Indtast dit søgeord

Skæl. Årsag og behandling

Skæl. Årsag og behandling

Skæl er synlige, hvide flager som kommer fra hovedbunden. Hos alle mennesker fornyes huden i hovedbunden, men når der er nok hvide, tørre flager til at de er synlige, kaldes det skæl. Det kan ikke kureres, men symptomerne kan forebygges og lindres med den rette behandling. Det smitter ikke. 

Reklame:

Hvad skyldes skæl? 

Der kan være flere forskellige grunde til, at man får skæl. 

  • Gærsvamp – Findes normalt på huden, men findes det i store mængder, kan kroppen reagere ved at producere mere ny hud i hovedbunden. 
  • Stærke hårprodukter – Hårprodukter som shampoo, mousse eller spray kan udtørre hovedbunden og øge skælproduktionen. Brug derfor milde, parfumefri hårprodukter, hvis du lider af skæl. 
  • Tør hovedbund – Om vinteren er luften ofte tør, hvilket kan forværre problemerne. 
  • Stress og træthed – det forværres ofte ved sygdom og stress. 

Almindelige symptomer

Huden i hovedbunden fornyes hele tiden. De yderste hudceller dør og falder af som små, usynlige, tørre flager. Når mængden af disse små flager stiger, kaldes det skæl. 

Ofte kan personer der lider meget af skæl have såkaldt skæleksem, hvor hovedbunden klør og bliver rød. Eksemen kan også opstå andre steder på kroppen, såsom omkring øjenbrynene, hårlinjen, bag ørerne, på ryggen og brystet. 

Behandling

  • Tør hovebund – Nogle gange kan hovedbunden føles tør, uden at der er noget at se. Her kan en mild shampoo til følsom hud hjælpe. 
  • Moderat skæl – Hvis du oplever skælproblemer uden andre symptomer, kan en mild skælshampoo hjælpe.
  • Svære symptomer – Hvis symptomerne er svære med mange store flager i hovedbunden, kan en medicinsk shampoo mod gærsvamp hjælpe. Shampooen indeholder ketokonazol og skal anvendes et par gange om ugen i fire uger  og efterfølgende en gang om ugen eller efter behov. 

Gode råd

  • Skift shampoo en gang imellem.
  • Skyl shampooen grundigt ud af håret.
  • Brug milde parfumefri hårprodukter.
  • Brug balsam.
  • Undgå stress, og sørg for at få god nattesøvn.

Søg hjælp

Hvis skælshampoo eller medicinsk shampoo ikke virker, bør du kontakte din læge. Det kan skyldes skæleksem eller andre hudsygdomme, som kræver anden behandling. 

Reklame:

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Akne
21 april, 2016 Hud og hår

Akne

Akne er betændte talgkirtler, og kan vise sig som udslæ...

Reklame:
Reklame: