Alle kan rammes af jernmangel, men man ved, at det især forekommer i forbindelse med graviditet og som følge af visse sygdomme som hjertesvigt eller inflammatoriske sygdomme. Også alder kan være en faktor, som bidrager til forekomsten af jernmangel. Ved en eventuel udredning af jernmangel er det godt, at du som patient eller pårørende har disse faktorer i tankerne, når du taler med din læge.
Derfor opstår mangel på jern
Kroppen får jern fra maden. Jern findes i kød, æg, fisk og bladgrøntsager. For at kroppen skal kunne få tilstrækkeligt med oxygen, er der brug for de røde blodceller, som indeholder hæmoglobin. Hæmoglobinet binder og transporterer oxygen i vores krop. Hvis ikke vi får tilstrækkeligt med jern, produceres der ikke en tilstrækkelig mængde røde blodlegemer, hvilket fører til dårligere iltning i kroppen. Kroppen har et særligt stort jernbehov i ungdomsårene, under graviditet eller amning og efter blodtab. Raske, voksne mænd får tilstrækkeligt med jern i sig via maden og udvikler sjældent jernmangel. De har tilstrækkeligt med jern i kroppen til at dække flere års behov – selv hvis de overhovedet ikke indtog noget jern. Kvinder mister derimod jern fra kroppen i forbindelse med menstruation, graviditet og amning. Derfor løber kvinder en større risiko end mænd, hvis de rammes af jernmangel, og de kan få brug for at tage jern som kosttilskud.
Kvinder, som har passeret klimakteriet, og voksne mænd, kan i visse tilfælde lide af jernmangel. Dette kan ske på grund af blødninger i maven eller tarmene, i forbindelse med f.eks. mavesår eller tarmkræft, eller i forbindelse med sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom eller hjertesvigt. I visse tilfælde kan også ældre personer rammes af jernmangel. Jernmangel kan inddeles i tre kategorier:
Absolut jernmangel Hvis din krop gennem en periode har brugt så meget jern, at kroppens jerndepoter er utilstrækkelige eller helt tømte, har du udviklet noget, som kaldes “absolut jernmangel”. En lav blodværdi, Hb, betyder, at dine depoter har været tomme igennem længere tid. Diagnosen bekræftes ved at måle et stof i blodet, som hedder ferritin.
Funktionel jernmangel Du kan have jernmangel, selvom der findes jern i kroppens depoter, da kaldes det for “funktionel jernmangel”. Det er almindeligt ved inflammatoriske tilstande og nyresygdomme. Ved funktionel jernmangel er optagelsen af jern i tarmen hæmmet, og det jern som er lagret, kan ikke udnyttes. Man opdager lettest funktionel jernmangel gennem blodprøver, som måler mængden af jern.
Jernmangel uden blodmangel Kvinder har lettere ved at udvikle jernmangel og jernmangelanæmi; hvilket man i den senere tid er blevet opmærksom på. Det kan blandt andet være årsagen til, at du som kvinde føler dig uforklarligt træt.
Test, om du lider af jernmangel!
Det er ikke altid, du mærker symptomerne, fordi kroppen kan tilpasse sig til jernmanglen, og du kan rammes af jernmangel, selvom du er helt rask. Det kan skyldes, at du for eksempel får for lidt jern via maden, eller har mistet større mængder blod i forbindelse med menstruation, blodgivning eller en ulykke. Jermangel kan også forårsages af sygdom i mave-tarmkanalen, inflammatoriske tilstande og nyresygdomme. Ved graviditet øges behovet for jern, og hos ældre mennesker mindskes evnen til at optage og lagre jern – disse faktorer kan være årsager til jernmangel.
Genkender du dig selv i nogle af nedenstående udsagn?
- Jeg føler mig træt og udmattet
- Jeg bliver svimmel
- Jeg bliver forpustet
- Jeg får hjertebanken
- Jeg får hovedpine
- Jeg har susen for ørerne
Genkender du dig selv i ovenstående udsagn, kan du lide af jernmangel.
Det er vigtigt, at du får kontrolleret dette hos en læge, så kontakt din læge, hvis du har mistanke om jernmangel. De fleste med jernmangelanæmi kommer af med blodmanglen efter nogle ugers behandling. Hvis det er en sygdom som ligger bag blodmanglen, kan det være nødvendigt at få en anden behandling for den.
Behandling af jernmangel
Der findes forskellige måder at behandle jernmangel på, alt efter hvilke behov du har, og hvilken mængde jern, du behøver. Uanset hvad, så er jernmanglen sjældent særlig problematisk at få styr på, i stedet kan det være den underliggende årsag, som er besværlig.
At se på kosten er altid en god begyndelse – hvis du har jernmangel, er det godt at øge indtaget af fødevarer, som indeholder store mængder jern, f.eks. bælgfrugter, kød osv.
