Slidgigt
Hvem rammes?
Ca. 6 % af de 50-70-årige har symptomer på slidgigt. Sygdommen optræder oftere, jo ældre vi bliver, og både mænd og kvinder angribes. Længerevarende, opretstående eller tung arbejdsbelastning på hofte- og knæled, øger risikoen for slidgigt. Eliteidræt har også vist sig at øge risikoen, men motion i almindeligt omfang er derimod godt for leddene. Overvægt er også en risikofaktor, hovedsageligt for slidgigt i knæled. Reumatiske sygdomme kan også føre til slidgigt i senere stadier.
Symptomer:
Symptomerne kommer ofte snigende. Slidgigt medfører smerter og stivhed i det syge led. Smerten kommer først ved aktivitet eller belastning, men når sygdommen forværres, gør det også ondt ved inaktivitet. Ledet kan også blive betændt, hæves og føles varmt. Betændelsen er ofte kortvarig.
Behandling:
Der findes i dag ingen behandling, der kan stoppe udviklingen af slidgigt. Behandlingen sigter i stedet mod smertelindring, og forbedring af muskelfunktionen. Derfor er motion afgørende ved slidgigt.
Hvorfor motionere?
- Konditionstræning udløser endorfiner, som mindsker oplevelsen af smerte.
- Muskelaktivitet er i sig selv smertelindrende.
- Motion medfører ofte vægttab, som lindrer belastningen på leddet.
- En stærk lårmuskel stabiliserer et knæ, der er angrebet af slidgigt. Dette skyldes, at kommunikationen mellem muskelnerver og muskel fungerer bedre ved stor muskelstyrke.
Alt i alt udvikler personer der ikke motionerer, oftere slidgigt end de, der motionerer regelmæssigt.
Dyrestudier viser, at træning forbedrer led-bruskens kvalitet. Studier af ældre slidgigtpatienter der motionerer, viser at jo mere muskelstyrken øges, og konditionen forbedres, des større bliver gevinsten i form af smertelindring, hvis man passer på ikke at overbelaste. Har man slidgigt, gør det oftest ondt at træne i starten, men så længe smerten aftager efter træningen, er det ok. Det er klogest at få hjælp af en fysioterapeut, når man går i gang med at træne, og man skal aldrig træne hårdere, end at man stadig kan føre en samtale imens.
En halv times motion om dagen, og ikke nødvendigvis i træk, virker godt mod smerterne ved slidgigt. I takt med at man bliver stærkere, mindskes smerten.
Leddegigt
Hvem rammes?
Mellem 0,5 og 1 % af den danske befolkning har leddegigt (reumatoid artrit). Sygdommen rammer dobbelt så mange kvinder som mænd af uvisse årsager, og den medfører hovedsageligt ødelæggelse af bevægeapparatet, dvs. led, muskler og skelet, men kan også påvirke indre organer og blodkar.
Symptomer:
Symptomerne afhænger af hvilke dele af kroppen, som påvirkes af leddegigten. Led, der er betændte eller hævede, er det mest almindelige symptom.
Behandling:
Medicinsk behandling, kirurgisk behandling, fysioterapi og motion er nogle af de mest almindelige behandlingsformer. Som leddegigtpatient møder man ofte et hold af forskellige specialister. Målet er, foruden smertelindring, at begrænser skaderne i de angrebne led og muliggøre en god livskvalitet.
Hvorfor motionere?
Flere langtidsstudier af leddegigt og motion savnes, men de få der findes viser, at træning øger syreoptagelsen og muskelfunktionen, uden at sygdommen af den grund forværres eller giver flere smerter. Studierne viser også, at fysisk aktivitet og motion er vigtigt for at bevare konditionen, syreoptagelsen og bevægeligheden i kroppen. Når man begynder at motionere, oplever man ofte øget smerte, fordi kroppen ikke er vant til at træne. Dette mener eksperterne, ikke er skadeligt. Man skal dog begynde forsigtigt og øge træningen langsomt. Forværres sygdommen pludselig, bør man ikke øge træningsintensiteten, men blive ved samme belastning.
Konditionstræning – forskellige typer:
Gang
Er en nænsom form for motion. Forbedrer konditionen, lindrer smerter og hjælper mod depression. Brug godt fodtøj med støtte og støddæmpning. Undgå kuperet terræn og asfalt og gå hellere langsomt end hurtigt.
Stavgang
Giver hurtigere resultater end blot gang, og fødder, knæ og hofter belastes mindre. God virkning på ryg- og nakkebesvær. Brug godt fodtøj og undgå kuperet terræn og hårde vejbelægninger. Gå stavgang rytmisk og med kryds-gang (højre fod, venstre arm og modsat). Vælg en stavlængde, som giver faste og behagelige bevægelser uden smerter omkring skulderen. Stængerne skal helst nå 10 cm over albuen, når man står man armene ned langs siden af kroppen. Man kan også finde stavlængden ved at dividere sin højde med 0,7. Vælg stave med regulerbar længde.
Svømning/vandgymnastik
Vælg et svømmeprogram specielt for gigtpatienter. Træn i tilstrækkeligt dybt vand.
Dans
Øger konditionen, mindsker sygdomsudvikling, smerter og depression. Brug også her sko med støddæmpning og støtte. Dans helst på trægulv eller andet fleksibelt underlag, og hav en stol parat til aflastning eller hvile.
Cykling
Effektiv konditionstræning, både landevejscykling og motionscykeltræning. Her anvendes de store muskelgrupper i benet. Øger kondition, træningstolerance og øger muskelstyrke. Kræver god bevægelighed i knæet. Det er meget vigtigt at blive siddende i sadlen, når man cykler. Sadelhøjden skal være indstillet, så knæet er bøjet 10-15 grader, når det er strakt allermest ud. Få hjælp af cykelhandleren, som er vant til at hjælpe cykelryttere. Vælg en cykel med en behagelig sadel, hvor den og styret let kan justeres.
