effekten er dokumenteret. Acamprosat undertrykker trangen til alkohol og holder flere mennesker afholdende, imens naltrexon sørger for, at man som regel drikker mindre mængder i tilfælde af tilbagefald. Disse bør kombineres med psykosociale tiltag.
- Der er al mulig grund til at tro, at vi i den nærmeste fremtid, i et væsentligt større omfang, vil være i stand til at bruge en individualiseret, medicinsk behandling til alkoholafhængighed – forskningen på dette område er i rivende udvikling, siger Jarmila Hallman.
Psykosocial behandling (eksempelvis)
Kognitiv adfærdsterapi – med fokus på adfærdsændring og håndtering af psykosocial stress.
12-trins behandling/Minnesota-modellen – bygger på et program, der er udviklet af Anonyme Alkoholikere. Den enkelte deltager i tolv møder med terapi i forskellige stadier. Svarende til delvis kognitiv adfærdsterapi. Misbruget betragtes som en sygdom.
Partnerterapi – hvor både personen med alkoholafhængigheden og dennes partner deltager i behandlingen. Målet er at bryde den onde cirkel, forbedre kommunikation og interaktionsmønstrene.
Forebyggelse
Jarmila Hallman påpeger, at det som kontrollerer drikkevanerne mest, er tilgængelighed og pris.
Primær forebyggelse er offentlig information – desværre virker det ikke fuldt ud, og især ikke på de unge, siger Jarmila Hallman.
Risikorammer
Der er ikke noget alkoholforbrug, som er helt “sikkert”. En vejledning vedrørende raske, voksne personer, er at holde sig fra at drikke mere end syv gram alkohol om dagen, svarende til omkring en flaske lys øl om dagen. Ved 20 gram alkohol om dagen (en dåseøl) for kvinder og dobbelt så meget for mænd, kan man ofte se tydelige leverskader.
Sekundær forebyggelse
Med hensyn til sekundær forebyggelse er den videnskabeligt evalueret og ekstremt vigtig, siger Jarmila Hallman. Antages det, at 90 procent af folk går til deres praktiserende læge en gang om året, vil lægen gennem et simpelt spørgeskema fange dem, der er i fare. Alkoholikere benægter deres forbrug, men en risikofaktor er, at misbrugerne ofte ikke engang er klar over, at de drikker for meget eller er på grænsen. Ofte fungerer de fint både privat og på arbejdet. De har ikke oplevet konsekvenserne af deres overdrevede alkoholforbrug, hvilket gør dem mindre motiverede til at stoppe. Hvis lægen så, for eksempel, kan vise forhøjede levertal og hvad dette kan betyde i det lange løb, kan det skabe en stor motivation til at ændre adfærd, siger Jarmila Hallman.
Tertiær forebyggelse er forebyggelse af tilbagefald – at sørge for, at etablerede alkoholikere ikke falder tilbage. Dette gøres gennem medicin og terapi.
Advarselssignaler for miljøet
- Drikker mere og oftere.
- Forsøger at skjule deres udmattelse.
- Lyver om deres drikkeri.
- Det er ikke let at hjælpe pårørende, og derfor er mange desværre medafhængige, siger Jarmila Hallman. Det er bedst at tage konflikten, udstede ultimatummer og holde sig til det. Det er vanskeligt i praksis, men det er nødvendigt. Søg hjælp udefra!
Yderligere forskning
En vigtig neurotransmitter i belønningssystemet i hjernen er dopamin, som er vigtigt for vores livskvalitet og overlevelse. Neurotransmitteren ghrelin har en lignende effekt som alkohol og stimulerer dopamin-systemet. Forskere har forsøgt at blokere ghrelinreceptorer med et kemisk stof med det resultat, at virkningerne af alkoholens belønning forsvinder. Det kræver dog yderligere undersøgelser, før denne opdagelse i sidste ende vil kunne give hjælp til alkoholikere.
Kilder: Alkoholafhængighed, fra risikofaktorer til behandling, resultater fra et forskningsprogram, Rådet for teknologivurdering i Health Care, Den centrale union af alkohol og andre rusmidler