Den mest almindelige behandling ved jernmangel er jerntabletter. Disse kan fås på recept eller købes i håndkøb. Kroppen er dog langsom til at optage jernet i tablet-form, da tarmen kun kan optage en lille del af det, som tabletterne indeholder. En del oplever besvær med mave og tarme ved behandling med jerntabletter. Det er vigtigt at tale med behandlende læge eller apotekspersonale, hvis du spiser jerntabletter og oplever bivirkninger af nogen art.
Du kan også få jern intravenøst (drop) eller via injektioner. Behandlingen sker da på sygehuset for at sikre, at du får den rette mængde jern. Jernet gives direkte i blodbanen, hvilket gør optagelsen betydeligt hurtigere end ved f.eks. indtagning af tabletter.
I almindelige supermarkeder kan du også købe jerntilskud. Tilskuddet indeholder dog oftest for lidt jern til at genskabe balancen for dig, som lider af jernmangel. Uanset behandlingsmetode, er det godt, hvis du gennemgår din kost og har mulighed for at tilføje flere jernholdige fødevarer.
Jernmangel ved kronisk hjertesvigt
Der forekommer blodmangel (anæmi) ved kronisk hjertesvigt, og det ikke usædvanligt, at der også forekommer jernmangel både med eller uden blodmangel. Blodmangel ved kronisk hjertesvigt er en risikofaktor, som både risikerer at forværre sygdomstilstanden og øge dødeligheden. Nye studier har vist, at også jernmangel uden anæmi kan forværre sygdomstilstanden og endda øge dødeligheden.
I efteråret 2015 udgav den svenske Socialstyrelse nye, nationale retningslinjer for behandling af hjertesygdomme. I Sverige formodes cirka 250 000 patienter at lide af hjertesvigt, og halvdelen af disse har jernmangel; noget, som tit medfører manglende livskvalitet, et øget antal sygehusindlæggelser og øget dødelighed for denne store patientgruppe. Det er første gang, at Socialstyrelsen anbefaler intravenøs jernbehandling til hjertesvigtspatienter med jernmangel, noget som ikke var med i den præliminære version af retningslinjerne. I retningslinjerne skriver Socialstyrelsen om jernmangel ved hjertesvigt, at “Tilstanden har store til meget store gener “. For jernmangel, med eller uden anæmi (blodmangel), med symptomgivende hjertesvigt anbefales behandling med parental jern, det vil sige jern, der ikke gives i tabletform, men fortrinsvist intravenøst. Foranstaltningen får graden seks, på en anbefalingsskala med 10 grader.
Når lægen konstaterer kronisk hjertesvigt, bør man udrede, om der forekommer jernmangel (kontroller ferretin og mætning af jern). Hvis jernmangel skulle forekomme, er det dokumenteret, at behandling med intravenøst jern kan forbedre livskvaliteten, mindske symptomer såsom træthed og forpustethed samt give øget, fysisk formåen hos den, som er ramt. Det gælder uafhængigt af, om man samtidigt er ramt af blodmangel. De positive behandlingsresultater gælder kun intravenøs behandling, samme effekt har ikke kunnet påvises ved oral indtagelse (i tabletform).
Jernmangel med IBD
Blodmangel (anæmi) er et almindeligt, og ofte overset problem, ved en inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Jernmangel og kronisk inflammation (funktionel jernmangel) er de dominerende årsager til blodmangel ved Ulcerative Collitis og Crohns sygdom. Det er vigtigt at du, som tilhører denne patientgruppe, får mulighed for en samtale med en sygeplejerske eller en læge om inflammatorisk tarmsygdom og jernmangel. Jernmangel bør og kan behandles, og man sætter ind med forskellige behandlingsmåder alt efter patienten.
Patienter med IBD og samtidigt anæmi pga. jernmangel skal have en erstatning for jern via munden (oralt) eller via drop (intravenøst). Hvis du som patient ikke tåler oral behandling, eller hvis din krop ikke optager tilstrækkeligt med jern på den måde, kan man indlede en intravenøs behandling. Det gælder også for patienter med svær anæmi eller udtalt sygdomsaktivitet. Patienter med mild til moderat blodmangel, uden aktiv inflammation, behandler man dog fortrinsvist oralt.
Du, som lider af jernmangel, kan få hjælp
Hvis du genkender symptomerne og får konstateret, at du lider af jernmangel, så skal du ikke fortvivle. Der er hjælp at hente. Det vigtigste er at komme til bunds med, hvad jernmanglen skyldes og samtidig påbegynde den optimale behandling for lige netop dig. Samt at følge op, og have styr på, dine jernværdier (ferritin og jernmætning).
Det er ikke altid, at kosttilskud og ændret kost er tilstrækkeligt; derfor er det vigtigt, at du får den mængde jern, som din krop behøver, for at du kan have det godt.
.jpg){kind=small}
